Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stirnan

(v.)
Grammar
stirnan, (?); p. de
Entry preview:

v. steóran) werode mid wíte, Cd. Th. 150, 22 ; Gen. 2495

Linked entry: styrnan

swíþ-swége

(adj.)
Grammar
swíþ-swége, adj.
Entry preview:

Mid swíðswíum ( = swégum?) sangum dreámes dulcisonis (jucundis) melodiae, 416, 1

un-cræftig

(adj.)
Grammar
un-cræftig, adj.

Powerless

Entry preview:

Powerless Se earma flýhð uncræftiga slǽp sleác mid sluman slincan on hinder somnus iners torporque gravis, desidia pigra cessabunt, Dóm. L. 239

un-dréfed

(adj.)
Grammar
un-dréfed, adj.

Untroublednot made turbid

Entry preview:

Untroubled, not made turbid Gé gedréfdon hiora wæter mid iówrum fótum, ðeáh gé hit ǽr undréfed druncen, Past. 2; Swt. 31, 3

be-hýdedness

(n.)
Grammar
be-hýdedness, -hýdness, e; f.
Entry preview:

Concealment, secrecy; a secret place Mid behýdnysse in occulto, Ll. Th. ii. 148, 13. Behýdednesse his latibulum ejus, Ps. L. 17, 12

Linked entry: be-hýdness

bisceop-folgoþ

(n.)
Grammar
bisceop-folgoþ, es; m.

episcopate

Entry preview:

The episcopal office, episcopate Tó þám ꝥ hi þone bisceopfolgoþ and hád mid gebicgean þóhte pro adipiscendo episcopatu, Gr. D. 65, 31

Linked entry: folgoþ

cildsung

(n.)
Grammar
cildsung, e; f.
Entry preview:

Puerility, trifling Ne geríseð ǽnig unnytt ǽfre mid bisceopum, ne doll ne dysig ne cildsung on spǽce, Ll. Th. ii. 314, 31

deóp-þancol

Entry preview:

Witan mid deópðanclum mode, Angl. viii. 329, 11

éce

(adv.)
Grammar
éce, adv.
Entry preview:

Wé beóð mid úrum sáwlum éce symle earme oððe eádige, Wlfst. 145, 13. Add

féster-fæder

Entry preview:

Drihtnes engel hine gelǽdde tó sumum sǽ and his fésterfæder mid hine, Shrn. 91, 1. Add

húdenian

(v.)
Grammar
húdenian, Dele the suggested connexion with hýd, and add '
Entry preview:

Húdenian . . . gehört offenbar mid ndd. húdern vor Kalte zittern' . . . und bildet die s-lose nebenform von me. ndd. schudderen', Beiblatt xv. 350

ládung

Entry preview:

Add ꝥ se man gecyrre fram his synnum, gif hé wile, oððe hé bútan ládunge losie mid ealle, Hml. A. 62, 265

hwaþerung

(n.)
Grammar
hwaþerung, hwoþrung, e; f.
Entry preview:

A (hoarse) sound Ic (a file) gyrre mid hásre hwoðrunge garrio rauco cum murmure (stridens ), An. Ox. 26, 14. See preceding word

Linked entry: hwoþrung

réwett

(n.)
Grammar
réwett, m. n. (?).l. n.
Entry preview:

and add Hí ꝥ líc tó scipe bǽron . . . and efeston mid reówte (reówette, v. l. ) on þǽre eá, Hml. S. 31, 1478

Linked entry: reówtt

síd-wærc

Entry preview:

Add: pleurisy Hé wæs gehrinen mid sídwærce (lateris dolore) and þurh ꝥ tó his ænde gelǽded, Gr. D. 182, 18: 297, 7

smeoru

Entry preview:

Gyf þú buteran habban wylle oððe smeoru, þonne stríc þú mid þrím fingrum on þíne innewearde hand, Tech. ii. 123, 22. Add

tabule

(n.)
Entry preview:

Hæfdon hí mid him gehálgode fatu and gehálgode tablu (tabul, v. l. ), Bd. 5, 10; Sch. 601, 18

þingung

Entry preview:

From alre néweste gelaáfulra sýn heó ásceádene and ásyndrade nymðe heó hit hér mid þingonge bóte gebéte, C.D. i. 114, 27. Add

þíxl

Entry preview:

Hit is mycel nédþearf ꝥ hié man forspille, and mid írenum þíslum and ordum hié man sleá, Bl. H. 189, 30. Add

ceáp-land

(n.)
Entry preview:

Ic an mín wíf al ðat ceáplond and dat óðer ðat ic mid hire nam, C. D. iv. 294, 18