Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

líf-gedál

Entry preview:

Tó þon ꝥ hí heom ne ondréden on þám deáðe æt heora lífgedále ut in morte minims pertimescant, Gr. D. 337, 27. Add

wæl-bleát

(adj.)
Grammar
wæl-bleát, adj.

Causing mortal weaknessdeadlymortal

Entry preview:

Causing mortal weakness, deadly, mortal Benne, wunde wælbleáte, Beo. Th. 5443; B. 2725

Linked entry: bleát

feorh-ben

(n.)
Grammar
feorh-ben, -benn, e; f. [ben a wound]

A life-woundmortal woundlētāle vulnus

Entry preview:

A life-wound, mortal wound; lētāle vulnus Feorhbennum seóc sick with mortal wounds, Beo. Th. 5473; B. 2740

Linked entry: ben

ge-cwellan

(v.)

to kill

Entry preview:

to kill Ða suno gecuoellas hia filii morte adficient eos, Mk. Skt. Lind. 13, 12. Ðætte hia woere gecuelledo ut interficerentur, Lk. Skt. Lind. 23, 32

Linked entry: cwellan

a-wehtnes

(n.)
Grammar
a-wehtnes, -ness, e ; f.

An awakinga stirring upexcitationquickeningencouragingexcitatio

Entry preview:

An awaking, a stirring up, excitation, quickening, encouraging; excitatio To awehtnesse lifiendra monna of sáule deáþe ad excitationem viventium de morte animæ, Bd. 5, 12 ; S. 627, 5

feorh-wund

(n.)
Grammar
feorh-wund, e; f.

A life-wound, mortal woundlētāle vulnus

Entry preview:

A life-wound, mortal wound; lētāle vulnus He ðǽr feorhwunde hleát he sank there with a mortal wound, Beo. Th. 4760; B. 2385

ofer-swingan

(v.)
Entry preview:

to strike through Ꝥ húru æt his ænde seó biternes and hreówsung oferswunge and geþreáde his mód for his ágenre scylde ut saltem in morte de culpa sua mentem ipsius amaritudo transverberet, Gr. D. 344, 33

ge-brýsed

(v.; part.)
Grammar
ge-brýsed, part. p. [ge-, brýsed, pp. of brýsan to bruise]

Bruisedcontrītus

Entry preview:

Bruised; contrītus Ðæt he his preósta ǽnne of horse fallende and gebrýsedne gelíce gebiddende and bletsigende fram deáþe gecyrde ut clērĭcum suum cadendo contrītum, æque ōrando ac benedīcendo a morte revocāvĕrit, Bd. 5, 6; S. 618, 24

un-genemnendlic

(adj.)
Grammar
un-genemnendlic, adj.
Entry preview:

the Greek version has ἀγνώστῳ) morte defunctus est, Gr. D. 341, 13

Linked entry: ge-nemnendlic

stán-lím

(n.)
Grammar
stán-lím, es; m.
Entry preview:

Mortar Stánlím cimentum, Wrt. Voc. ii. 131, 45

weoroldlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: temporally (in contrast with eternally) Þǽr wæs swíþe ryht dóm geendad ꝥ hié þone woroldlíce forbærndon þe hié þóhte bærnan on écnesse justo Dei judicio ipsi eum vivum incenderunt, qui propter eum morti vitio erroris arsuri sunt, Ors. 6, 34; S.

deáþ-firen

(n.)
Entry preview:

mortal sin Deáðfirenum fordén, Cri. 1207. Cf. deáþ-scyld

Linked entry: firen

dýdan

(v.)
Grammar
dýdan, p. dýdde, pl. dýddon; pp. dýded, dyýdd, dýd; v. a. [deád dead]

To put to death, kill morti trādĕre, occīdĕre

Entry preview:

To put to death, kill; morti trādĕre, occīdĕre Nedýde man ǽfre on Sunnan dæges freólse ǽnigne forwyrhtne man let not a man ever put any condemned man to death on the festival of Sunday, L. C. S. 45; Th. i. 402, 9

Linked entry: dídan

forhtiendlic

fearfultimorousfearfulterrible

Entry preview:

Voc. ii. 55, 22. fearful, terrible Hé heora líchaman sealde tó swá swíðe forhtigendlican deáþe (in tam pavenda morte), Gr. D. 249, 8

cwealm-stede

(n.)
Grammar
cwealm-stede, es; m. [stede a place]

A death-place mortis-locus

Entry preview:

A death-place ; mortis-locus To cwealmstede ad palæstram, Glos. Prudent. Recd. 148, 46

of-swíþan

(v.)
Entry preview:

sticelse devicto mortis aculeo, Hymn. ad Mat. 17

Linked entry: swíþan

deáþ-scúa

(n.)
Grammar
deáþ-scúa, an; m. [scúa a shade]

The shadow of death, death mortis umbra, mors

Entry preview:

The shadow of death, death; mortis umbra, mors, Beo. Th. 322; B. 160

Linked entry: dǽd-scúa

wǽcan

Entry preview:

Deáþe wé beóé wǽcede morte afficimur, Ps. Rdr. 43, 22. Insert in 1. 2 after wǽhcte (wǽcte, v.l.), in 1. 4 after wǽce (wecce, v.l.), and in 1. 9 after wǽced (áwéht, v.l.). Cf. leoþuwǽcan. Add

borg-gylda

(n.)
Grammar
borg-gylda, -gilda, -gelda.

A debtor

Entry preview:

A debtor Deáðes borggeldum mortis debitoribus, Ps. Srt. ii. 203, 29. Borhgeldum, Hy. S. 33, 1. Add:

ge-pílian

(v.)
Entry preview:

to beat in a mortar Swilce hít on pílan gepílod wǽre quasi pilo tusum, Ex. 16, 14

Linked entry: pílian