Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

neáh-stów

Entry preview:

His nama wæs cúð geond ealle þá neáhstówa, 100, 13. Þ fýr geondférde ealle þá neáhstówa cum propinquiora sibi quaeque loca ignis invaderet, 47, 28. Add

rícsian

(v.)
Grammar
rícsian, p. ode.

to exercise or have powerto rulegovernreignto domineerdominatetyrannizeexercise violenceto prevail

Entry preview:

Se mǽra wyrhta ðe ríhsigende wylt eal ðæt hé geworhte, Lchdm. iii. 432, 15. Wihtrǽde ríxigendum, L.

frig

(adj.)
Grammar
frig, def. se frigea; adj.

Freenoblelīberingĕnuusnōbĭlis

Entry preview:

Eal swá ǽlcan frigean men gebýreþ sīcut omnis līber făcĕre dēbet, L. R. S. 3; Th. i. 432, 23: L. In. 74; Th. i. 150, 3

on-weald

(n.)
Grammar
on-weald, es; m.

Power

Entry preview:

Wé hine oferswýðdon and ús in onweald geslógon eal his londríce regi superato acceptaque in conditiones omni ejus regione, Nar. 3, 22. Wé ealle his þeóde on onwald onféngon, 4, 6

Linked entries: weald on-wald on-wealda

á-weallan

to well outto springproceed from a sourceto swarm,to exist in large numbersto swarm with to be hotto burnrage

Entry preview:

Hé áweól eal wyrmum, Shrn. 111, 25. of movement caused by heat Fúlnes wæs mid ðæs fýres ðrosme upp áweallende, Bd. 5, 12;S. 628, 26. to be hot Áuueóll incanduit, Wrt.

betst-boren

Entry preview:

Ealle þá betstboren men þe wǽron innan þisan lande, Chr. 1087 ; P. 224, 29. Add:

ge-gilda

Entry preview:

Gif hwilc gegilda forþfǽre, gebrynge hine eal se gildscipe þǽr hé tó wilnie, 610, 35. Add

Ír-land

(n.)
Grammar
Ír-land, es; n.

Ireland

Entry preview:

Hé férde geond eal Yrrland, Homl. Th. ii. 346, 28

Linked entry: Íra-land

ed-níwe

(adj.)
Grammar
ed-níwe, adj.
Entry preview:

Ðeáh ðe eal middangeard sý fram Adames frymðe edniówe geworden, Sal. K. 150, 1. Tó geeácnienne heora ealdan synna mid edníwum synnum peccatis veteribus jungentes nova, Jud. 10, 6. Add

Linked entry: níwe

án-mód

(adj.)
Grammar
án-mód, adj. [án one; mód mood, mind]

Of one mindunanimousunanimis

Entry preview:

Ealle ánmóde all with one mind, Andr. Kmbl. 3128; An. 1567. Hie ðá ánmóde ealle cwǽdon then they all with one mind said, 3200; An. 1603: 3274; An. 1640: Elen. Grm. 397: 1118

ge-hradian

(v.)
Entry preview:

To come quicily, happen quickly Sóna wól ealra mána somod gehradode luxuriam continuo omnium lues scelerum comitari adcelerauit Bd. 1, 14; Sch. 38, 18

úre

(pronoun.)
Grammar
úre, gen. pl. of personal pronoun of first person.

Of usour

Entry preview:

Ús is eallum þearf, ðæt úre ǽghwylc óþerne bylde, Byrht. Th. 138, 42; By. 234: Beo. Th. 2776; B. 1386. Úre ealra bliss eardhæbbendra laetantium omnium nostrum habitatio, Ps. Th. 86, 6. Weorð ðú úre gemyndig memor fuit nostri, 113, 21.

Linked entries: eówer úrer

afol

(n.)
Grammar
afol, es; n.

Powerviresrobur

Entry preview:

Power; vires, robur Eallum his afole with all his power, L.I.P. 2; Th. ii. 304, 22

Linked entry: abal

langung-hwíl

(n.)
Grammar
langung-hwíl, e; f.
Entry preview:

A time of longing or weariness Feala [ic] ealra gebád langunghwíla, Andr. Kmbl. 249; An. 125

lifer-wærc

(n.)
Grammar
lifer-wærc, es; m.
Entry preview:

Pain in the liver Wið eallum liferwærcum, L. M. Cont. 2, 24; Lchdm. ii. 162, 5

un-tállíce

(adv.)
Grammar
un-tállíce, adv.

Blamelesslywithout reproach

Entry preview:

Blamelessly, without reproach Hé ealle ðæs regoles bebodu untállíce geheóld, Homl. Skt. ii. 23 b, 26

Linked entries: tallíce un-tǽllíce

wiþerwirdan

(v.)
Grammar
wiþerwirdan, p. de

To opposebe adverse to

Entry preview:

To oppose, be adverse to Ealle ða ðé wiþerwyrdaþ omnes qui tibi aduersantur, Scint. 165, 4

wundor-dǽd

(n.)
Grammar
wundor-dǽd, e; f.

A deed of magic

Entry preview:

A deed of magic Ealle ða men ða ðe Símónes wundordǽda wafodan, Blickl. Homl. 173, 22

birn-sweord

(n.)
Grammar
birn-sweord, es; n.
Entry preview:

A flaming sword God his byrnsweord getýhþ and þás world ealle þurhslyhþ, Bl. H. 109, 34

Linked entry: byrn-sweord

fracoþ-dǽd

(n.)
Grammar
fracoþ-dǽd, e; f.
Entry preview:

A foul deed Uton mán and morðor forbúgan, and ealle fracoddǽda swíðe áscunian, Wlfst. 188, 15