Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wín-sester

(n.)
Grammar
wín-sester, es; m.

A wine-can

Entry preview:

A wine-can Wínsester cantarus, Wrt. Voc. i. 24, 37

Linked entry: sester

wín-tæppere

(n.)
Grammar
wín-tæppere, es; m.

A wine-sellertavern-keeper

Entry preview:

A wine-seller, tavern-keeper Wíntæpperum cauponibus, Hpt. Gl. 468, 42

Linked entry: tæppere

wín-gedrinc

(n.)
Grammar
wín-gedrinc, es; n.

Wine-drinkingwine

Entry preview:

Wine-drinking, wine Hié wlenco onwód and wíngedrync, Cd. Th. 155, 28; Gen. 2579. Of ungemete ǽlces þinges, wiste and wǽda, wíngedrinces, Met. 25, 39. Wíngedrince nectare, Wrt. Voc. ii. 61, 32.

wil-gehléþa

(n.)
Grammar
wil-gehléþa, þa, an; m.

A pleasant comrade

Entry preview:

A pleasant comrade Hwílum ic (a horn) tó hilde bonne wilgehléþan, Exon. Th. 395, 9; Rä. 15, 5

wín-fæt

(n.)
Grammar
wín-fæt, es; n.

A wine-vat

Entry preview:

A wine-vat Wínfæt enophorum, Wrt. Voc. i. 25, 5: apotheca, ii. 100, 54: 6, 6

wíg-bed

(n.)
Grammar
wíg-bed, wí-bed, wió-bed, -bud, wié-bed, weó-bed, -bud, weófod (-ed, -ud), wéfod, es, also -beddes; n. (generally, but se weóbud, Past. 33; Swt. 217, 21, and pl. wíbedas, Bd. 5, 20; S. 641, 42)

An altar

Entry preview:

An altar [from wíg (wíh) and beód; some forms, e.g. wígbeddes, weóbedd, suggest that the word was thought to be derived from bed] Weófod altar vel ara, Wrt. Voc. i. 26, 51.

wín-drenc

(n.)
Grammar
wín-drenc, es; m.

Wine

Entry preview:

Wine Wíndrenc (-dred, 1. 10, -drend, 1. 12, MS.) vinum, R. Ben. Interl. 72, 10, 12. Ða cempan him budon drincan gebitrodne wíndrenc, Homl. Th. ii. 254, 16

Linked entry: wín-drync

wín-hús

(n.)
Grammar
wín-hús, es; n.

A wine-house

Entry preview:

A wine-house Wínhús apotheca, Wrt. Voc. i. 58, 18. Wínhúsum apothecis, Hpt. Gl. 468, 40. Ne mót mid rihte nán preóst drincan æt wínhúsum ealles tó gelóme, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 8

Linked entry: wín-ærn

wín-drync

(n.)
Grammar
wín-drync, es; m.

Wine

Entry preview:

Wine Heortan manna must and wíndrinc myclum blissaþ vinum laetificet cor hominis, Ps. Th. 103, 14. Wé þeáh rǽdaþ ðæt munecum tó wíndrince (-drynce, -drence, v. ll.) náht ne belimpe licet legamus uinum monachorum non esse, R. Ben. 64, 21

Linked entries: wín-drenc wín-gedrinc

wíg-gild

(n.)
Grammar
wíg-gild, (wíh-), es; n.

An idol

Entry preview:

An idol Hié onhnigon tó ðani herige, hǽðne þeóde wurðedon wíhgyld, Cd. Th. 227, 5; Dan. 182. Cf. deófol-gild

Linked entry: wíh-gyld

wír-rind

(n.)
Grammar
wír-rind, e; f.

Myrtle-bark

Entry preview:

Myrtle-bark Tó háligre sealfe sceal wyirrind, Lchdm. iii. 24, 3. Nim wírrinde ii. 98, 8: 332, 8; iii. 14, 2

wír-treów

(n.)
Grammar
wír-treów, es; n.

A myrtle-tree

Entry preview:

A myrtle-tree Wírtreów, myrtu, Wrt. Voc. ii. 55, 83. Cnuca mid rosan wóse oððe wýrtreówes, Lchdm. i. 232, 12

Linked entry: wír

wír-treówen

(adj.)
Grammar
wír-treówen, -tríwen; adj.

myrtle-treemyrtle

Entry preview:

myrtle-tree, myrtle Þweah mid wearmum wýrtrýwenum (-treówenum,v. l.) wóse, Lchdm. i. 236, 1

Linked entry: treówen

wís-bóc

(n.)
Grammar
wís-bóc, e; f.

A book a record

Entry preview:

A book in which the slate of things is described, a record Eágan ðíne gesáwon ðæt ic wæs unfrom on ferhþe; eall ðæt forþ heonan on ðínum wísbócum áwriten standeþ, imperfectum meum viderunt oculi tui, et in libra tuo omnes scribentur, Ps. Th. 138, 14

wís-sefa

(n.)
Grammar
wís-sefa, an; m.
Entry preview:

A wise-minded person Him mæg wíssefa wyrda gehwylce gemetigian, gif hé bið módes gleáw, Salm. Kmbl. 877; Sal. 438

wit-leást

(n.)
Grammar
wit-leást, e; f.

Senselessnessfolly

Entry preview:

Senselessness, folly His (Job's) wífes witleást (gewitleást, Homl. Th. ii. 456, 4), Job. Thw. 167, 32

wír-hangra

(n.)
Grammar
wír-hangra, an; m.

A meadow where myrtles grow

Entry preview:

A meadow where myrtles grow Æt wírhangran Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 18

wín-beám

(n.)
Grammar
wín-beám, es; m.

A vine-pole

Entry preview:

A vine-pole Wínbeám partica, Wrt. Voc. i. 290, 4 trabs uinee, Wülck. Gl. 245, 20

wín-beger

(n.)
Grammar
wín-beger, es; n.

A grape

Entry preview:

A grape Ðæt wínbeger uuam, Lk. Skt. Lind. 6, 44. Wínbegær uvas, Mt. Kmbl. Rush. 7, 16. Wíntrog, ðér monn tred ða wínbegera torcular Lind. 21, 33

Linked entry: beger

wín-clyster

(n.)
Grammar
wín-clyster, es; n.

a bunch of grapesa row of vines

Entry preview:

a bunch of grapes Wínclyster botrus, Scint. 154, 2. a row of vines Wínclystra antes, Engl. Stud. xi. 64, 3

Linked entry: clyster