Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hwæt-hweganinga

(adv.)
Grammar
hwæt-hweganinga, hwæt-unga; adv.
Entry preview:

Somewhat, a little Gif þú hí hwæthweganinga wiþ fýr ne gemengdest, Bt. 33, 4; F. 130, 10. See next word

Linked entry: -hweganinga

fór-stapan

(v.)
Grammar
fór-stapan, he -stæpþ; p. -stóp, pl. -stópon; pp. -stapen

To stopgo beforeprecedepræcēdĕre

Entry preview:

To stop orgo before, precede; præcēdĕre Fýr ætfóran him fórstæpþ [Lamb. fórestæpþ] ignis ante ipsum præcēdet, Ps. Spl. 96, 3

under-dón

(v.)

to put undersubjicere

Entry preview:

to put under; subjicere Ðone wudu ðe man ðæt fýr sceal underdón ligna quibus subjiciendus est ignis, Lev. 1, 12

a-flówan

(v.)
Grammar
a-flówan, p. -fleów, pl. -fleówan; pp. -flówen

To flow fromflow overeffluere

Entry preview:

To flow from, flow over; effluere Etna fýr afleów up the fire of Etna flowed over, Ors. 5,4; Bos. 105, 9

Linked entry: a-fleów

neoðane

(adv.)
Grammar
neoðane, adv.

Beneathbelow

Entry preview:

Beneath, below Hér is fýr micel ufan and neoþone, Cd. Th. 24, 8; Gen. 375. Ufane and neoþan, Met. 20, 141

un-ádwæsced

(adj.)
Grammar
un-ádwæsced, adj.

Unquenchedunextinguishednever extinguished

Entry preview:

Unquenched, unextinguished, never extinguished Þár bið unádwæsced fýr there shall be fire that is not quenched, Homl. Ass. 168, 115, 129

dwæscan

(v.)
Grammar
dwæscan, l. dwǽscan, dele 'p. dwæscede,'
Entry preview:

and add Ongunnon hió weorpan wæter and hlýdan, swá þá dóð þe fýr dwǽscað (-eað, v. l. ), Gr. D. 124, 1

un-tímness

(n.)
Grammar
un-tímness, e; f.

Misfortuneunhappiness

Entry preview:

Misfortune, unhappiness Ic sende on eówrum húsum cwealm and hungor and untímnesse and fýr, ðæt forbærnð ealle eówre welan, Wulfst. 207, 18

Linked entry: tímness

níþ-wundor

(n.)
Grammar
níþ-wundor, es; n.

A wonder that bodes evila portent

Entry preview:

A wonder that bodes evil, a portent Ðǽr mæg nihta gehwæm níþwundor (niþ-, Grein) seón, fýr on flóde, Beo. Th. 2735; B. 1365

cól

(n.)
Grammar
cól, coal. l. col,
Entry preview:

and add Coll carbo, Ælfc. Gr. Z. 35, 2. Þæt fýr wearð ácwenced ꝥ þǽr án col ne gleów, Hml. S. 7, 240

melc

(adj.)
Grammar
melc, meolc; adj.

Giving milkmilch

Entry preview:

Giving milk, milch Melc foetus, Wrt. Voc. i. 287, 57: fetus, ii. 36, 33. Melce and tydrende foetus, 36, 32. Hé geseah wilde hinde melce and se geþyrsta mon meolcode ða hinde, Shrn. 130, 3. Wið tittia sár wífa ðe beóþ melce, Herb. 19, 4; Lchdm. i. 112

weorf

(n.)
Grammar
weorf, es; n.
Entry preview:

A young ass Weorf asellus, assa asinus, Wrt. Voc. ii. 10, 45. Be ǽlces nýtenes weorðe gif hí losiaþ. Hors mon sceal gyldan mid .xxx. sciłł. . . . wilde weof mid . xii. Sciłł., oxan mid .xxx. p̃, L. O. D. 7; Th. i. 356, 4. Ungewylde weorf, nýten ł hors

heofonisc

Entry preview:

Hié ne mehton from Galliscum fýre forbærnede weorþan, ac hí hefenisc fýr (e coelo ignis) foibærnde, Ors. 2, 8; S. 94, 15. Add

on-ǽlan

(v.)
Grammar
on-ǽlan, p. de.

to set fire to, to ignite, kindleto burn (cf. anneal), consume by burningto make hot with fireto make hot (in a metaphorical sense), to inflame, to excite intense feeling, to kindle passions

Entry preview:

to set fire to, to ignite, kindle (lit. and figurative) Hú ne onǽlþ accendit heó hyre leóhtfæt? Lk. Skt. 15, 8. Hé hiene onǽlþ mid ðam tapure ðæs godcundan liéges, Past. 36; Swt. 259, 12. Ne byrnþ on ðé ðæt ðæt ðú on lífe ne onǽldest þurh leahtras, Homl

mán-hús

(n.)
Grammar
mán-hús, es; n.

A house of wickednesshell

Entry preview:

A house of wickedness, hell Mánhús fæst under foldan, ðǽr biþ fýr and wyrm, open scræf yfela gehwylces, Cd. 169; Th. 212, 7; Exod. 535

ofer-geþyld

(n.)
Entry preview:

what is intolerable ? On helle bið fýr sweart and unádwǽscedlic, and ðǽr bið cele and brene and broga, áttor and ofergeþyld, Sal. K. 84, 24

Linked entry: ge-þyldo

á-drysnan

(v.)
Grammar
á-drysnan, p. ede

To extinguish, repress

Entry preview:

To extinguish, repress Unsmyltnise ádrysnede tempestatem compescens, Mk. p. 3, 6. Ðæt fýr ne bið ádrysned non extinguitur Mk. L. 9, 46: Rtl. 38, 23

Linked entry: drysnan

eard-fæst

Entry preview:

Dele 'earth-fast,' and add: domiciled: of human beings On ðǽre dene Drihten selfa þára eádmétta eardfæst wunigað (cf. Crist eardað on þǽre dene eádmódnesse, Bt. 12; F. 36, 22), Met. 7, 38. Þá Seaxan wǽron eardfæste néh þǽm gársecge Saxones, gens in Oceani

deór

(n.)
Grammar
deór, an animal.
Entry preview:

Deór ferus, Ælfc. Gr. Z. 236, 11. God biþ þonne réðra þonne ǽnig wilde deór. Bl. H. 95, 31. Þæt grǽge deór wulf on wealde. Chr. 937; P. 109, 22. úr byð ... fela frécne deór, Rún. 2. Se camal ꝥ micla dear, Lk. L. 18, 25. Se micla dear, Mk. L. 10, 25. Of

frettan

(v.)
Grammar
frettan, p. te; pp. ed

To feed uponeat upconsumedepasci

Entry preview:

To feed upon, eat up, consume; depasci Hine [wíngeard] wilde deór wéstaþ and frettaþ singŭlāris fĕrus depastus est eam [vīneam ], Ps. Th. 79, 13. Hie ðæt corn forbærndon, and mid hira horsum fretton on ǽlcere efenéhþe they burned the corn, and with their