Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

getæl-wís

(adj.)
Grammar
getæl-wís, adj.
Entry preview:

Gl. 207, 40. þæs geáres dagas þe getelwíse witan nemniað Solaris annus, Angl. viii. 316, 45

glæd-scipe

Entry preview:

Þæt wé magon cuman tó þám eásterlican dæge þe aa byð mid fullum glædscipe and wynsumnysse and écere blisse, Angl. viii. 323, 40. Add

grorn

(adj.)
Grammar
grorn, adj.
Entry preview:

Troubled, sad Warð gásríc grorn þǽr hé on greút giswom the whale got sad when he ran ashore, Txts. 127, 6. Cf. gnorn; adj

lyre-wrenc

(n.)
Grammar
lyre-wrenc, es; m.
Entry preview:

A trick that causes damage or loss Lá, hwí ne mót ic habban þæt ic mé sylf beget mid mínum lyrewrencum ?, Verc. Först. 168

þigen

Entry preview:

Add Þæs hálgan húsles þigene underfón, Angl. xii. 514, 6. Ofet hine fédde, and wudehunig, and óðre wáclice ðigena, Hml. Th. i. 352, 8

yrab-sellan

Entry preview:

Þæs Héhstan mægen þé embseleþ virtus Altissimi obumbrabit tibi, Bl. H. 7, 23. þá embsealdon ealle þá apostolas þá hálgan Marian, 141, 28. Add

ge-ǽsce

(n.)
Grammar
ge-ǽsce, [an; f. ?]

Inquiry

Entry preview:

Inquiry Wé witon swíþe lytel þæs þe ǽr ús wæs búton be gemynde and be geáscunge (geǽscum, v. l.), Bt. 42 ; F. 256, 26

Linked entry: ǽsce

eóred

Entry preview:

Hé arn betwux þám eórode middan oð þæt hé tó þám ylfe cóm, 25, 583. Eóroda legionum, Hpt. Gl. 413, 2. Yroda, An. Ox. 11, 24. Eórodum equitatum, Wrt. Voc. ii. 31, 40: cohortibus, An. Ox. 279. ¶ a chariot ?

geár-gerím

Entry preview:

Þá wæs ágan geárgerímes ... feówer þúsend and hundteóntig and þreó and sixtig geára, Wlfst. 15, 1. in Roman history Ic ymbe Rómána gewin on þǽm geárríme (-geríme) forð ofer þæt geteled hæbbe ( I have not followed the chronological order, but have anticipated

míddel-ǽdr

(n.)
Grammar
míddel-ǽdr, e; f.
Entry preview:

A middle vein, median vein Lǽt him blód of innanearme of þǽre miclan ǽdre þǽre middelǽdre, Lch. ii. 234, 6. Sceal mon on þǽre middelǽdre blód lǽtan, 210, 11

munt

Entry preview:

Chr. 1095 ; P. 231, 23. special, the Alps Tó Longbeardna londe and tó þǽm londum on þá healfe muntes regnum Longobardorum et alias terras quae sunt ultramontana, Chr. 887 ; P. 80, 26

þæder

Entry preview:

Dó man þǽm túna teóðunga þæder (ibidem) þe tó mynstre hýrað. And ǽlc preóst ... þæder (ad ipsum hospitale ) his teóðunga dó, Chrd. 51, 12-15. to a matter ꝥ hé tó þám gódan gewilnungum cume, þe þæder þurh méda gelaðod næs, Chrd. 61, 28

hild

(n.)
Grammar
hild, hild, es; m.

gracesafe keepingpreservationsafety

Entry preview:

Th. 133, 2. preservation, safety experienced by a person Þæt hí fore his hyldon (gehylde, v. l.) heora béne geóten pro eius custodia preces fundant, Bd. I. 27; Sch. 73, 14

efne

Entry preview:

Hié bǽdon þæt hé hié ymb þæt ríce gesémde, and on þǽre gewitnesse wǽre þæt hit emne gedǽled wǽre, Ors. 3, 7; S. 114, 18. equally. v. efen, Emne unwemme, Ll.

efnan

Entry preview:

.), efne tó eorðan (lay flat on the ground ) ealdne ceorl; sóna þæt onfindeð, sé þe mec féhð ongeán, þæt hé hrycge sceal hrúsan sécan, Rä. 28, 8. [v. N. E. D. even; vb. 2. Cf. O. H.

freólslíce

(adv.)
Entry preview:

Þæt hí áblinnen fram gewinnum hwílwendlicra þinga, þæt hí for willunge þára écra góda freólslícor (freólícor, v.l., liberius ) gewinne, 4, 25; Sch. 500, 7. in a manner proper to a festival, solemnly Seó wucu freólslíce ( sollempniter ) byþ gewyrþud,

ge-egesian

(v.)
Entry preview:

Þæt þára óþra gehwylc þurh þæt geegesad sý ut ceteri metum habeant, R. Ben. 129, 19. Geegsod, Hml. S. 21, 74. Add

hwæt-hwára

(adv.)
Grammar
hwæt-hwára, adv. A
Entry preview:

little, somewhat, slightly Þá þeáhhwæðre gebyrede him þæt hié hwæthwára gebugan tó fleónne cum Persarum acies paulatim cederet, Ors. 1, 12; S. 54, 1.

Linked entry: æt-hwára

hwilc

Entry preview:

, Bt. 34, 10; F. 150, II.. in an interjectional clause, what (excessive), cf. hwá ; Gif gé gesáwen hwelce mús þæt wǽre hláford ofer óþre mýs, and sette him dómas . . . hú wunderlic wolde eów þæt þincan, hwelce cehhettunge gé woldon þæs habban, and mid

defe

Entry preview:

Of þám þorne tó þǽre defe; of þǽre defe tó beorclíge, Cht. Crw. 25, 55