Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ídel-lic

(adj.)
Grammar
ídel-lic, adj.
Entry preview:

Idle, vain, useless Hwæt is swá ídellic oððe swá untrumlic swá swá ꝥ man fordéme þone sóþan déman ?, Nap. 40

nigon-gilde

(adv.)
Grammar
nigon-gilde, adv.
Entry preview:

With ninefold compensation Gif frig man cyninge stele, .IX. gylde forgylde, Ll. Th. i. 4, 3. Cf. án-, twi-gilde

tó-stician

(v.)
Entry preview:

Hét mé man ꝥ ic ðone swile tósticode jusserunt me incidere tumorem illum, Bd. 4, 19; Sch. 447, 3. Add

hálgian

(v.)
Entry preview:

Þís ilcan geáre man gehálgode Tatwine tó arcebiscop . . . hine hálgodan Daniel and Ingwold . . . and Aldwine . . . and Aldulf, 731; P. 45, 8. Hine man hálgode tó cinge, Ll. Lbmn. 214, 25.

glengista

Grammar
glengista, The translator seems to have misunderstood the passage to mean: 'In order that thy diligence and genius may add somewhat to the knowledge of these things of mine.' In some way ingenium is represented by glengista. Could this word be the superlative of an adjective, glenge well-ordered, and the passage be completed ?þín] glengista [orþanc?]
Entry preview:

; cf. glengan; III

meldian

(v.)
Grammar
meldian, p. ode, ede.

to declareannouncetellto inform againstaccuse

Entry preview:

Ongan meldigan ðone hálgan wer the devil began to tell who the holy man was, Andr. Kmbl. 2341; An. 1172. Ðá geneálǽhton hine meldigende ( declaring that Peter was with Jesus ), Homl.

Linked entry: a-meldian

Lindis-ware

(n.)
Grammar
Lindis-ware, pl.
Entry preview:

The people of Lindsey Man gehálgode Lindiswarum tó biscope Eádhéd; se wæs on Lindissi ǽrost biscopa, Chr. 678; Erl. 41, 8

giest-líðnys

(n.)
Grammar
giest-líðnys, -nyss, e; f.

Hospitalityentertainmenthospĭtālĭtas

Entry preview:

Hospitality, entertainment; hospĭtālĭtas Him se æðela geaf giestlíðnysse the noble [man] gave them entertainment, Cd. 112; Th. 147, 28; Gen. 2446

á-grísan

Entry preview:

Ondrǽde man dómdæg and for helle ágríse, Wlfst. 75, 6. Ágrýse, 179, 16. v. a-grise in N. E. D. Add

cirlisc

Entry preview:

I. add Gif ceorlisc man (ceorl, v. l. ) geþeó ꝥ hé hæbbe. v. hída landes, Ll. Th. i. 1 88, 5

ǽfr-ǽlc

(pronoun.)
Grammar
ǽfr-ǽlc, [ǽfr-ǽlic

every

Entry preview:

Ǽuric ríce man, Chr. 1137; P. 264, 1. ]

Linked entry: ǽfric

on-hádian

(v.)

to degrade from holy orders

Entry preview:

to degrade from holy orders Gif preóst óðerne man ofsleá . . . hine biscep onhádige, L. Alf. pol. 21; Th. i. 76, 1

Linked entry: un-hádian

biterian

(v.)
Grammar
biterian, biterigan; p. ode; pp. od

To embitter, make sharpacerbare

Entry preview:

To embitter, make sharp; acerbare Ðætte us biterige sió hreówsung that the repentance may be bitter to us, Past. 54, 5

Linked entry: a-biterian

ge-þeóde

(n.)
Grammar
ge-þeóde, es; n.

Languagespeechidiomtranslationlingua

Entry preview:

Ðǽr ðǽr hine nán man ne can ne he nǽnne mon ne furðum ðæt geþeóde ne can where no man knows him nor he any man, nor does he know even the language, Bt. 27, 3; Fox 98, 23. Ðæt ys gereht on úre geþeóde quod est interpretatum, Mt. Kmbl. 1, 23: Mk.

Linked entry: ge-þióde

BYRGAN

(v.)
Grammar
BYRGAN, birgan, byrigan, birigan, birgean, byrigean, byrian; p. de; pp. ed [beorg tumulus]; v. trans.
Entry preview:

Birge man hine ðæs ilcan dæges sepelietur in eadem die, Deut. 21, 23. Ðǽr hine man birgde ibi sepelierunt eum, Gen. 49, 31. Alýf me ǽrest byrigan mínne fæder permitte mihi primum sepelire patrem meum, Lk. Bos. 9, 59: 9, 60.

hǽþen-gilda

Entry preview:

'Geðafiað húru þæt man heora ǽhta eów sylle' . . . Þá wurdon getealde án hund þǽra hǽðengylda þe ðæs temples gýmdon, and nán man ne mihte heora ǽhta geríman, Hml. Th. ii. 484, 22.

Acemannes burh

(n.)
Grammar
Acemannes burh, burg; g. burge; d. byrig, beri; f: ceaster, cester; g. ceastre; f. [æce ake, mannes man's, ceaster or burh city or fortress]

Bath, Somersetshire

Entry preview:

Bath, Somersetshire Hér Eádgár to ríce féng at Acemannes byrig, ðæt is at Baðan here, A. D. 972, Edgar took the kingdom at Akeman's burgh, that is at Bath, Chr. 972; Th. 225, 18, col. 3. On ðære ealdan byrig, Acemannes ceastre; ac beornas Baðan nemnaþ

be-hýdignys

(n.)
Grammar
be-hýdignys, (-hygdignes). [In Ps. Spl. C. 28, 7 the same mistake seems to have been made as in Ps. Srt, 28, 8, where solitudinem is glossed bihygdignisse (= solicitudinem)]
Entry preview:

Care, anxiety, solicitude Bihýdinys (bighýdignys, Hpt. Gl. 538, 41) sollicitudo, An. Ox. 5430. Carfulnesse, bihýdine(sse) sollicitudinis, 906

líðian

(v.)
Grammar
líðian, p. ode
Entry preview:

To be, become, or make líðe [q. v.] Miltsige man for Godes ege and líðige man georne let mercy be shewn for fear of God, and let kindness be diligently shewn, L. Eth. vi. 53; Th. i. 328, 28.

Linked entry: líðan

cwíþan

Entry preview:

Srt. 77, 63. to make a legal complaint against, bring a charge against Nis se man on lífe ðe ǽfre gehýrde ðæt man cwídde (cwýdde, Ll. Th. i. 184, 11) oððon crafode hine on hundrede oððon on gemóte, on ceápstówe oþþe on cyricware, ðá hwíle hé lifde.