gladung
Entry preview:
rejoicing, an expressing of gladness. Cf. gladian; 2 Mid heora handum wyrcende sealmas singaþ, swylce hý heora geswinc mid godcundre gladunge (divino celeumate. Cf. celeuma sǽleóþ, Wrt. Voc. ii. 22, 24: celeuma, i. leta cantatio, 130, 19: celeuma cantus
glæppe
Entry preview:
Buck-bean(?) Þás wyrta . . . bisceopwyrt and glæppe and ribbe and gearwe, Lch. iii. 292, 5. Ǽlcre namcúþre wyrte dǽl bútan glappan ánon, i. 398, 9. Cf. On glæppan felda, C. D. ii. 411, 20: iii. 227, 34. An gleppan felda, ii. 74, 3
Linked entry: glappe
glæterung
Entry preview:
Glittering, brilliance, bright light On glæterunga in matutino, Ps. Rdr. 48, 15
Gleáwceaster-scír
Entry preview:
Gloucestershire Intó Gleáwecesterscýre,C. D. ii. 132, 30. Tó Gleáweceastrescíre (Gleáwcestrescíre, v. l. ), Chr. 1016; P. 152, 10. Tó Gleáwcestrescíre, 1038; P. 161, 18. ¶ Latin form :-- In Glocestriae schira, C. D. iv. 273, 24
gléde
Entry preview:
A live coal Mid his gyldenan tange þǽre glédan spearcan tó mínre tungan gebringan (cf. Is. 6, 6), Angl. viii. 325, 31. Glédan ( carbones ) onǽlde synt, Ps. L. 17, 9
Linked entry: gléd
gleng-ness
Entry preview:
Ornamentation, adornment On úre gold and on úre glengnesse and on úre myclan gestreóne, Verc. Först. 123, 15
gild-selenn
Entry preview:
Tribute Gecunnedon of ðǽm gæfel ł gyldselennacǽ;seres tó seallanne temtantes de tributo Caesaris dando Mt. p. 19, 5. 3a
gilping
Entry preview:
Boasting, arrogance, vainglory For ídelre gylpincge pro vana gloria Scint. 144, ll
gilp-ness
Entry preview:
Boastfulness, pride Þurh gelpnesse heortan per jac-tantiam cordis Ps. L. fol. 182 b
gímeleás-ness
Entry preview:
Carelessness Be speres gémeleásnesse of carelessness with a spear Ll. Th. i. 84, 11. Be ðám forþgewitenum gémeleásnissum ( praeteritas neglegentias ), þá þe hé on cildháde gefremede, Bd. 3, 27; Sch. 320, 1. Fore synnum and gémeleásnisum ( negligentiis
gím-ness
Entry preview:
care that repairs, restores. medical care, curing, v. gíman ; 2 a Ne is ðarf ðǽm hálum gémnise non est opus valentibus medico Mt. L. 9, 12. Ðá ðe gémnisse (cura) bihófadon ge-hǽlde, Lk. R. L. 9, II. Hé salde him mæhte gémnisse (-nisses, L.) tó untrymnissum
Linked entry: gém-nis
gingre
Entry preview:
a follower, servant (cf. gingra; 2 a). v. Dict. a deputy. Cf. gingra; 2 b Heó arn tó þǽre fǽmnan þe þá ðæs mynstres abbodesse wæs, Hilde gingre (geongra, v. l.) cucurrit ad uirginem, quae tunc monasterio abbatissae uice praefuit, Bd. 4, 23; Sch. 470,
gin-ness
Entry preview:
A gap in time, an interval, break Ginnisse intercapidine, Wrt. Voc. ii. 111, 62. Cf. ginian
gipung
Entry preview:
A gape, yawn Gypunga oris patuli, Germ. 402, 39
girning
Entry preview:
desire to possess. v. girnan; Sé ná wiðsæcð middanearde, þám eorðlicre ǽhte gegladað gyrnincg is non renuntiat mundo, cui terrenae possessionis delectat ambitio, Scint. 59, 12. Gyrnninge cupiditatis, An. Ox. 5289. Fram middaneardes gyrninge fæstað a
Linked entry: geornung
girn-ness
Entry preview:
desire for something. v. girnan; Sió hæfð góde girnesse metes, Lch. ii. 220, 27. Gyrnesse voto, Wrt. Voc. ii. 95, 15. desire for action, endeavour, purpose. Cf. girnan; Gyrnessæ industria, Txts. 70, 527. Gif hwá of giernesse and gewealdes ofsleá his
Linked entry: gyrnes
ge-wǽpnung
Entry preview:
Armour, arms. military, v. ge-wǽpnian; i Cóm Mercurius mid his gewǽpnunge and wearð ásend tó þæs cáseres slæge, Hml. S. 3, 251. Hé férde mid þám cempum búton gewǽpnunge, 31, 41. Hé næfde náht bútan his gewǽdum and his gewǽpnunge, 67. spiritual, v. ge-wǽpnian
Linked entry: wǽpnung
gníþelicness
Entry preview:
Frugality Spærnes, gnéþelicnes frugalitas, i. temperantia, parcitas, Wülck. Gl. 244, 6. Gnéðelicnesse frugalitatis, Angl. xiii. 32, 117: Wrt. Voc. ii. 147, 34
gníþness
Entry preview:
frugality Gnéðnes parsimonia, Wrt. Voc. ii. 65, 73. Mid gnéþnesse frugalitatis, 33, 50. scarcity Hwǽtes genéðnys, Mart. H. 68, 9
Linked entry: gneáþness
hán
Entry preview:
A projecting stone that forms part of a boundary Þis synt þá gemǽro . . . tó þǽre háne; þonan norþ on gerihte andlang hrycges, C. D. ii. 215, 31. Ǽrest on þane hwítan weg; ðonon on ðá reádan háne; of ðǽre háne on ðone herpað, iii. 415, 30: v. 297, 32