Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ealdhláford-cynn

(n.)
Grammar
ealdhláford-cynn, es; n.
Entry preview:

The old royal family, the rightful royal line Se cásere wæs heora ealdhláfordcynnes, Bt. 1; F. 2, 22

earfoþ-sǽlig

Entry preview:

After moldan add: þæt hine se árgifa ealles bescyrge módes cræfta. Cf. heard-sǽlig

flot-herge

Grammar
flot-herge, l. -here,
Entry preview:

Se flothere (the Danes that had killed Edmund) férde eft té scipe, Hml. S. 32, 130. and add

gecwed-stów

(n.)
Grammar
gecwed-stów, e; f.
Entry preview:

An appointed place Se foresprecena wer tó þǽre gecwedstówe ( ad cerium locum ) wæs gelǽded, Gr. D. 183, 7

in-líhtan

Entry preview:

Ne inlíhteð (on-, v. l. irradiat) se wítedômes gást þá mód þára wítegæna, Gr. D. 146, 7. Add

onweg-ádrifenness

(n.)
Grammar
onweg-ádrifenness, e ; f.
Entry preview:

Expulsion For ðǽre onwegádrifennesse se áwyrgda gást his sceamode dejectionem suam malignus spiritus erubuit, Gr. D. 185, 13

Linked entry: á-drifenness

oþþon

Entry preview:

Gif se friðman fleó oþþon feohte, Ll. Th. i. 286, 13: 17: 22 : Hml. A. 190, 281. Add

prút-swangor

(adj.)
Grammar
prút-swangor, adj.
Entry preview:

Se Hǽlend spræc tó sumum weligum men . . . hé wæs prútswongor and swǽrmód, Wlfst. 257, 12

sǽdian

(v.)
Entry preview:

Geeáde ðe sáwes séde ł gesáwe ł sédege exiit qui seminat seminare, Mt. L. 13, 3. Add

scógan

Entry preview:

Sceógian hí calcient se, Angl. xiii. 399, 456. Gán hí tó sceógienne eant ad calciandum, 413, 682. Add

wæl-hreów

Entry preview:

Add: (i) Se wælreuw truculentus (natrix). An. Ox. ii. 90. Wælreów cruenta, i. atrox (saevitia), An. Ox. 3301

wel-willedness

Entry preview:

sóð ys freóndscype þe náht sécd of þingum freóndes bútan sylfe welwyllednysse (beniuolentiam), Scint. 198, 3. Add

brytnere

(n.)
Grammar
brytnere, es; m.

A distributor, stewarddispensator

Entry preview:

A distributor, steward; dispensator Hwá [MS. sie] wís brytnere who can be a wise steward? Past. 63

Linked entries: brettnere brittnere

wíg-wǽgn

(n.)
Grammar
wíg-wǽgn, es; m.

A war-chariot

Entry preview:

A war-chariot: — -Se kyningc Pharon hæfde syx hund wígwægna (curruum), Ors. I. 7 ; Swt. 38, 24, 35

ge-síþman

(n.)
Grammar
ge-síþman, -mon; gen. -mannes, -monnes; m.

A 'gesith;'comes

Entry preview:

A 'gesith;' comes Se gesíþmon [gesíþmon, MSS. B. H.] the 'gesith,' L. In. 30; Th. i. 122, 1

á-spannan

(v.)
Grammar
á-spannan, p. -speónn

To unbindunclasp

Entry preview:

To unbind, unclasp Þá racenteáge þe se Drihtnes wer áspeón (solverat) of his fét, Gr. D. 214, 24

be-cépan

(v.)
Grammar
be-cépan, p. te

To be heedfulobservant of (gen. )

Entry preview:

To be heedful, observant of (gen. ) Þæs becépð se feónd quem attendit hostis, Ps. L. fol. 142, 4

fleah

(n.)
Grammar
fleah, fleó, flió, flié, flíg; indecl. n: fleá, an; m.

A white spot in the eyealbūgo

Entry preview:

it, if the white speck spreads all over it, then he cannot see anything, Past. 11, 4; Hat.

Winter-fylleþ

(n.)

the month of October

Entry preview:

Cf. winter, I Se teóða mónð, October, Winterfylleð, swá hine cíg[a]ð ígbuende, Engle and Seaxe, Menol. Fox 365; Men. 184. Ðone teóðan mónð mon nemneþ on Léden Octember, and on úre geðeóde Winterfylleð, Shrn. 136, 31: 143, 32

on-hagian

(v.)
Grammar
on-hagian, p. ode; v. impers. with dat. or acc. of pers.

To be within a person's power or means, to be in accordance with a person's will or convenience

Entry preview:

Skt. i. pref. 37. Gelǽste binnan twelf mónþum búton hire ǽr tó onhagige unless it be convenient to pay earlier, L. C. S. 74; Th. i. 416, 17. Gif hine tó swá mycelum ne onhagige si tantum facultatis ei non suppetat, L. Ecg. P. iv. 60; Th. ii. 222, 3.