Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

twi-dǽl

(n.)
Entry preview:

a double portion, two parts out of three Dó gegrundenne pipor on, and cropleác, hwǽtenes melwes twidǽl swilce ðæs pipores twice as much wheaten meal as pepper, two parts of meal to one of pepper, Lchdm. ii. 52, 22. Genim heorotcrop and saluian, bewyl

wamm-dǽd

(n.)
Grammar
wamm-dǽd, e ; f.
Entry preview:

An evil deed, a misdeed, trespass, crime Swá swá wé forlǽtaþ leahtras on eorðan ðám ðe wið ús oft ágyltaþ, and womdǽda wítan ne þencaþ 'as we forgive them that trespass against us,' Hy. 6, 25. Him (David) sáwla Neriend secgan hét ymb his womdǽda Waldendes

weorþung-dæg

(n.)
Grammar
weorþung-dæg, es; m.
Entry preview:

a day for the bestowing of honours or offices Árdagas vel weorðungdagas (weordung-, Wrt.) comitiorum dies, honorum dies Wrt. Voc. ii. 132, 29. [ a day for worship or celebration Setteres dei wes heore Sunedei, and bet heo heolden heore wurðingdei þene

weorc-dæg

(n.)
Grammar
weorc-dæg, es; m.
Entry preview:

A work-day, any day, not a ' freólstíd, ' of the week but Sunday Weorcdæg feria, Wrt. Voc. ii. 148, 4. Sealmas tó weorcdæge (ad feriam) gebyrigende, Anglia xiii. 402, 532. Ðam syxtan weorcdæge sexta feria, 404, 563. Worcdæge, 389, 348. Búton drihten*

weder-dæg

(n.)
Grammar
weder-dæg, es; m. A day of fine weather, a fine day. v. weder, <b>Ia</b>
Entry preview:

Beorht sumor, wearme wederdagas, Exon. Th. 191, 30; Az. 96

west-dǽl

(n.)
Grammar
west-dǽl, es; m.
Entry preview:

a western part, the extreme western point Westdǽles Hesperiae Hpt. Gl. 466, 67. Manega cumaþ fram eástdǽle middangeardes, and fram westdǽle tó heofenan ríce . . . Þurh ða twégen dǽlas, eástdǽl and westdǽl, sind getácnode ða feówer hwemmas ealles middangeardes

Linked entry: eást-dǽl

wil-dæg

(n.)
Grammar
wil-dæg, es; m.
Entry preview:

A welcome day On ðam wildæge. Exon. Th. 29, 7 ; Cri. 459

Wódnes-dæg

(n.)
Grammar
Wódnes-dæg, es; m.

Wednesday

Entry preview:

Wednesday Wódnesdæges nama wæs of Mercurio, Anglia viii. 321, 16. On Wódnesdæg, Mt. Kmbl. Rubric 3, I. 13 and often;Homl. Skt. i. 12, I : R. Ben. 155, 16: Wulfst. 180, 25. On ðone óðerne Wódnesdæg ofer Pentecosten, Mt. Kmbl. Rubric 5, 17. . iiii. Wodnesdagas

Linked entry: Wóden

winn-dæg

(n.)
Grammar
winn-dæg, es; m.
Entry preview:

A day of labour or of struggle Fela sceal gebídan leófes and láþes se ðe longe hér on ðyssum windagum worulde brúceþ, Beo. Th. 2128 ; B. 1062

Linked entry: win-dæg

ymbren-dæg

(n.)
Grammar
ymbren-dæg, es; m.
Entry preview:

An Ember-day Wé forbeódaþ ordál and áðas freólsdagum and ymbrendagum, L. C. E. 17; Th. i. 370, 3: Wulfst. 117, 15. Ða ðe heora lencten wel gefæsten and ða twelf ymbrendagas, 244, 20. ¶ with riht prefixed :-- Ðis synt ða rihtymbrendagas (legitimi quatuor

Linked entry: riht-ymbrendæg

yfel-dǽd

(n.)
Grammar
yfel-dǽd, e; f.
Entry preview:

an evil deed, misdeed, sin. v. yfel, Dón sóðe bóte úre yfeldǽda, Blickl. Homl. 99, 1: Exon. Th. 285, 12; Jul. 713. Ðú scealt andettan yfeldǽda má, 269, 27; Jul. 456. Ða gesceafta ðe sind þwyrlíce geðúhte, hí sind tó wrace gesceapene yfeldǽdum, Homl.

ǽr-dǽd

Entry preview:

Hú micel is ðæt wíte ðe byð for ǽrdǽdum . . . cyningc wile déman ánra gehwylcum be ǽrdǽdum quanta malis maneant tormenta . . . adveniet judex mercedem reddere cunctis, Dóm. L. 93, 96: Wlfst. 137, 1, 3. Add

æf-dæl

(n.)
Entry preview:

Substitute: æf-dæll, -dell, es; n. Tó æfdæll (-delle, R.), Lk. L. 19, 37

bén-dæg

(n.)
Grammar
bén-dæg, es; m.
Entry preview:

A rogation day Þá dagas synt geháten on Lýden rogacionum dies, and on Englisc béndagas, Angl. viii. 329, 26

bæd-dæg

(n.)

glossesepiphania

Entry preview:

glosses epiphania, Rtl. 2, 1

ceáp-dæg

Entry preview:

For Cot. 142 substitute Ceápdagas nonae, a nundinis, Wrt. Voc. ii. 62, 26

cípe-dæg

(n.)
Grammar
cípe-dæg, es; m.
Entry preview:

A market-day Cýpedaga nundinarum, An. Ox. 7, 1867: 8, 144

Linked entry: ceáp-dæg

dǽd-bétan

Entry preview:

Add: in a general sense, to repent Bútan geþeahte náht þú dó, and æfter dǽde þú ná dǽdbétst ( peniteberis ), Scint. 200, 12. as an ecclesiastical term, to be penitent, do penance Þolige se preóst his hádes and dǽdbéte georne, Wlfst. 120, 11. Gif hit

dǽd-bétere

(n.)
Grammar
dǽd-bétere, es; m.
Entry preview:

A penitent Ne mæg man ná dǽdbéterum þis dón, Nap. 16

Linked entry: bétere

dǽd-læt

(adj.)
Grammar
dǽd-læt, adj.
Entry preview:

Slow to act, slothful. v. next word