ge-werian
to defend ⬩ protect ⬩ take care of ⬩ make [land] free from claims ⬩ defendĕre ⬩ procurare ⬩ to associate with for the cause of defence ⬩ to make a treaty with ⬩ assŏciāre defensiōnis causa ⬩ jungere fœdĕre
Entry preview:
to defend, protect, take care of, make [land] free from claims; defendĕre, procurare Ic gewerige defendo, Ælfc. Gr. 28, 6; Som. 32, 29. Se ðe land gewerod hæbbe he who has defended land, L. C. S. 80; Th. i. 420, 19. Þér of is gewerod án and tuenti híde
ge-wéstan
to lay waste ⬩ desolare
Entry preview:
to lay waste; desolare Gewoested biþ desolabitur, Mt. Kmbl. Lind. 12, 25
ge-weaxan
Entry preview:
Syððan Críst man wearð geweaxen, þá ðá hé wæs ðrítig wintra eald, Hml. Th. i. 258, 10. Add
be-wenian
To entertain, take care of ⬩ hospitio accipere
Entry preview:
To entertain, take care of; hospitio accipere We wǽron hér tela bewenede we were here kindly entertained, Beo. Th. 3646, note; B. 1821. Dryht-bearn Dena duguþa bewenede [MS. and Thorpe's note, 4077; bí werede, B. 2035] a noble offspring of the Danes
Linked entry: be-þénede
westan-norþan
Entry preview:
Grammar westan-norþan, adv. From the north-west. Cf. westan Hit ( Italy ) belíð Wendelsǽ ymb eall útan búton westannorðan, Ors. 1, 1; Swt. 22, 18. in phrases (or compounds) marking position, to the north-west Be-westannorðan ðære byrig, Ors. 1, 1; Swt
Linked entry: be-westan-norþan
westan-súþan
Entry preview:
to the south-west Be-westansúðan Corinton, Ors. 1, 1; Swt. 22, 10, 24, 27
Linked entry: be-westan-súþan
westan-weard
Entry preview:
Westward Mín þrym is from eástewearde middangearde óþ ðæt westanweardne majestas mea peruenit ab occidente usque in orientem, Nar. 25, 25
westan-wind
Entry preview:
A west wind Hé bád westanwindes and hwón norþan, and siglde ða eást, Ors. 1, 1 ; Swt. 17, 15
ymb-weaxan
Entry preview:
to surround Seó burh wæs ungemettan fæste mid cludum ymbweaxen saxum mirae asperitatis et altitudinis Ors. 3, 9; Swt. 132, 10
ymb-wendan
Entry preview:
to turn round, convert, avert, move, change Ymbuoendest conversas (but the Latin is p. part. ac. pl. f.), Rtl. 114, 34. Ymbuoende on bægcgling conuersa est retrorsum Jn. Skt. Lind. 20, 14. Ymbwoend averte Rtl. 8, 37; 15, 25. Ymbwoendendum vellentibus
be-weaxan
to overgrow
Entry preview:
Add: to grow round, surround with wood, &c. Wæs se mere eall mid wudu beweaxen stagnum erat circumdatum habun*-*danti silva, Nar. 12, 8. to overgrow, cover with a growth Sumne dǽl þæs meóses þe seó ród mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37
be-wendan
round
Entry preview:
Add: To turn about, round. of simple movement Se drý geband Philetum swá þæt hé bewendan ne mihte, Hml. Th. ii. 414, 18. Hine bewendan fram wíte tó wite, Hml. S. 37, 180. to turn the face to or from an object, reflexive þ á bewende Nero hine tó Paulum
be-westan
Entry preview:
To the west of Bewestan Achaie is Dalmatia . . . ; besúþan Istria is se Wendelsǽ, and bewestan þá beorgas þe man hǽt Alpis . . . bewestan him Frofentsǽ, Ors. I. I; S. 22, 13, 15, 30. Beeástan him is se Risca sǽ, and bewestan Addriaticurn, S. 28, 1, 10
efen-weaxan
Entry preview:
to grow together Emnweaxende (efenwexende, lxxiv, 21) concrescentes, Lch. i. lxxi, 13
for-wemman
Entry preview:
To defile Hé manega his mágan mánlice forwernde, Sal. K. p. 121, 38
for-weren
Similar entry: for-weoren
ge-weccan
Entry preview:
to rouse from sleep In scip slépende from frohtendum gewaehten wæs in nave dormiens a periclitantibus excitatus, Mt. p. 15, 18. <b>I a.</b> to rouse from the sleep of death, raise the dead :-- Foerende ðá deáda gewæcca dohter uadens mortuam
Linked entry: weccan
ge-welgian
Entry preview:
Add Gewelegade donat, Wrt. Voc. ii. 141, 72. Gewelegodum a predito, 2, 3. to become rich Ellenróf úp ástondeð, þrymme gewelgað ( becomes enriched with glory, becomes glorious ), Pa. 41. to make rich. of material wealth, the object a person, to bestow
ge-wendan
Entry preview:
Add: trans. To cause to move, turn Geuuendit transferit, Wrt. Voc. ii. 122, 72. to give a certain direction or position to Stande hé on ðám stede þe se abbod swá gémeleásum monnum tó stealle on sundrum betǽht hæfð, swá þæt hé sý gewend fram þám abbode