Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wæstmberendness

(n.)
Grammar
wæstmberendness, e; f.

Fertility, fecundity

Entry preview:

Fertility, fecundity Mid ðý nis ǽnig synn wæstmberendnesse líchoman cum non sit culpa aliqua foecunditas carnis, Bd. 1, 27; M. 74, 24 note

on-weorpness

(n.)
Grammar
on-weorpness, e; f.

A throwing on

Entry preview:

A throwing on Ðæt lég swíðe weóx and him nǽnig mon mid wætra onweorpnesse ( injectu ) wiðstondan meahte, Bd. 2, 7; S. 509, 20

Linked entry: weorpness

snid-ísen

(n.)
Grammar
snid-ísen, es; n.

A lancet

Entry preview:

A lancet Ðonne ðú ongite ðæt geswel hnescige and swiþrige, ðonne hrín ðú him mid snidísene and sníð listum Lchdm. ii. 208, 16

searu-wrenc

(n.)
Grammar
searu-wrenc, es; m.

A crafty trick ⬩ treacherous device

Entry preview:

A crafty trick, treacherous device Hé hié biddende wæs ðæt hié mid sume searawrence from Xerse áwende, Ors. 2, 5; Swt. 82, 21

Linked entry: siru-wrenc

wig-smiþ

(n.)
Grammar
wig-smiþ, es; m.

An idol-smith ⬩ a maker of idols

Entry preview:

An idol-smith, a maker of idols Deófulgild . . . ða hér menn worhtan, wígsmiðas mid folmum simulacra. . . . opera manuum hominum Ps. Th. 113, 12

ymb-bǽtan

(v.)
Grammar
ymb-bǽtan, p. te

To put restraint upon, curb

Entry preview:

To put restraint upon, curb Se mid his brídle ymbebǽted hæfð ymbhwyrft ealne eorþan and heofenes Dominus orbis habenas temperat, Met. 24, 37

á-þencan

Entry preview:

Hwylc man áþóhte ǽrest mid sul tó erianne ?, Sal. K. 186, 28. Áþóht commentum, Wrt. Voc. ii. 105, 12. Áðóht, 15, 16. Add:

næs

(adv.)
Grammar
næs, adv.

Not

Entry preview:

Gif ðú gesáwe þeóf, ðú urne mid him, næs ná ongeán hine, Ps. Th. 49. 19. Gesceapene tó ðon écan lífe, næs ná tó ðon écan deáþe, Blickl. Homl. 61, 8. Næs ná mid golde, ac mid gódum dǽdum, 95, 19.

bícnan

(v.)
Grammar
bícnan, (-ian).

signify ⬩ indicate ⬩ portend

Entry preview:

Hí bécnodon eágan (mid eágum, v. l. ), Ps. Spl. 34, 22.

Linked entry: bécnan

ge-hirtan

Entry preview:

Godes engel hine gereordode and mid his rǽde gehyrte, 22, 139. Þá gehyrte hé his geféran mid wordum, 25, 335. Ond þá mid þý þe ꝥ mín werod gehyrted and gestilled wæs quae res quum anime quietiorem fecisset exercitum, Nar. 8, 17.

Linked entry: ge-hyrtan

genge

(n.)
Grammar
genge, f.
Entry preview:

Hí him tó cómon mid medemum fultume, 1052; P. 175, 17. Se cining sende Ealdred mid genge, P. 176, 13. Hé gewende tó Brytlande and begeat him þǽr micel genge, 1055; P. 185, 38.

ge-beót

Entry preview:

Hé eft genam fyrde, wolde his gebeót mid weorcum gefrem-man, 25, 621. Mid manna blódum þe ic þurh gebeót and þurh hát-heortnesse ágeát with men's blood that I shed through hot words and hot temper, Angl. xi. 113, 36.

pípe

(n.)
Grammar
pípe, an ; f.
Entry preview:

Dó mid pípan on, Lchdm. ii. 126, 3. Mid ondóunge wyrtdrences þurh horn oððe pípan, 260, 11 : 224, 28

felo-ferþ

(n.)
Grammar
felo-ferþ, fele-, feolu-, -feorþ

a breast ⬩ stomach ⬩ maw

Entry preview:

Gescyld feoluferð mid lungenne (feleferð mið ðǽre lungene, v. l.) tege toracem cum pulmone, Lch. i. lxxii. 29

hrine

Entry preview:

D. 15, 8. the sense of touch Þú þe wé ne magon líchamlíce ongytan . . . ne mid smecce, ne mid hrine quem sensus ignorat, Solil. H. 6, 15

nyttian

(v.)
Entry preview:

Eald man sceal þá eágan weccan mid gnídingum, mid gongum . . . and hý sculan nyttian lytlum metum (they must use these remedies very moderately), Lch. ii. 30, 30. Add

pyle

Entry preview:

Pyles tácen is þæt þú mid þínum scytefingre sume feþer tácnum gestríce on þýne wynstran hand innewearde and lecge tó þínum eáron, Tech. ii. 126, 6. Bið se elnboga underléd mid pyle, Past. 143, 18.

scapulare

(n.)
Grammar
scapulare, es; n. : <b>scapularie,</b> an; f.
Entry preview:

Hæbban hý eác mid tó wyrcenne scapulare, þæt is gehwǽde cugelan and slýfleás (scapularian for weorcum, R. Ben. I. 91, 17) scapulare propter opera, R. Ben. 89. 13

tó-tredan

(v.)
Grammar
tó-tredan, p. -træd, pl. -trǽdon; pp. -treden

To tread to pieces ⬩ trample upon

Entry preview:

Heo hit totreden mid horsen, Laym. 26771. Sixti hundred weoren totredene mid horsen, 27473. Wordliche þinges totreden & forhowien, A. R. 166, 22. Totrad conculcavit, Wick. Ps. 55, 2

Linked entry: te-treþ

cwealm-bǽre

Grammar
cwealm-bǽre, (cwelm-).
Entry preview:

Judas cóm mid þám cwealmbǽrum . . . and belǽwde þone Hǽlend þám árleásum cwellerum, Hml. A. 74, 43. of things Seó cwealmbǽre éhtnyss, Hml. S. 19, 16. Ácwellan mid cwealmbǽrum swurde, 7, 244. Mid cwealmbérum (-bǽrum) drence, 14, 73.