Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

feórþan-dǽl

Entry preview:

Se feórða dǽl byð quadrans gecíged, 335, 24. Add

sum-dǽl

(n.; adv.)
Entry preview:

In þám glæsfæte wæs gesewen sumdǽl (hwæthwega lytel dǽl, v.l.) eles tó láfe in vase vitreo parum olei remansisse videbatur, Gr. D. 159, 22.

delan

(v.)
Grammar
delan, p. dæl, pl.dǽlon ; pp.dolen

To fall, sink lābi

Entry preview:

To fall, sink; lābi Ǽrðon engla weard for oferhygde dæl on gedwilde ere the angels' guardian for pride sank into error, Cd. 1; Th. 2, 22; Gen. 23

dǽd-scúa

(n.)
Grammar
dǽd-scúa, an; m. [scúa a shade]

One who acts in the dark tenebris agens, diabolus

Entry preview:

One who acts in the dark; tenebris agens, diabolus Deorc dǽd-scúa a dark deed actor [the devil], Exon. 11 b; Th. 16, 22; Cri. 257

dǽl-neomend

(n.)

a sharer, partaker

Entry preview:

a sharer, partaker, Ps. Th. 118, 63

dǽl-nymend

(n.)

a sharer, participator

Entry preview:

a sharer, participator, Homl. Th. ii. 230, 26

dol-líc

(adj.)
Grammar
dol-líc, dol-líg; adj.

Foolish, rashstultus, temĕrārius

Entry preview:

Foolish, rash; stultus, temĕrārius He manna mǽst mǽrþa gefremede, dǽda dollícra he of men had achieved most glories, rash deeds, Beo. Th, 5285; B. 2646. Druncen beorg ðé and dollíg word guard thyself from drunkenness and foolish words, Exon. 80 b; Th

dol-spræc

(n.)
Grammar
dol-spræc, e; f. [spræc a speaking, talk]

Foolish or vain talk, loquacityfătuus sermo

Entry preview:

Foolish or vain talk, loquacity; fătuus sermo Ðýlæs we, for dolspræce, tó wídgangule weorþen lest, from loquacity, we wander too far, Past. 49, 4; Hat. MS

dol-willen

(n.)
Grammar
dol-willen, es; n.

Rashness, madness temĕrĭtas, dementia

Entry preview:

Rashness, madness; temĕrĭtas, dementia Ðú þurh ðín dolwillen gedwolan fylgest thou followest error through thy rashness, Exon. 68 b; Th. 254, 24; Jul. 202

Linked entry: -willen

dap-fugel

(n.)
Grammar
dap-fugel, the dip-fowl or

diver, a gullmerges, mergulus

Entry preview:

diver, a gull;merges, mergulus Som. Ben. Lye

niþer-dǽl

(n.)
Grammar
niþer-dǽl, es; m.

A lower part

Entry preview:

A lower part On niþerdǽlum eorþan in inferioribus terrae, Ps. Th. 138, 13

dǽl-nimeness

(n.)
Grammar
dǽl-nimeness, e; f.
Entry preview:

Participation Dǽlniomenis participatio, Ps. Srt. 121, 3

Linked entry: nimeness

dol-sceaþa

Entry preview:

Add: dol(h)-sceaþa (?) a robber who wounds. Cf. dolswaþu for dolh-swaþu

dol-spræc

Grammar
dol-spræc, l.
Entry preview:

dol-sprǽc

dóm-dæg

Entry preview:

Ondrǽde man dómdæg, Wlfst. 75, 6: 179, 16. Add

eást-dǽl

Entry preview:

Dioclitianus in eástdǽle middangeardes in oriente, Bd. 1, 6; Sch. 18, 14. Cómon fram eástdǽle middangeardes þrý tungelwítegan . . . 'Wé gesáwon his steorran on eástdǽle,' Hml. Th. i. 78, 4-7. Of eástdǽle, Chr. 2; P. 4, 28. Heofon biþ open on þǽm eástdǽle

eástsúþ-dǽl

(n.)
Grammar
eástsúþ-dǽl, es; m.
Entry preview:

The south-east part Fram eástsúðdǽle heofones, þæt is fram heánnesse þǽre winterlican sunnan uppgange ab Euroaustro, id est ab alto brumalis exortus, Bd. 4, 3; Sch. 355, 1

neáh-dǽ

(n.)
Entry preview:

a neighbouring part In þám neáhdǽlum Tuscie mǽgðe in vicinis partibus Tusciae, Gr. D. 71, 30

dǽl-niman

Entry preview:

Add: ptcpl. used substantively Twégen dǽlnimende duo pdrticipia, Ælfc. Gr. Z. 144, 7

wæter-del

(n.)
Grammar
wæter-del, wæter-dell, es; n. m.(?)

A dell in which there is water

Entry preview:

A dell in which there is water Norð tó wæterdellæ, Cod. Dip. Kmbl. iii. 126, 14