Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-dimmian

(v.)
Grammar
for-dimmian, p. ode; pp. od

To make very dimdarkenobscureobnūbĭlāreobfuscāreobscūrāre

Entry preview:

To make very dim, darken, obscure; obnūbĭlāre, obfuscāre, obscūrāre, R. Conc. 1

ge-íþan

Grammar
ge-íþan, <b>ge-éðtan</b> in Dict., and add: to be gentle. v. eáþe,
Entry preview:

Take here Ic þé bidde ꝥ þú áríse, and wit þonne bégen biddan ꝥ God þysum wífe geýþe (gemiltsige, v. l. ), Gr. D. 216, 2. See next word

Linked entry: -íþan

ge-bísgian

(v.)
Grammar
ge-bísgian, l. ge-bisgian, take here <b>ge-bysgian</b> in Dict., and add: — Gebysgian
Entry preview:

occupare, Wülck. Gl. 253, 41. Se Hǽlend wæs gebysgod betwux micelre menigu on ánum wéstene, Hml. Th. ii. 384. 17

mistian

(v.)
Grammar
mistian, p. ode

To grow dim

Entry preview:

To grow dim Mé mistiaþ míne eágan caligo, Ælfc. Gr. 36; Som. 38, 48

Linked entry: mistran

mistran

(v.)
Grammar
mistran, p. ede

To grow dim

Entry preview:

To grow dim His eágan ne mistredon non caligavit oculus ejus, Deut. 34, 7

egesa

(n.)
Grammar
egesa, egsa, ægsa, an; m. [ege fear]

Fear, horror, dread tĭmor, horror, terror, formīdo

Entry preview:

Sió dimme niht ofer eldum egesan ne brohte the dim night did not bring terror over men, Bt. Met. Fox 12, 34; Met. 12, 17: Cd. 202; Th. 250, 3; Dan. 541: Ps. Th. 66, 6. Egesan geaclod terrified with fear, Andr. Kmbl. 1609; An. 806: Beo.

Linked entry: egsa

lác

Grammar
lác, [If ðínne in Hml. S. 7, 119 is correct, lác is there masculine, but perhaps ðíne should be read.]
Entry preview:

Add: v. lác-lic Se mǽgðhád sceal God beón geoffrod be his ágenum cyre, ꝥ seó lác beo leófre þám Hǽlende, Hml. A. 33, 234. Nolde Drihten ásendan þone ðe hé sylf gehǽlde tó þám sácerde mid ǽnigre láce, Hml. Th. i. 124, 19. Gán mid láce tó Godes húse, and

deorcian

(v.)
Entry preview:

Substitute: To become dark, to grow dim (of sight) Deorcaþ gesihð hebet visus, Ps. L. fol. 142, 2

a-holede

(n.; part.)
Grammar
a-holede, an; n.

An engraved or embossed workopus lacunatum

Entry preview:

An engraved or embossed work; opus lacunatum.Cot. 7;

Linked entry: a-holan

be-rǽdan

(v.)
Grammar
be-rǽdan, p. -rǽdde; pp. -rǽd [be- dis-, rǽdan to possess]

To dispossessdeprive ofprivare

Entry preview:

To dispossess, deprive of; privare He hine ríces berǽdde he deprived him of his realm Andr. Kmbl. 2653; An. 132 8: 266; An. 133. Hie unscyldigne feore berǽddon they deprived the guiltless of his life Elen. Kmbl. 993; El. 498. Earnulf hine berǽdde æt

duhte

(v.; part.)
Grammar
duhte, did good, Chr. 1013; Erl. 149, 5, = dohte; p.
Entry preview:

of dugan

distæf

(n.)
Grammar
distæf, es; m. [dis = Gael. dos a bush, tuft; stæf a staff]
Entry preview:

A DISTAFF; colus Distæf colus, Ælfc. Gl. 28; Som. 61, 15; Wrt. Voc. 26, 14: 82, 9

þeóstrian

(v.)
Grammar
þeóstrian, þéstrian, þiéstrian, þístrian, þystrian; p. ode.
Entry preview:

to make dark or dim, to make the eye less capable of seeing, dim the sight Se dæg bletit and ðióstraþ hiora eágan, Bt. 38, 5; Fox 206, 5. to grow dark or dim His eágan þýstrodon caligaverunt oculi ejus, Gen. 27, 1: 48, 10.

Linked entry: þýstrian

DEORC

(adj.)
Grammar
DEORC, def. se deorca, seó, ðæt deorce; adj.

DARK, obscure, gloomy, sad tenebrōsus, obscūrus

Entry preview:

Feónd seondon réðe, dimme and deorce our foes are fierce, dim and dark, Cd. 215; Th. 271, 13; Sat. 105: Ps. Th. 73, 19: 113, 12.

Linked entry: deorcian

á-dimmian

(v.)

To become dim

Entry preview:

Substitute: To become dim. Add: Him ádimmiað ðá eágan, Wlfst. 147, 30. Mid ðǽm gewunan ðára wóna weorca ðæt mód bið ádimmod, Past. 69, 7

Linked entry: dimmian

a-dimmian

(v.)
Grammar
a-dimmian, p. ode; pp. od, ad

To dimdarkenobscuremake dullobscurare

Entry preview:

To dim, darken, obscure, make dull; obscurare Ðeáh heora mód sie adimmad though their mind be obscured, Bt. 24, 4; Fox 84, 28: Ps. Th. 68, 24

dyne

Entry preview:

Dinna (dimma, MS.) mǽst hlúd gehýred, Sat. 606. Add

wel-hwá

(pronoun.)
Grammar
wel-hwá, pron.

Every oneevery thing

Entry preview:

Every one, every thing Mé ðás woruldsǽlða welhwæs blindne (altogether blind) on ðis dimme hol forlǽddon Met. 2, 10. Hé þenceþ ðæt his wíse welhwam þince eal unforcúþ Exon. Th. 315, 13; Mód. 30 Weódmónað on tún welhwæt bringeþ Menol.

ge-wildan

Grammar
ge-wildan, Take here <b>ge-wyldan</b> in Dict., in which dele passage from Nar. 2, 1, and add
Entry preview:

Domo ic gewylde oððe temige, Ælfc. Gr. Z. 213, 14. Gewylt, temaþ domat, superat, Wrt. Voc. ii. 141, 73. where active resistance has to be overcome, to overcome, subdue, subject. by physical force Griffus . . . is swá mycel þæt hé gewylt hors and men,

dimmian

(v.)
Entry preview:

Substitute: To be or become dim Dymme[n]de caligans, Wrt. Voc. ii. 127, 65. Hyt fremað dimgendum eágum tó þý ꝥ seó beorhtnys ágyfen sý, Lch. i. 136, 1. Wið dymgendum eágum, 178, 4