Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-cnoden

Grammar
ge-cnoden, l. -cnóden,
Entry preview:

and see cnódan

hás-rúnigende

(adj.)
Entry preview:

See preceding word

Linked entry: rúnian

grist

(n.)
Grammar
grist, (?) gnashing of teeth, in the cpds. grist-bátian, grist-bátung, grist-bite, grist-bitian, grist-bitung. [Cf. O. Sax. grist-grimmo gnashing of teeth in rage: O. H. Ger. gris-gramón stridere, fremere dentibus; gris-grimmón stridere; grist-grimmung stridor.]
Entry preview:

See next word

hrypel

Entry preview:

See preceding word

hwice

Entry preview:

See preceding word

leác-tric

Entry preview:

See leáh-tric

Linked entries: leáh-tric léh-tric

on-scunodlic

(adj.)
Entry preview:

See preceding word

riht-gefang

(n.)
Entry preview:

See next word

rosen

(adj.)
Entry preview:

See next word

síclian

(v.)
Entry preview:

See preceding word

þúsend-ealdormann

(n.)
Entry preview:

See preceding word

þúsendfeald-getæl

(n.; adj.)
Grammar
þúsendfeald-getæl, þúsendfeald-getel.
Entry preview:

See preceding word

weorold-bryce

Entry preview:

See preceding word

wind

Entry preview:

See wind ; supra

wundor-cræftiglíce

(adv.)
Entry preview:

See preceding word

bær-fisce

Entry preview:

see next word

gilp

Entry preview:

Ðonne se mon nó his ágenne gielp ( gloriam ) mid ne sécð, ac ðæs úplican Fæder . . . hé hæfð gewitnesse. . . ðæt hé hit for Gode dyde, næs for gielpe, 451, 15-18.

godcundnys

(n.)
Grammar
godcundnys, se; f.

Divine natureDeityDivinityGodheaddivine service

Entry preview:

Ond Wærferþ bisceop and se heóréd habbaþ geseted ðas godcundnysse and bishop Werferth and the convent have established this divine office, Chart. Th. 137, 28: Cod. Dipl. Kmbl. v. 218, 32

innor

Entry preview:

Add: with reference to a place or thing Innor bið se hierde, se hielt ðá leoma útan interior est custodia, quae servat exterius membra, Past. 359, 4. Férde hé forð ... in þá inran land ...; þá gít hé wilnode ꝥ hé innor férde, Hml. S. 30, 310.

múl

Entry preview:

Absalon rád on his múle . . . þá geféng hine án treów be ðám fexe . . . and se múl am forð fram þám árleásan hláforde, Hml. S. 19, 222. Him cóm ongǽn se ealda feónd sittende on ánum múle on lǽces ansýne, Gr. D. 161, I.