hohful-ness
Entry preview:
Add: solicitude, care Hohfulnesse be þingum gewítendlicum sollicitudinem de rebus transitoriis R. Ben. I. 16, 10. Þurh médderne hohful[nesse] per maternam sollicitudinem Hpt. Gl. 404, 72. trouble, sadness, anxiety Þá eahta leahtras . . . hohfulnes (
munuc-líf
Entry preview:
Add Ðá mynstra on Wintancestræ Eádgár cining tó munuclífe gedyde (cf. Chr. 964 ; P. 116, 3 under munuc), C. D. iii. 128, 20. add On ðám munuclífe þe is Lindisfarneá geháten, Hml. Th. ii. 142, 6. Hú wel hit férde mid ús þá ðá munuclíf wǽron mid wurðscipe
raxan
Entry preview:
to stretch oneself after sleep Hé þá se ylca man, swá hé of hefegum slǽpe raxende áwóce, and hé eft tó his hǽlo féng ipse velut qui de aestuantis gurgitis fluctibus ad portum deducitur, longa suspiria imo de pectore trahens ad pristinam salutis valetudinem
Linked entry: racsan
sár-lic
Entry preview:
Add Him þúhte sárlic, gif hé ne gehulpe þám ástýptan wífe (him ofhreów ꝥ ástépede wíf, gif hé ne gehulpe hire sárlican dreórinysse, v. l.) dolor ne orbatae mulieri non subveniret, Gr. D. 18, 13. Him hreów his ꝥ sárlice anginn, and hine þá ná lengc áhwǽnedne
þweor-lic
Entry preview:
<b>. II.</b> add: — Hwyrlice, wiþewyrde contrariam, An. Ox. 2751. add: — Hwirlicere prútunge proteruo fastu, An Ox. 1160. Þa gesceafta ðe sind þwyrlice gedúhte, hí sind tó wrace gesceapene yfeldǽdum the creatures that seem evil, they are
un-lísan
Entry preview:
Add Nǽnig þá bóc mihte unlýsan and unfealdan (solvere), Gr. D. 333, 10. Se ceorl þe þyder cóm gebunden ongan semninga þǽr standan unlýsed and unbunden, 164, 19. to release from a restrictive condition His dohtor wæs dumb geboren, and hé Martinum bæd
wæter-scipe
Entry preview:
Ðá wǽron twégen gebrððra . . . and hæfdon ǽnne fiscnoþ on ánum brádum mere . . . ac þǽr wurdon eft æt þám wæterscipe . . . micel gefeoht for þám fixnoþe. Hwæt þá se bisceop . . . ábaed æt Gode ꝥ hé worhte þone wæterscipe tó wynsumum ytþlande . . . and
wulf
Entry preview:
Wæs micel wundor ꝥ án wulf wearð ásend þurh Godes wissunge tó bewerigenne ꝥ heáfod wið þá óþre deór . . . Læg se grǽga wulf þe bewiste ꝥ heáfod, and mid his twám fótum hæfde ꝥ heáfod beclypped, grǽdig and hungrig, and for Gode ne dorste þæs heáfdes
wyrt-tún
Entry preview:
Hé eóde into his wyrttúne ( ingressus hortum ), þá gemétte hé þone wyrttún beón oferwrigenne mid micelre menieo emela, Gr. D. 67, 4-8. Hæbbe ma[n] ǽfre on preósta mynstre wynsume wirtúnas ( ortos olerum ), ꝥ man mage þǽrof ǽfre sumne smeálicne ést findan
ge-manigfealdian
Entry preview:
Take here <b>ge-mænigfealdian, ge-monigfealdian</b> in Dict. and add: trans. To multiply, to make numerous Þú gemanigfealdodest þíne mildheortnesse multiplicasti misericordias tuas, Ps. Th. 35, 7. Þú gemanigfealdodest þíne wundru multa fecisti
Linked entry: ge-mænigfealdian
ge-myntan
Entry preview:
