Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cnódan

(v.)
Grammar
cnódan, cneódan; pp. [ge-]cnóden.
Entry preview:

Wæs se heretéma (Theodoric) Críste gecnóden (cf. hé wæs Crísten, Bt. 1; F. 2, 6) the leader bore the Christian name, Met. 1, 32

midde-winter

Entry preview:

Tó þám midewintre wæs se cyng on Gleáweceastre, 1085; P. 216, 10. Hé wæs on Westmynstre þone midewinter. 1075; P. 212, 6. On ðon .xl. dæg ofer midewinter, 762; P. 51, 13. Tó þám ymbrene ǽr myddawintran (-wintra ?), Lk. 1, 26, rbc. Add

ge-swiðrian

(v.)
Grammar
ge-swiðrian, p. ode, ade; pp. od, ad

To weakendestroyimminueredebilitareconficere

Entry preview:

Ðæt helle fýr wæs siððan geswiðrad that hell-fire was afterwards mitigated, Ors. 2, 6; Bos. 50, 20

BENC

(n.)
Grammar
BENC, e; f.

A BENCHscamnumabacus

Entry preview:

On bence wæs helm a helm was on the bench Beo. Th. 2491; B. 1243

Linked entries: bænc BANC

ege-full

(adj.)
Grammar
ege-full, adj.

Fearful, terrible terrĭbĭlis

Entry preview:

Hit wæs swíðe egefull it was very terrible, Bt. 18, 2; Fox 64, 14

fild

(adj.)
Grammar
fild, adj.

Of or pertaining to a level fieldevenflatlevelcampester

Entry preview:

Of or pertaining to a level field, even, flat, level; campester Seó burh wæs getimbred on fildum lande the city [Babylon] was built on level land, Ors. 2, 4; Bos. 44, 20

Linked entry: fyld

bii

(prep.)
Grammar
bii, prep. dat. [ = big = bí = be]

By, near tojuxta, prope

Entry preview:

By, near to; juxta, prope Se eádiga ærcebiscop Sanctus Laurentius bii his fóregengan Sancte Agustine bebyrged wæs beatus archiepiscopus Laurentius juxta prædecessorem suum Augustinum sepultus est, Bd. 2, 7; S. 509, 6

þearlwísness

(n.)
Grammar
þearlwísness, e; f.
Entry preview:

Hé hine wæs frignende mid ða apostolícam ðearlwísnesse sciscitabatur apostolica districtione, 2, 6; S. 508, 14

Tróia

(n.)
Grammar
Tróia, Trógia
Entry preview:

Troy Tróia, Gréca burg, áwésted wæs, Ors. 2, 3 Swt. 64, 20. Trógia burg barn. Bt. 16, 4; Fox 58, 4. Tróia burg ofertogen hæfde léga leóhtost. Met. 9, 16 : 26, 20

Linked entry: Trógia

un-gewéned

(adj.)
Grammar
un-gewéned, adj.

Unexpected

Entry preview:

Unexpected Se here wæs cumende ungewénedre tíde on herfeste legio inopinata tempore autumni adveniens, Bd. 1, 12; S. 480, 42. Of ungewénedum ex improviso, Lchdm. iii. 200, 23. Of ungewéndum, 204, 19

Linked entries: ge-wénan un-wéned

camp-hád

Entry preview:

Gúðlác of þǽre gedréfednysse þissere worulde wæs gelǽded tó campháde þæs écan lífes, Guth. 24, 23. In camphád sendan in militiam mittere, Gr. D. 298, 8. Add

líman

(v.)
Grammar
líman, p. de
Entry preview:

To emit rays, beam, shine ꝥ ꝥ leóht þe þǽr lýmde betweoh þám þýstrum wæs beorhtre þonne dæges leóht ut diem vinceret lux ilia quae inter tenebras radiasset, Gr. D. 171, 5

Linked entries: á-líman límian

mid-weg

Entry preview:

Þá þá hé wæs on midwege cum in medium iter venisset. Gr. D. 314, 11. Ǽr þám þe hé tó midwege cóme before he had gone halfway, Hml. S.31, 946. Add

Súþ-Dene

(n.)
Entry preview:

Ic wæs mid Súð-Denum, Víd. 58. Ic þé bæd þæt þú léte Súð-Dene sylfe geweorþan gúðe wið Grendel, B. 1996

unriht-crafing

(n.)
Grammar
unriht-crafing, e; f.
Entry preview:

Huberd wæs leósende þǽre wífmanne for his unrihtcræfinge þá and ǽfre mó, Cht. Th. 633, 16-28

Linked entry: crafing

hǽðen-nes

(n.)
Grammar
hǽðen-nes, se; f.

Heathenism, paganismgentilitas

Entry preview:

Hé tó hǽðennysse wæs gehwyrfed ad apostasiam conversus est, 3, 30; S. 561, 39

on-cýð

(n.)
Grammar
on-cýð, on-cýðð, e; f.

Grief, distress

Entry preview:

Grief, distress Denum eallum wæs weorce on móde, oncýð eorla gehwæm, syððan Æscheres hafelan métton, Beo. Th. 2844; B. 1420. Hæfde Eást-Denum gilp gelǽsted, swylce oncýððe ealle gebétte, 1664; B. 830

ge-cynde

(adj.)
Grammar
ge-cynde, adj.
Entry preview:

Salamon þeáh swýðe wel, eal swá him gecynde wæs, Wlfst. 277, 17. Him wæs gecynde ꝥ hé symble wæs reád on his andwlitan cui ex conspersione semper facies rubere consueverat, Gr. D. 187, 15.

a-gangan

(v.)
Grammar
a-gangan, pp. -gangen; -gongen

To go or pass by or overto happenbefalpræterireevenire

Entry preview:

Wæs ðæs mǽles mearc agongen the limit of the time was passed. Cd. 83; Th. 103, 17; Gen. 1719: Exon. 39b; Th. 130, 20; Gú. 441

Linked entry: a-gongen

glædlíce

(adv.)
Grammar
glædlíce, adv.

Gladlypleasantlykindlycheerfully

Entry preview:

Gladly, pleasantly, kindly, cheerfully He glædlíce fram heom eallum onfangem wæs he was gladly received by them all, Chr. 1014; Erl. 150, 17. He frǽfrode hig and spræc glædlíce he comforted them and spake kindly [unto them], Gen. 50, 21.