Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-mang

(prep.)
Grammar
ge-mang, prep. [ge-mang a mixture]

AMONGinter, in medio.

Entry preview:

AMONG; inter, in medio. dat Ðeós sprǽc com út gemang bróþrum exiit sermo iste inter fratres, Jn. Bos. 21; 23. Arís gemang him surge in medium, Mk. Bos. 3, 3. Gemang ðám interim, Gen. 43, 1. Gemang ðám arás micel murcnung interea ortum est murmur, Num

Linked entry: on-gemang

man-

(prefix)

Linked entry: slagu

mád

(adj.)
Entry preview:

Substitute: mád-mód; adj. Senseless (v. ge-mád) Sum on oferhygdo þrymme þringeð, þrintetð him oninnan ungeméde mádmód ( senseless arrogance ), Mód. 25

mál

Grammar
mál, II.
Entry preview:

Ꝥ sciplið gewende to Legeceastre, and ðǽr ábiden heora máles ( their pay ) þe Ælfgár heom behét, Chr. 1055 ; P. 186, 19. v. friþ-, wiþer-mál. Add

man

Entry preview:

Add: with correlative he Ðonne mon má fæst ðonne hé ðyrfe, Past. 313, 1. On ðǽre gesundfulnesse mon forgiett his selfes, 35, 6. Hit is áwrieten ðæt mon ne scyle cweðan tó his fríend . . . 325, 1. Seó hróf wæs ꝥ man mid his handa gerǽcean mihte, Bl. H

mán

(adj.)
Grammar
mán, adj.
Entry preview:

Þá oðswóran hié mid þǽm bismerlicestan áðe þæt hié him nǽfre on fultume nǽre, þéh þá áðas wǽren neár máne (or sbst.?] þonne sóðe turpissimam rupti foederis labem adcumulavere perjurio, Ors. 4, 3 ; S. 162, 12. Ic eom mánra áþa gewita, Angl. xii. 501, 19

mǽg-gemót

(n.)
Grammar
mǽg-gemót, es; n.

A meeting of kinsmen

Entry preview:

A meeting of kinsmen Hé bebeád ofer ealne middangeard ðæt ǽlc mǽgþ tógædere cóme, ðæt ǽlc man ðý gearor wiste hwǽr hé gesibbe hæfde. Ðæt tácnode ðæt on his dagum sceolde beón geboren se se ðe ús ealle tó ánum mǽggemóte gelaþaþ, Ors. 5, 14; Swt. 248,

mǽg-gewrit

(n.)
Grammar
mǽg-gewrit, es; n.

A writing containing a list of kinsmena genealogical tablepedigree

Entry preview:

A writing containing a list of kinsmen, a genealogical table, pedigree, Cot. 213, Lye

mǽg-hǽmed

(n.)
Grammar
mǽg-hǽmed, es; n.

Incest

Entry preview:

Incest Nǽnig mǽghǽmed ne unclǽne fremme nullus incestum faciat, Bd. 4, 5; S. 573, 15

Linked entry: hǽmed

mǽg-lagu

(n.)
Grammar
mǽg-lagu, e; f.

Law regulating the duties and responsibilities of kinsmen

Entry preview:

Law regulating the duties and responsibilities of kinsmen (mǽgas), e. g. in the matter of paying or receiving certain parts of the wergild if one of their number slew or was slain Hé (mynster-munuc) gǽþ of his mǽglage ðonne hé gebýhþ tó regollage, L.

mǽl-dropa

(n.)
Grammar
mǽl-dropa, an; m.

Phlegm

Entry preview:

Phlegm Mǽldropa. flegma. i. saliva, Wrt. Voc. ii. 149, 39

mǽl-mete

(n.)
Grammar
mǽl-mete, es; m.

Food to eat

Entry preview:

Food to eat Ne biþ ðec mǽlmete nymþe mores græs no food shall there be for thee but the grass of the moor. Cd. 203; Th. 252, 7; Dan. 575. [Grein, quoting Dietrich, would read mǽl méte ( = obvius), v. Hpt. Zeitsch. x. 358.]

mǽr-heg

(n.)
Grammar
mǽr-heg, es; m.

A boundary (?) hedge

Entry preview:

A boundary (?) hedge Ondlong ðære burnan óþ hit cymeþ tó ðæm mǽrhege; ondlong ðæs mǽres heges ðæt hit cymeþ up on ða dúne. Cod. Dip. Kmbl. iii. 32, 29

mǽr-hlísa

(n.)
Grammar
mǽr-hlísa, an; m.

Great famecelebrity

Entry preview:

Great fame, celebrity Mid mǽrhlísan cælebri, Wrt. Voc. ii. 23, 74

Linked entry: hlísa

mǽr-pytt

(n.)
Grammar
mǽr-pytt, es; m.

A pit that forms part of a boundary

Entry preview:

A pit that forms part of a boundary (?) On ðone mǽrpyt; of ðam pytte, Cod. Dip. Kmbl. iii. 439, 1. Eást tó mǽrpytte, ii. 250, 5

mær-weorc

(n.)
Grammar
mær-weorc, es; n.

A great, splendid work,

Entry preview:

A great, splendid work, Ps. Th. 110, 4

Mæð-hild

(n.)
Grammar
Mæð-hild, e; f.

A woman's nameMatilda

Entry preview:

A woman's name, Matilda Wé ðæt Mæðhilde gefrugnon, Exon. 100 a; Th. 378, 10; Deór. 14

magu-geóguþ

(n.)
Grammar
magu-geóguþ, e; f.

Youth

Entry preview:

Youth, Exon. 28 b; Th. 87, 23; Cri. 1429

magu-rǽdend

(n.)
Grammar
magu-rǽdend, es; m.

One who advises men

Entry preview:

One who advises men Woldon cræfta gehygd magorǽdendes ( St. Andrew ) mód oncyrran, Andr. Kmbl. 2920; An. 1463

magu-rǽswa

(n.)
Grammar
magu-rǽswa, an; m.

A leader of mena chief

Entry preview:

A leader of men, a chief Se magorǽswa mǽgþe sínre dómas sægde, Cd. 79; Th. 98, 2; Gen. 1624. Se ðe lǽdde, módig magorǽswa (MS. -ræwa), 145; Th. 181, 2; Exod. 55 : 143; Th. 178, 25; Exod. 17

Linked entry: rǽswa