a-werpan
to cast away ⬩ projicere
Entry preview:
to cast away; projicere Awerp from ðé projice abs te, Mt. Rush. Stv. 5, 29
a-wersian
to make worse ⬩ deterius facere
Entry preview:
to make worse; deterius facere,Cart. Edwardi R
dryht-weras
men, chieftains
Entry preview:
men, chieftains
feld-wésten
A field waste or desert ⬩ campestris solĭtūdo
Entry preview:
A field waste or desert; campestris solĭtūdo Begeondan Iordane on ðam feldwéstene wið ða reádan sǽ trans Iordanem in solitūdĭne campestri contra măre rubrum, Deut. 1, 1
Linked entry: wésten
folc-weras
Men of the people ⬩ people ⬩ pŏpŭlāres ⬩ pŏpŭlus
Entry preview:
Men of the people, people; pŏpŭlāres, pŏpŭlus Hátaþ Físon folcweras people call it Pison, Cd. 12; Th. 14, 21; Gen. 222: 89; Th. 110, 30; Gen. 1846.. [O. Sax. folk-werós]
for-wexen
overgrown
Entry preview:
overgrown, Herb. 69, 1; Lchdm. i. 172, 7
from-wendan
To avert
Entry preview:
To avert Fromwoend averte, Rtl. 42, 13
ge-weaxan
Entry preview:
Syððan Críst man wearð geweaxen, þá ðá hé wæs ðrítig wintra eald, Hml. Th. i. 258, 10. Add
be-wenian
To entertain, take care of ⬩ hospitio accipere
Entry preview:
To entertain, take care of; hospitio accipere We wǽron hér tela bewenede we were here kindly entertained, Beo. Th. 3646, note; B. 1821. Dryht-bearn Dena duguþa bewenede [MS. and Thorpe's note, 4077; bí werede, B. 2035] a noble offspring of the Danes
Linked entry: be-þénede
wésten-gryre
Entry preview:
The terror of the wilderness, terror inspired by the wilderness, Cd. Th. 185, 4; Exod. 117
wésten-setla
Entry preview:
A dweller in a wilderness, a hermit, an anchorite Wéstensetla eremita Wrt. Voc. i. 42, 28: 72, 2. Wéstensetla (printed -seda) eremita, anachoreta Hpt. Gl. 465, 24. Sum wéstensettla on ðæm eálande ðe Liparus is nemned, Shrn. 85, 27. Wé willaþ wrítan be
weste-weard
Entry preview:
Westward, west, western part of the noun to which the word refers Se westsúþende Európe landgemirce is in Ispania westeweardum et ðæm gársecge Europae in Hispania occidentalis oceanus terminus est Ors. 1, 1; Swt. 8, 24. Ðá ðá hé wæs on eásteweardum ðissum
Linked entry: eáste-weard
wíd-wegas
Entry preview:
Distant regions, regions lying far and wide Ús gesamna of wídwegum congrega nos de nationibus, Ps. Th. 105, 36, Hé synfulle tðdrífeþ geond wídwegas omnes peccatores disperdet, 144, 20. Faraþ geond ealne yrrnenne grund, geond wídwegas, bodiaþ geleáfan
ymb-weaxan
Entry preview:
to surround Seó burh wæs ungemettan fæste mid cludum ymbweaxen saxum mirae asperitatis et altitudinis Ors. 3, 9; Swt. 132, 10
ymb-wendan
Entry preview:
to turn round, convert, avert, move, change Ymbuoendest conversas (but the Latin is p. part. ac. pl. f.), Rtl. 114, 34. Ymbuoende on bægcgling conuersa est retrorsum Jn. Skt. Lind. 20, 14. Ymbwoend averte Rtl. 8, 37; 15, 25. Ymbwoendendum vellentibus
be-weaxan
to overgrow
Entry preview:
Add: to grow round, surround with wood, &c. Wæs se mere eall mid wudu beweaxen stagnum erat circumdatum habun*-*danti silva, Nar. 12, 8. to overgrow, cover with a growth Sumne dǽl þæs meóses þe seó ród mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37
be-wendan
round
Entry preview:
Add: To turn about, round. of simple movement Se drý geband Philetum swá þæt hé bewendan ne mihte, Hml. Th. ii. 414, 18. Hine bewendan fram wíte tó wite, Hml. S. 37, 180. to turn the face to or from an object, reflexive þ á bewende Nero hine tó Paulum
efen-weaxan
Entry preview:
to grow together Emnweaxende (efenwexende, lxxiv, 21) concrescentes, Lch. i. lxxi, 13
ge-weccan
Entry preview:
to rouse from sleep In scip slépende from frohtendum gewaehten wæs in nave dormiens a periclitantibus excitatus, Mt. p. 15, 18. <b>I a.</b> to rouse from the sleep of death, raise the dead :-- Foerende ðá deáda gewæcca dohter uadens mortuam
Linked entry: weccan
ge-wendan
Entry preview:
Add: trans. To cause to move, turn Geuuendit transferit, Wrt. Voc. ii. 122, 72. to give a certain direction or position to Stande hé on ðám stede þe se abbod swá gémeleásum monnum tó stealle on sundrum betǽht hæfð, swá þæt hé sý gewend fram þám abbode