Add: to mean, purpose, design Ðá forlét hé, swá hé gemynte gefyrn, þone woruldlican campdóm, Hml. S. 31, 131. Hé rád þyder hé ǽr gemynt hæfde ad hospitium, quo proposuerat, accessit, Bd. 3, 9 ; Sch. 231, 9. God férde forð, swá hé gemynt hæfde, Gen. 18
ge-rím
Entry preview:
Add: number, measurement that determines how many Of geríme geteald (beón) laterculo dinumerari, An. Ox. 3227. Þa hig wǽron on gehríme scortum cum essent numero brevi, Ps. L. 104, 12. Heora tel oferstíhð sandceosles gerím, Hml. Th. i. 536, 35. gerímes
ge-búan
Entry preview:
Take here ge-bógian, -búgian, -býa in Dict., and add p. -býede; pp. -búd, -bogen. intrans. To dwell Gebýde in ceastra habitavit in civitate, Mt. L. 2, 23. Gebýde (gibýede, R.), Jn. L. 1, 14. Gewunedon ꝥ gebýedon ðér habitant ibi, Mt. L. 12, 45. Gebýdon
sprǽc
Entry preview:
Add Spǽce (printed swæce) heów leáse false fashions of speech; insanias falsas Ps. Rdr. 39, 5. Gemetigian ge his spréce ge his swígan, Prov. K. 2. Add Þá wæs seó tunge álýsed tó sprǽce, Gr. D. 184, 10. Aidan ne mihte gebígan his sprǽce tó norðhymbriscum
and
Entry preview:
Add: , end Aend suilcae, end suilce atqueve, Txts. 42, 98. introductory to a clause which is not preceded by one with which it can be connected Ðá cwæð Eustachius: 'And ne sǽde ic ꝥ wilde deór hí gelǽhton?', Hml. S. 30, 371. connecting a subordinate
for-cweþan
to reproach ⬩ upbraid ⬩ blame ⬩ reprove ⬩ rebuke ⬩ to reprove ⬩ to refuse ⬩ decline ⬩ to excuse ⬩ to refuse ⬩ to receive ⬩ to reject ⬩ disapprove of
Entry preview:
Substitute: to reproach a person, upbraid, blame, reprove, rebuke Ðá fortrúwodan, ðonne hié him selfum tó swíðe trúwiað, hié forsióð óðre menn and eác forcueðað protervi, dum valde de se praesumunt, exprobrando ceteros dedignantur. Past. 209, 6. Forcueð
ge-girela
Entry preview:
Take here <b>ge-gerela</b> in Dict., and add: in a collective sense, apparel, clothing, raiment Of þám unmetta and þám ungemetlican gegerelan . . . onwæcnaþ sió wóde þrág þǽre wrǽnnesse, Bt. 37, 1; F. 186, 16. Gegyrwað þone líchaman mid níwum
Linked entry: ge-gerela
ge-strangian
Entry preview:
Add: <b>A.</b> trans. to strengthen a person, in respect to bodily health Wundorlíce þeós wyrt gestrangað, Lch. i. 134, 5. Hý (certain herbs) tó mete geþigede mycelon ðone líchaman gestrangiað, 320, 20. Gif hé on fefore sý, syle drincan on
be-ginnan
Entry preview:
Add: to begin, trans, with acc. Gif hý hit beginnan ( incipient ) and ne gefremman, Ll. Th. ii. 164, 29. Se tídsang is swá tó beginnenne, R. Ben. 33, 2. Hé fulworhte ꝥ mynster þe his mæg begunnon hæfde, Hml. S. 26, 110. Geendadre bletsunge sý dægredsang
ge-feolan
Entry preview:
Take here passage given under ge-felgan, and add: to press into, to make ones way into a place, get and remain in Wæs þǽr neáh Apollines templ; þá gefealh hé þǽr in and þǽr þá niht gewunode juxta Apollinis templum fuit, ibique se ad manendum contulit