Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-streónfull

Entry preview:

Substitute: of things, (i) profitable, advantageous, v. ge-streón; Hí wilniaþ þá heafene þysse gestreónfullan wǽdle exigunt sumptum lucrosae egestatis, R. Ben. 136, costly, precious.

ge-witan

Entry preview:

R. 14, 5. to know, get knowledge of, learn. absolute Ne walde ǽnig gewuta nec uolebat quemquam scire, Mk. L. R. 9, 30. with acc. Nǽnig siððan wera gewiste þǽre wihte síð, Rä. 30, 14. Hé hopode ꝥ hé þý æfterfyligendan geáre ꝥ gewiste, Hml.

ge-witnes

Entry preview:

Cf. ge-wita; ; ge-witscipe. personal observation, presence of witnesses Sé þe yrfe bycge on gewitnesse, Ll. Th. i. 212, 12.

GE-DÉFE

(adj.)
Grammar
GE-DÉFE, -doefe; comp. -ra; superl. -est, -ust; adj.

Becomingfitproperseemlyconvenientagreeabledecentquietmildmeekgentlekindbenevolentcongruusconvĕniensdĕcensopportūnushŏnestusquiētusmansuētusbĕnignus

Entry preview:

Beóþ gedoefe estote vos perfecta, Mt. Kmbl. Rush. 5, 48. Noe wæs dómfæst and gedéfe Noah was just and meek, Cd. 64; Th. 78, 2; Gen. 1287 : Exon. 41 a; Th. 136, 34; Gú. 551 : Beo. Th. 2458; B. 1227.

Linked entry: deáf-líc

ge-metan

(v.)
Grammar
ge-metan, p. -mette; pp. -mett, -met
Entry preview:

sind gelíce gemettum ofer-geweorcum ye are like painted sepulchres, Homl. Th. ii. 404, 17

ge-mǽnung

(n.)
Grammar
ge-mǽnung, e ; f.
Entry preview:

Cf. ge-mǽnsumian; <b>III a.</b>

Linked entry: -mǽnung

ge-bild

Grammar
ge-bild, boldness.
Entry preview:

Take here ge-byld in Dict. and add Uton mid gebylde búgan tó fulluhte, Hml. S. 3, 52. Cwæð Cecilia mid gebylde, 34, 137: Hml. Th. ii. 508, 29. Ic ðás bóc áwende; ná þurh gebylde mycelre láre, i. 2, 19

ge-cígednes

Entry preview:

D. 53, 8. v. ge-cigan; II. 2. a name or appellation Gecíednysse uocabulo, i. nomine, An. Ox. 1503

ge-drif

Grammar
ge-drif, e ; f. . . . Rush. I. 31.
Entry preview:

Substitute: <b>ge-árif</b> fever Hál from ridesohte ł gedrif, Mk. R. l, 31. Wið gedrif, nim snægl, and áfeorma hine, and nim ꝥ clǽne fám ; mengc wiþ wífes meolc, syle þicgan. Lch. iii. 70, 3

ge-bedda

Grammar
ge-bedda, <b>; I.</b>
Entry preview:

Cf. ge-resta

ge-ágnian

(v.)
Grammar
ge-ágnian, -áhnian; to -ágnianne, -áhnianne; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To ownpossessinheritappropriate to one's selfclaim as one's ownpossĭdēreherēdĭtārevindĭcāre sibi

Entry preview:

Sceal monna gehwilc wesan geágnod me every man shall be appropriated to me, Cd. 106; Th. 140, 1; Gen. 2321

ge-ferian

(v.)
Grammar
ge-ferian, -fergan; p. ode, ede; pp. od, ed

To carryconveybearleadconductferrevehĕredūcĕre

Entry preview:

Se arc wæs geferud ofer ða wæteru arca fĕrēbātur sŭper aquas, Gen. 7, 18

ge-þreán

(v.)
Grammar
ge-þreán, p. þreáde; pp. -þreád
Entry preview:

Egsan geþreád afflicted with terror, 30 b; Th. 95, 28; Cri. 1564: 33 b; Th. 106, 22; Gú. 45: Cd. 90; Th. 112, 4; Gen. 1865: 126; Th. 161, 21; Gen. 2668: Andr. Kmbl. 781; An. 391.

Linked entry: þreágan

ge-weald

(n.)
Grammar
ge-weald, -wald, es; m. n.

Pudendaingnen

Entry preview:

Ðæt geweald, Lchdm. ii. 388, 9. v. ge-weald power

ge-swógen

(v.; part.)
Grammar
ge-swógen, part. p.
Entry preview:

Rdr. 66, 324, v. ge-swówung

ge-þeówrǽden

(n.)
Entry preview:

: ge-þeóde, v. l.) nádor ne wið ꝥ mynster ne wið þá geférrǽdene non debet sociari corpori monasterii, R. Ben. 108, 18. (?)

ge-mǽnelic

Entry preview:

(O.H.Ger. ge-meinlíh communis.)

Linked entry: -mǽne-lic

ge-sceþþan

Entry preview:

Forð gewát Cham of líce, þá him cwealm gesceód [ when mortal sickness wrought him hurt), Gen. 1623 : Dan. 668. Him wlenco gesceód pride proved his destruction, 678.

Linked entries: sceþþan ge-sceaþan

ge-lǽstan

(v.)
Grammar
ge-lǽstan, to -lǽstenne; he -lǽsteþ, -lǽst; p. -lǽste; pp. -lǽsted, -lǽst.

to doperformaccomplishfulfildischargeexecutepayfăcĕreperfĭcĕrepatrārepræstārepersolvēreto accompanyfollowattendservecŏmĭtārisĕquipersĕquiTo continueremainlastenduremănēredūrāre

Entry preview:

He hæfde wordbeót leófum gelǽsted he had performed his promise to the beloved, Cd. 132; Th. 167, 7; Gen. 2762 : 109; Th. 144, 25; Gen. 2395.

Linked entry: lǽstan

ge-sewenlic

Entry preview:

Cempa eorðlic ongeán feónd gesewen-licne (uisibilem) færð tó gefeohte, Scint. 61, 4. v. un-gesewenlic, ge-sáwenlic. Add