Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

derian

(v.)
Entry preview:

Ne dereð nán mon suíðor ðǽre hálgan gesomnunge nemo amplius in Ecclesia nocet, 31, 10. Nán gód ne dereþ þǽm þe hit áh, Bt. 14, 3; S. 32, 32. Deraþ, 14, 1; S. 30, 15. Monnum derian (derigean, v. l.), Past. 363, 16. ¶ with acc.

eft-sóna

Entry preview:

any other town were near us but Ephesus only, Hml.

þrǽl-riht

(n.)
Grammar
þrǽl-riht, es; n.
Entry preview:

Frige men ne mótan wealdan heora sýlfra, ne faran ðár hí willaþ, ne áteón heora ágen, swá swá hí willaþ; ne þrǽlas ne móton habban ðæt hí ágon on ágenan hwílan mid earfeðan gewunnen, ne ðæt ðæt heom on Godes ést góde men geúðon and tó ælmesgife for Godes

brosnian

(v.)
Entry preview:

Nǽfre his líchama ne fúlode ne ne brosnode, Angl. xi. 1, 6. Add

on-mirran

(v.)

to hinder, obstruct, disturb

Entry preview:

to hinder, obstruct, disturb Ic bebeóde ðæt ðisne freódóm nǽnig mínra æfterfylgendra eft ne onwende, ne on nǽnigum dǽlum hyne ne onmyrdon, Chart. Th. 390, 31

Linked entry: mirran

geafu

(n.)
Grammar
geafu, e; f.

A giftdōnum

Entry preview:

A gift; dōnum Ic mót meorda hleótan, gingra geafena I may obtain rewards, new gifts, Exon. 48 a; Th. 164, 21; Gú. 1015

swefen-racu

(n.)
Grammar
swefen-racu, e; f.
Entry preview:

C. 29; Th. ii. 154, 29. v. next word

wéþan

(v.)
Grammar
wéþan, p. de
Entry preview:

Th. 106, 28. v. next word

cot

Entry preview:

Æt Sceolles eald*-*cotan, iv. 122, 21. v. búr-cot, and next word. Add

on-égan

Entry preview:

Heó náht næs hire onégende nec verita est, 279, 17. Add

nemnan

Grammar
nemnan, <b>. I.</b> add: Monega eá sindon be noman nemnede for ðǽm gefeohte, Ors. 2, 4; S. 72, 12. <b>Ia.</b> with cognate accusative
Entry preview:

Gíf þú swá gewlǽtne mon métst . . . ne miht ðú hine ná mid rihte nemnan man, ac neát (hominem aestimare non possis), Bt. 37, 4; F. 192, 13. add: to mention a subject (person or thing) Þonne ðú gehýrst nemnan þone Fæder, þonne understenst ðú þæt hé hæfð

renc

(n.)
Grammar
renc, e; f.

Pride, pomp, vanity, bravery, display

Entry preview:

[We ne beoð iboren for to habbene nane prudu ne forðe nane oðre rencas, O. E. Homl. i. 7, 27.]

Linked entry: rænc

mán-deorf

(adj.)
Grammar
mán-deorf, adj.

Labouring to do evilwicked

Entry preview:

Labouring to do evil, wicked Ne mæg se yfela preóst mid his yfelnysse, ðeáh hé mándeorf sý and mánful on dǽdum, ne mæg hé nǽfre Godes þénunge gefílan, náðer ne ðæt fulluht, ne ða mæssan, L. Ælfc. P. 41; Th. ii. 382, 12

be-hófian

(v.)
Grammar
be-hófian, bi-hófian; p. ode; pp. od; v. a.

To have need ofto needrequireegereindigereImpersonallyit BEHOVETHit concernsit is needful or necessaryoportetinterest

Entry preview:

To have need of, to need, require; egere, indigere. Impersonally, it BEHOVETH, it concerns, it is needful or necessary; oportet, interest Mycel wund behófaþ mycles lǽcedómes a great wound has need of a great remedy Bd. 4, 25; S. 599, 40.

ge-brytsnian

(v.)
Entry preview:

to distribute, spend Nǽfre welan ne beóð bútan synne begytene, ne nán þá eorðlican þing ne mæg bútan synne gebrytsnian, E.S. viii. 473, 33

Linked entry: brytsnian

for-þringan

Entry preview:

Add: to thrust aside, crowd out On nánum stówum ne sý endebyrdnes be nánre ylde gefadod, ne seó yld þá geogoðe ne forþringe, R. Ben. 115, 7

hígan

(v.)
Grammar
hígan, hégan

to exaltworship

Entry preview:

cf. hé þá hǽdengild hýran ne wolde, wíg weorðian. Ap. 47] hégan (héran?) ne willad ne þisne wíg wurðigean, Dan. 207

mǽþian

(v.)
Grammar
mǽþian, p. ode

To regardrespect

Entry preview:

To regard, respect Hé sylþ árleásnysse ðæt hé ne árige ne eác ne mǽþige his underþeóddum ne his gelícum the devil gives pitilessness, so that the man neither spares nor regards his subordinates or his equals, Wulfst. 59, 17

Linked entry: ge-mǽðian

FÚL

(n.)
Grammar
FÚL, es; n.

Foulnessimpurityguiltoffencefaultillŭviesimpūrĭtasculpa

Entry preview:

Ðár ǽnig þing fúles neáh ne cume where nothing foul [of foulness] may come near, L. Edg. C. 42; Th. ii. 252, 25. Se ðe ðæs fácnes and ðæs fúles gewita sý he who is privy to the crime and the guilt, L. Ath. v. § 1. 2; Th. i. 228, 22.

un-gerisenlíce

(adv.)
Grammar
un-gerisenlíce, adv.

In an unsuitable, unseemly or unbecoming mannerwith indignitydishonourablybasely

Entry preview:

Hé sceal tilian ðæt hé ne sié tó ungerisenlíce underþeód his unþeáwum, Bt. 29, 3; Fox 106, 19. For ðæte gewilnunga woroldgielpes hé onlýtt ungerisenlíce tó ðissum eorðlícum, suá ðæt neát for gífernesse onlýt tó ðære eorðan, Past. 21; Swt. 157, 2.