un-gefóg
immense ⬩ intemperate ⬩ immoderate excessive
Entry preview:
immense Hí námon sceattas genóge sylfrene and gyldene ungefóge, Homl. Skt. i. 23, 199. in a bad sense, intemperate, immoderate excessive Seó þwyre sáwul on hwílwendlícum bricum biþ ungefóh, Homl. Th. i. 408, 15.
æ-gilde
Unpaid for, applied to a slain man for whom wergild was not paid
Entry preview:
Unpaid for, applied to a slain man for whom wergild was not paid :-- Gyf þrǽl ðæne þegen áfylle, licge ǽgylde (-gilde, v. l. ) ealre his mǽgðe; and gyf se þegen ðæne þrǽl ðe hé ǽr áhte áfylle, gylde þegengylde, Wlfst. 162, 8. and add
Linked entry: or-gilde
hilt-sweord
Entry preview:
a hilled sword, sword with a hilt Hiora þegnas bióþ mid fetlum and mid gyldenum hyltsweordum gehyrste Bt. 37, 1; F. 186, 5
gold-fellen
Entry preview:
Of gilded leather Mid purpuran gescrýd and mid kynelicum gyrlum, mid gyldenum cynehelme and mid goldfellenum sceón, Hml. S. 31, 752. See preceding word
Linked entry: fellen
gléde
Entry preview:
A live coal Mid his gyldenan tange þǽre glédan spearcan tó mínre tungan gebringan (cf. Is. 6, 6), Angl. viii. 325, 31. Glédan ( carbones ) onǽlde synt, Ps. L. 17, 9
Linked entry: gléd
gamel
Old ⬩ aged ⬩ sĕnex ⬩ vĕtustus
Entry preview:
Wæs gylden hilt gamelum rince gyfen the golden hilt was given to the aged warrior, 3359; B. 1677 : Elen. Kmbl. 2491; El. 1247.
bænd
A band ⬩ vitta
Entry preview:
A band; vitta Healfne bænd gyldenne [dederunt] dimidiam vittam auream, Text. Rof. 111, 3; Th. Diplm. A.D. 950; 501, 35: Text. Rof. 110, 23; Th. Diplm. A.D. 950; 501, 20
gildan
Entry preview:
Gilde hé .iii. gylde, 15.
mydd
A bushel ⬩ modius
Entry preview:
A bushel; modius Hannibal sende tó Cartaina þrió mydd gyldenra hringa his sige tó tácne Annibal in testimonium victoriae suae tres modios annulorum aureorum Carthaginem misit, Ors. 4, 9?; Swt. 190, 12
á-cnáwan
Entry preview:
to know Ðæt hí ácnáwan, ðæt hí sylfe sculon beón gyldende ut debitores se esse cognoscant, Gr. D. 335, 21. Þurh scere synd ácnáwene per tonsuram noscuntur, R. Ben. I. 10, 10
Linked entry: cnáwan
feormere
One who supplies with food ⬩ a purveyor ⬩ FARMER ⬩ obsōnātor
Entry preview:
One who supplies with food, a purveyor, FARMER; obsōnātor Se ðe má manna [MS. manne] inlǽde ðonne he sceole, búton ðæs, stíwerdes leáfe and ðæra feormera, gylde his ingang he who introduces more men than he should, without leave of the steward and of
fetels
A belt
Entry preview:
Ic gean þæs swurdes mid þám sylfrenan hylte . . . and þone gyldenan fetels, 558, 12
Linked entry: fetel
EOFOR
a boar, a wild boar ⬩ ăper
Entry preview:
II. the figure of a boar on a helmet; signum apri sŭper găleam Swýn eal-gylden, eofer íren-heard the swine all-golden, the boar iron-hard, Beo. Th. 2228; B. 1112: 2660; B. 1328
ge-geótan
Entry preview:
Hig habbað him gegoten án gylden cealf fecerunt sibi vitulum conflatilem, Ex. 32, 8. Gegoten conflatilis, Wrt. Voc. i. 34, 16: fusile, Wülck. Gl. 245, 22. Þá gód ealle gegaderode bióþ swelce hí sién tó ánum wecge gegoten, Bt. 34, 9; F. 146, 20.
twelf-gilde
Entry preview:
, cf. ix-gylde forgylde, 4; Th. i. 4, 3), L. Ethb. 1; Th. i. 2, 4
under-wed
A pledge ⬩ security
Entry preview:
Gylde hé ðæt yrfe oþþe uuderwed lecge, L. O. D. 1; Th. i. 352, 8: 8; Th. i. 356, 10
GÁD
A point of a weapon ⬩ spear or arrow-head ⬩ sting ⬩ prick ⬩ GOAD ⬩ cuspis ⬩ acŭleus ⬩ stĭmŭlus
Entry preview:
Hafaþ gúþmecga gyrde lange, gyldene gáde the warrior has a long rod, a golden goad, Salm. Kmbl. 183; Sal. 91
án-gild
Entry preview:
. ¶ án-gildes, -gilde seem used adverbially in the following :-- Gylde man þám teónde his ceápgyld ángyldes (-gildes, -geldes, v. ll. ], 268, 19. Gylde hé ángyldes ꝥ hé mid beléd wæs, 354, 15. Forgylde ꝥ yrfe ángylde, 236, 24.
cliwen
Entry preview:
Hí gesáwon fýren cleowen (cleawen, Cockayne) gefeallan and óðre síðe gylden cleowen, Mart. H. 2, 13. Cleowena globos, An. Ox. 1658
lǽce-feoh
Entry preview:
A physician's fee, money paid to a doctor Swá hwylc man swá óðrum wonwlite ongewyrce forgylde him ðone womwlite and his weorc wyrce óþ ðæt seó wund hál sig and ðæt lǽcefeoh ðam lǽce gylde, quicunque homo alio vulnus in faciem inflixerit, emendet ei vulnus