be ongewyrhtum
freely ⬩ gratis
Entry preview:
freely; gratis, Ps. Spl. C. 34, 8
bet-boren
Entry preview:
Better-born, of higher-birth Gif æðelborenran (bett-, v. l.) wífmen þis gelimpe. Ll. Th. i. 70, 1
ge-beót
a threatening ⬩ threat ⬩ boast ⬩ commĭnātio ⬩ mĭnæ ⬩ a promise ⬩ promissum
Entry preview:
a threatening, threat, boast; commĭnātio, mĭnæ Alýs us, Drihten, fram his gebeóte and mihte redeem us, Lord, from his threatening and might, Homl. Th. i. 568, 22. Swá fela þeóda wurdon todǽlede æt ðæle wundorlícan byrig ðe ða entas woldon wircean mid
deáþ-bed
A death-bed, grave ⬩ mortis stratum, sepulcrum
Entry preview:
A death-bed, grave; mortis stratum, sepulcrum Nú is wilgeofa deáþbedde fæst the kind giver is now fast in his death-bed [ = grave ], Beo. Th. 5795; B. 2901
bát
bit ⬩ momordit
Entry preview:
bit; momordit,Beo. Th. 1488; B. 742;
be-bod
A command ⬩ mandate ⬩ decree ⬩ order ⬩ mandatum ⬩ jussum
Entry preview:
A command, mandate, decree, order; mandatum, jussum Hwilc ðære geógoþe gleáwost wǽre bóca bebodes which of the youth was most skilful in the precepts of books, Cd. 176; Th. 221, 2; Dan. 82. Eall ðín bebodu omnia mandata tua, Ps. Th. 118, 172. Ealra beboda
Linked entry: bi-bod
be-lóh
forbade
Entry preview:
forbade Bd. 5, 19; S. 638, 28, note
be-hóf
Entry preview:
behoof, need, use ꝥ hé ǽnne scylling hæfde tó his ágenum behófe (nytte,v. l.) ut unum solidum in expensis propriis haberet, Gr. D. 158, 23. Hé sende æfter pallium tó arꝥ. behóue ( ad opus ), Chr. 780; P. 52, 14. ꝥ need, want Tó behófe ad indigentiam
Linked entry: -hóf
be-fón
Entry preview:
add : (1 a) with a non-material object Of manegum myngungum wé beféngun ( perstringimus) feáwa, Chrd. 8, 19. (1 f) to ensnare, entrap :-- Þá sendon hí tó him sume . . . ꝥ hí beféngon (caperent ) hine on his worde, Mk. 12, 13
bed-þén
A chamberlain ⬩ a servant who has the care of a chamber ⬩ lecti minister ⬩ camerarius
Entry preview:
A chamberlain, a servant who has the care of a chamber; lecti minister, camerarius, Ælfc. Gl. 27; Som. 60, 101
be-eástan
To the east of,
Entry preview:
Be-eástan him, Ors. 1, 1; S. 16, 9 (and often). Him is be-eástan se Wendelsǽ, S. 28, 15. Be-eástan Ríne, S. 14, 36. Be-eástan Selwyda, Chr. 878; P. 76, 7. Nóht feor be-eástan ðǽre byrig, Shrn. 66, 22. with acc.
be-hón
Entry preview:
Seó cyrce wæs eall behangen mid criccum, Hml. S. 21, 431. Mǽdenheáp blóstmum behangen, Dóm. L. 289. Add
bǽr
a BIER ⬩ feretrum ⬩ a couch ⬩ pallet ⬩ litter ⬩ grabatus
Entry preview:
a BIER; feretrum Síe seó bǽr gearo let the bier be ready, Beo. Th. 6202; B. 3105. Gefærenne man brohton on bǽre they brought a dead man on a bier, Elen.
be-seolfrian
Entry preview:
to cover with silver Besi(l)frede deargentatae, Ps. Srt. 67, 14
bed-stede
A BEDSTEAD ⬩ sponda
Entry preview:
A BEDSTEAD; sponda
bécn
A sign ⬩ beacon ⬩ signum
Entry preview:
Th. 140, 8 : Beo. Kmbl. 6314; B. 3161
wíþig-bed
A bed of willows ⬩ an osier-bed
Entry preview:
A bed of willows, an osier-bed On ðæt wíðigbed, Cod. Dip. Kmbl. iii. 437, 21
beáw-hyrnet
A bee-hornet ⬩ gad-fly ⬩ horse-fly ⬩ œstrus ⬩ oίττρos
Entry preview:
A bee-hornet, gad-fly, horse-fly; œstrus = oίττρos Beáw-hyrnet œstrus [MS. beáw-hyrnette œstrum, acc? ], Ælfc. Gl. 22; Som. 59, 108; Wrt. Voc. 23, 64
BEADO
Battle ⬩ war ⬩ slaughter ⬩ cruelty ⬩ pugna ⬩ strages
Entry preview:
Beorn beaduwe heard a man brave in battle, Andr. Kmbl. 1963; An. 984. Ðú þeóde bealdest to beadowe thou encouragest the people to slaughter, Andr. Kmbl. 2373; An. 1188
Linked entry: beadu