Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

leóþ-wyrhta

(n.)
Grammar
leóþ-wyrhta, an; m.

A poet

Entry preview:

Hleot [ = leóþ] wyrhta melopius, 291, 26. Leódwyrhta melopius, Wrt. Voc. ii. 56, 50. Ælfréd cyning Westsexna leóþwyrhta, Bt. Met. Fox introduc. 5; Met. Einl. 3

Greátan leag

(n.)
Grammar
Greátan leag, leá, e; f.
Entry preview:

Probably Greatley, near Andover, Hants; Greatanleagensis Ealle ðis wæs gesetted on ðam miclan synoð æt Greátanleage, on ðam wæs se ærcebisceop Wulfhelme, mid eallum ðǽm æðelum mannum, and wiotan [and Æðelstáne cyninge] all this was established in the

leax-heáfod

(n.)
Grammar
leax-heáfod, es; n.
Entry preview:

Lex heáfod capital, Wrt. Voc. ii. 128. 43. ?

ác-leác

Grammar
ác-leác, (-leáf?)
Entry preview:

Ácleác quernum, Wrt. Voc. i. 32, 29

eft-leán

(n.)
Grammar
eft-leán, es; n. [leán a reward]

A recompenseretrĭbūtio

Entry preview:

A recompense; retrĭbūtio He eft-leán wile ealles génomian he will surely take a recompense, Exon. 24 a; Th. 68, 8; Cri. 1100

léc

(n.)
Grammar
léc, es; m.

Looksight

Entry preview:

Look, sight Wé sceolon áwendan úrne léc fram yfelre gesihþe, urne hlyst fram yfelre sprǽce, Homl. Th. ii. 374, 3

lec

(adj.)
Grammar
lec, (?),

sweet

Entry preview:

sweet Lec dulcia, Hpt. Gl. 411, 47

on-león

(v.)
Grammar
on-león, p. -láh, -leáh; pl. -ligon; pp. -ligen.

to grant the loan of something (gen. of loan)to grant, bestow

Entry preview:

to grant the loan of something (gen. of loan) Gielde se ðæs wǽpnes onláh, L. Alf. pol. 19; Th. i. 74, 6; Beo. Th. 2939; B. 1467. Onligenre inpactae, Wrt. Voc. ii. 111, 31. to grant, bestow Sum ǽhta onlíhþ, sum biþ wonspédig, Exon. Th. 295, 9; Crä. 30

leác-tún

Grammar
leác-tún, leáh-, léh-tún, es; m.
Entry preview:

A garden of herbs, a kitchen-garden Leáhtún ortus olerum, Wrt. Voc. 285, 76: ii. 64, 9 Ðér wæs léhtún ubi erat hortus, Jn. Skt. Lind. 18, 1: 19, 41. Nán man on ðysne ðæg wyrte in léhtúne ne fatige, Wulfst. 227, 8: 231, 18. Monn sende in léhtúne his homo

Linked entry: leáh-tún

fíf-leáf

(n.)
Grammar
fíf-leáf, es; n: -leáfe, an; f.

Fiveleafcinquefoilpotemilla reptansquinquefŏlium

Entry preview:

Fiveleaf, cinquefoil; potemilla reptans, quinquefŏlium Fífleáfe, Ælfc. Gl. 43; Som. 64, 54; Wrt. Voc. 31, 64: 68, 69: 79, 33: 286, 40: Herb. 3; Lchdm. i. 86, 20. Fífleáfan seáw juice of fiveleaf, Herb. 3, 2; Lchdm. i. 86, 24. Genim fífleáfan wyrtwalan

car-leás

(adj.)
Grammar
car-leás, adj. [caru care, leás less]
Entry preview:

CARELESS, reckless, void of care, free; improvidus, securus Wulfas sungon, carleásan deór wolves howled, reckless beasts, Cd. 151; Th. 188, 10; Exod. 166. He on ðam dóme freoh and carleás biþ injudicio liber erit, R. Ben. 2

Linked entries: carleás-nes cear-leás

bí-leofa

(n.)

subsistencemaintenanceprovisionvictuals

Entry preview:

Bigleafan (-leofan), Hml. S. 25, 815. Ꝥ man ne sceolde ǽnigne bigleofan hire dón binnon seofon nihton, 10, 282. Bíleofan stipem .i. alimoniam, An. Ox. 2193. Bíwiste, bileofan stipendia, 4833. Hé Godes cyrcan gegódode mid landum and bigleofum, Hml.

bót-leás

(adj.)
Grammar
bót-leás, adj; [bót boot, leás less]

BOOTLESS, unpardonable, what cannot be remedied, recompensed or expiatedinexpiabilis

Entry preview:

BOOTLESS, unpardonable, what cannot be remedied, recompensed or expiated; inexpiabilis Ðonne síg ðæt bótleás then is that unpardonable, L. C. E. 2; Th. i. 358, 24. Húsbryce is bótleás housebreaking is unpardonable, L. C. S. 65; Th. i. 410, 6

Linked entry: bót-wyrþe

bí-leofen

Entry preview:

Ásmeáge hé on þám þrím iengctenum hwæt his biglifen (-leofa, v. l.) sý computet per tres quadrigesimas quanti victus ejus sit, Ll. Th. ii. 134, 31. Tóforan gesetre bigleofene (-leofan, v. l.) super statutam annonam, R. Ben. 59, 15.

land-leód

(n.)
Grammar
land-leód, es; m.[?]: e; f.
Entry preview:

The people of a country Se wer gebiraþ mágum, and seó cynebót ðám leódum; other reading:-- Ðam were habbaþ ða mǽgas and ðam cynebót se [seó?] landleód, L. Wg; Th. i. 190, 9, and note 14. Schmid p. 396 gives the further reading :-- Ðæt cynebót tó ðam

land-leód

(n.)
Grammar
land-leód, es; pl. e, an [cf. Seaxe, Seaxan]; m.
Entry preview:

An inhabitant of a country Landleód accola, Wrt. Voc. ii. 3, 76: [in]digena, 28, 59. Eft hé frægn hwæðer ða ylcan landleóde Cristene wǽron rursus interrogavit, utrum iidem insulani Christiani essent, Bd. 2, 1; S. 501, 12: 4, 26; S. 602, 8. Ac hii ða

Linked entry: leód

leác-tric

Grammar
leác-tric, leáh-tric, es; m.
Entry preview:

A lettuce Leáhtric lactuca, Wrt. Voc. 67, 47: ii. 50, 51. Lactucas ðæt is leáhtric, L. M. 2, 16; Lchdm. ii. 194, 6: 3, 8; Lchdm. ii. 352, 20. Ðá geseah heó ǽnne leáhtric ðá lyste hí ðæs and hine genam and forgeat ðæt heó hine mid Cristes ródetácne gebletsode

Linked entry: cærse

bí-leofen

(n.)
Grammar
bí-leofen, -lifen, e; f. [bí, leofen living, livelihood]

Food, provisionsannona, pulmentum

Entry preview:

Food, provisions; annona, pulmentum Bí-leofene [MS. bileouene] annona, C. R. Ben. 43. Bílifen pulmentum, Cot. 171

Linked entry: bí-lifen

burg-leód

(n.)
Grammar
burg-leód, (?), e; f.
Entry preview:

The people of a town Hié áspónon him tó fultume Corinthum þá burgleóde ( or pl, from burg-leód, es; m.? ), Ors. 3, 11; S. 144, 24. Cf. land-leód

lec

Entry preview:

Dele, and see leóf. (?)