for-seóþan
To boil away
Entry preview:
Hí (the Innocents) sind gehátene martyra blóstman, for ðan ðe hí wǽron swá swá úpáspringende blóstman on middeweardan cyle ungeleáffulnysse swilce mid sumere éhtnysse forste forsodene, Hml. Th. i. 84, 15
fór-mete
Fare-meat ⬩ provision for a journey ⬩ cĭbus in itĭnĕre sūmendus
Entry preview:
Fare-meat, provision for a journey; cĭbus in itĭnĕre sūmendus, Gr. Dial. 2, 13: Deut. 15, 14
for-þryct
oppressed
Entry preview:
Bt. 3, 4; Fox 6, 23;
for-clǽman
To plaster up ⬩ stop up
Entry preview:
To plaster up, stop up Forclaemid (printed fol-) obturat, Txts. 81, 1419. Forclaemde opilavit, 83, 1446
for-brittan
to crush ⬩ destroy
Entry preview:
Take the passages under these under for-brítan, and add: Forbrýt, tóbrecþ conterat, Wrt. Voc. ii. 135, 5.
for-aldod
antiquated
Entry preview:
antiquated, Solil. 11
for-brict
crushed
Entry preview:
crushed, L. E. I. 2; Th. ii. 404, 5
for-gifnes
release ⬩ mildness ⬩ lenity ⬩ indulgence ⬩ laxity
Entry preview:
Add: remission of a fine, tax, &c. Ic wille ꝥ ealle þá freódóm and ealle þá forgiuenesse þe míne forgengles geáfen, þet hit stande, Chr. 963; P. 117, 5. release Tó bodanne hæftedum forgefnisse praedicare captiuis remissionem, Lk. R. L. 4, 18. forgiveness
feala-fór
A fieldfare? ⬩ turdus pĭlāris?-Fealafór torax?
Entry preview:
A fieldfare? turdus pĭlāris?-Fealafór torax? Cot. 174, Som. Ben. Lye
Linked entry: feolu-fór
for-þrǽstednes
Entry preview:
a crushing, breaking to pieces; contritio Forðréstednis contritio, Ps. Srt. 13, 3. Forðréstnisse contritiones, 146, 3. Forðrástnisse, 59, 4
for-weryþ
shall destroy ⬩ destruet
Entry preview:
shall destroy, destruet. Ps. Spl. 51, 5
for-dician
To barricade
Entry preview:
To barricade, block up a path Hé wilnað ðæt hé ús ðone weg fordíkige (-dícige, v. l.), ðæt wé ne mægen ástígan iter ascensionis abscidit, Past. 361, 4. Ðý lǽs hié himselfum fordíkigen ðone weg ðǽre bóte ne viam sibi meliorationis abscidant, 383, 23.
for-warnian
to forewarn
Entry preview:
to forewarn Be ðám treówe Críst sylf forewarnode Adam, Nap. 24. Ealle þás þing him wǽron ætýwede tó ðám ꝥ hí sceoldon ús forewarnian, ib. to take heed beforehand Forewarna þú uideas, Hpt. 31, 9, 160
for-hǽlde
injure
Entry preview:
To make unsound(?), injure Forhǽlde offensa, Wrt. Voc. ii. 65, 53. Substitute:
for-liger
an adulteress
Entry preview:
(? Gynd forligeru per scorta, Germ. 396, 236) an adulteress [The masc. (neut.?) is used of a woman]: Forligr adulter, Ælfc. Gr. Z. 27, 14. Forliger prostituta, meretrix, Hpt. Gl. 475, 26. Heó næs dyrne forligr, Hml. S. 12, 227. ꝥ þú ne beó forliger (
for-sewen
Contempt
Entry preview:
Contempt Forsǽwennesse ł forsewenne despectio[ne], Ps. L. 122, 4
for-sorged
Entry preview:
To be too anxious Ne ǽnig ðurh worldhoge forsorgie tó swýðe, Wlfst. 69, 16. Substitute:
for-glendrad
To devour ⬩ consume
Entry preview:
To devour, consume In þám dæge lígettas forglendriaþ (-gleddriað, v. l.) middaneard and mancyn, Wlfst. 182, 11. Byrnende lígræscas forglendriað eówre wæstmas, 297, 9. Swá hwaet manncynnes swá fýr forbærnde and forglendrede, 183, 33. Forglendrian (? ?
for-hycgan
to despise ⬩ to disdain ⬩ scorn
Entry preview:
Ꝥ folc ne sceal forhycggan ꝥ hí tó him hí geeáþmédon, Bl. H. 47, 30. with a case and a clause in apposition Ic þæt forhicge, þæt ic sweord bere, B. 435: Ph. 552. with infin.
for-cirran
to turn ⬩ avoid ⬩ pervert ⬩ subvert
Entry preview:
Take here for-cyrran in Dict., and add: to turn (intrans.) aside from, get out of the way of, avoid Ǽghwylce yfele fótswaðu him ongeán cumende hé forbúgeþ, for ðon se yfela man hyne forcyrreþ, Lch. i. 318, 23.
Linked entries: for-búgan for-cyrran