brád-æx
Entry preview:
Brádæx dolatura, Wrt. Voc. ii. 28, 28: dolatura, i. lata securis, 141, 64. Brádacus dolabella, Txts. 116, 197. Add
brǽmbel-brǽr
a bramble, ⬩ a brier ⬩ A bramble-brier; ⬩ tribulus,
Entry preview:
A bramble-brier; tribulus, Wrt. Voc. 285, 64
Linked entry: brémel-brǽr
un-brád
Not broad ⬩ narrow
Entry preview:
Not broad, narrow Eall swá brád seó sunne is swá eall eorðan ymbhwyrft, ac heó þingð ús swýðe unbrád, Lchdm. iii. 236, 8. Se unbráda þistel scolimbos, Wrt. Voc. i. 69, 12. On brǽde, ðár hit brádest is, fíf geurda, and ðǽr hit unbrádost is, ánne geurde
brád-nes
Entry preview:
Fyðerscýte brádnys triquadra (mundi) latitudo, Hpt. Gl. 437, 7. On brádnysse in superficie, 451, 1. Brádnysse, vastitatem, 491, 73. Add
efen-brád
Entry preview:
Equally broad, as broad (as long) Paradisus is eall efenlang and efenbrád, E. S. viii. 477, 7. [O. H. Ger. eban-breit: Icel. jafn-breiðr.]
Linked entry: brád
wearg-brǽde
Some form of disease; ⬩ impetigo, ulcus, carcinoma
Entry preview:
Some form of disease; the word translates impetigo, ulcus, carcinoma Wearhbrǽde impetigo, Wrt. Voc. i. 43, 62. Weargebrǽde, ii. 45, 39: nevum, 62, 29. Werhbrǽde, i. 61, 16. Gif hwylcum weargbrǽde (wearh-, MS. B.; the Latin has ulcus) weaxe on þám nosum
Linked entries: werh-brǽde brǽde
a-bræc
broke
Entry preview:
broke; to break
beó-breád
BEE-BREAD ⬩ apum panis ⬩ honey-comb ⬩ favus
Entry preview:
BEE-BREAD; apum panis. ☞ Quite distinct from weax beeswax; cera = κηρόs : and hunig-camb honey-comb; favus the pollen of flowers collected by bees and mixed with honey for the food of the larvæ; Ic eom swétra ðonne ðú beóbreád blénde mid hunige I am
Linked entries: beón-breád bí-breád bió-breád
fisc-bryne
fish-brine ⬩ piscium salsūgo
Entry preview:
fish-brine; piscium salsūgo Fiscbryne liguamen? vel gărum, Ælfc. Gl. 32; Som. 62, 13; Wrt. Voc. 27, 66
fýr-bryne
A fire burning ⬩ incendium
Entry preview:
A fire burning; incendium Wearþ ungemetlíc fýrbryne mid Rómánum an immense fire happened among the Romans, Ors. 4, 7; Bos. 87, 18
Linked entry: bryne
helle-bryne
Hell-fire,
Entry preview:
Hell-fire, Judth. 10; Th. 23, 11; Jud. 116
in-bryne
A fire ⬩ burning
Entry preview:
A fire, burning Inbryrno incendia, Rtl. 64, 12
leás-bregd
False ⬩ deceitful ⬩ cheating
Entry preview:
False, deceitful, cheating Ðú leásbréda feónd and fácnes ordfruma, Homl. Skt. 6, 314
Linked entry: brægd
leás-bregd
Deceit ⬩ fraud ⬩ a trick ⬩ cheat ⬩ wile
Entry preview:
Deceit, fraud, a trick, cheat, wile Hé hiwode þurh drýcræft fela leásbregda he performed many tricks by magic, Wulfst. 99, 16. Swicol on dǽdum and on leásbregdum, 107, 2. Þurh his leásbregdas, 252, 19. Mid leásbregdum earmum mannum derian to harm poor
manig-brǽde
Consisting of many things
Entry preview:
Consisting of many things Mænibrǽde dóm satura lex (lanx?), Ælfc. Gl. 13; Som. 57, 111; Wrt. Voc. 20, 49
mann-bryne
A fire in which men lose their lives
Entry preview:
A fire in which men lose their lives(?) Ðá wæs swíðe micel mancwealm, and se micela manbryne wæs on Lundene, and Paules mynster forbarn, Chr. 962; Erl. 120, 6. [Thorpe with previous translators renders the word by fever; Earle would read mánbryne = destructive
Linked entry: mán-bryne
bí-breád
Bee-bread ⬩ apium panis
Entry preview:
Bee-bread; apium panis Þynceþ bíbreád swétre, gif he ǽr bitres onbyrgeþ bee-bread seemeth sweeter, if he before has a taste of bitter, Bt. Met. Fox 12, 17; Met. 12, 9
Linked entry: bí
ge-bræc
broke ⬩ didst break
Entry preview:
broke, didst break,Bd. 3, 2; S. 525, 2: Ps. Th. 73, 13;
sunn-bryne
Entry preview:
Sun-burn:?-Wiþ sunbryne, Lchdm. ii. 324, 16: 300, 30
wól-bryne
Deadly violence
Entry preview:
Deadly violence Wearð micel wundor on heofonum gesewen, swelce eal se hefon birnende wæs. Ðæt tácen wearð on Rómánum swíþe gesweotolad mid ðæm miclan wólbryne monncwealmes, ðe him raðe ðæs æfter com Romae gravis pestilentia per universam civitatem violenter