Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

swefel

Entry preview:

Add: — God sende ðá fýr and fúlne swefel him tó and forbærnde hí ealle, Hml. S. 13, 211

efen-eald

Entry preview:

Seó beorhtnys is efeneald þám fýre . . . ealswá eald swá þæt fýr, Hml. Th. i. 278, 20-32. Lǽswede heó sceápum mid óþrum mægdenum hire efnealdum ( with other maidens of like age with herself ), Shrn. 101, 16.

feónd

an enemyfoefienddevil

Entry preview:

Nelle ic þyssum fýnd leng árian, Bl. H. 179, 16. a hostile spirit, fiend, devil Wé witan ꝥ þyses menniscan cynnes fýnd áblende eówre heortan, Bl. H. 151, 33. On ðá ealdon unryhtwísnesse ðæs lytegan fióndes (feóndes, v. l.), Past. 233, 18.

drysnan

(v.)
Grammar
drysnan, p. ede ; pp. ed

To put out, quench, extinguish extinguĕre

Entry preview:

To put out, quench, extinguish; extinguĕre Ðæt fýr ne biþ drysned ignis non extinguĭtur, Mk. Skt. Rush. 9, 46

rýht

(n.)
Grammar
rýht, rýt
Entry preview:

Gif fýr sié ontended rýht (rýt, v. l. ) tó bærnenne, Ll. Th. i. 50, 27

Linked entry: rýt

æt-hrínan

(v.)
Entry preview:

fýr heora ne æthrán ne furþum án hǽr heora heáfdes, Hml. S. 30, 454

under-dón

(v.)

to put undersubjicere

Entry preview:

to put under; subjicere Ðone wudu ðe man ðæt fýr sceal underdón ligna quibus subjiciendus est ignis, Lev. 1, 12

hwæt-hweganinga

(adv.)
Grammar
hwæt-hweganinga, hwæt-unga; adv.
Entry preview:

Somewhat, a little Gif þú hí hwæthweganinga wiþ fýr ne gemengdest, Bt. 33, 4; F. 130, 10. See next word

Linked entry: -hweganinga

FEALDAN

(v.)
Grammar
FEALDAN, ic fealde, ðú fealdest, fylst, he fealdeþ, fylt, pl. fealdaþ; p. feóld, pl. feóldon; pp. fealden [feald a fold]

FOLD up, wrapplĭcāre

Entry preview:

To FOLD up, wrap; plĭcāre Gód scipstýra hǽtfealdan ðæt segl a good pilot gives order to furl the sail, Bt. 41, 3; Fox 250, 14. Ic fealde plĭco; ic feóld plĭcui vel plĭcāvi, Ælfc. Gr. 24; Som. 25, 50. He feóld his fét uppan his bedd collēgit pĕdes suos

neoðane

(adv.)
Grammar
neoðane, adv.

Beneathbelow

Entry preview:

Beneath, below Hér is fýr micel ufan and neoþone, Cd. Th. 24, 8; Gen. 375. Ufane and neoþan, Met. 20, 141

un-ádwæsced

(adj.)
Grammar
un-ádwæsced, adj.

Unquenchedunextinguishednever extinguished

Entry preview:

Unquenched, unextinguished, never extinguished Þár bið unádwæsced fýr there shall be fire that is not quenched, Homl. Ass. 168, 115, 129

dwæscan

(v.)
Grammar
dwæscan, l. dwǽscan, dele 'p. dwæscede,'
Entry preview:

and add Ongunnon hió weorpan wæter and hlýdan, swá þá dóð þe fýr dwǽscað (-eað, v. l. ), Gr. D. 124, 1

a-flówan

(v.)
Grammar
a-flówan, p. -fleów, pl. -fleówan; pp. -flówen

To flow fromflow overeffluere

Entry preview:

To flow from, flow over; effluere Etna fýr afleów up the fire of Etna flowed over, Ors. 5,4; Bos. 105, 9

Linked entry: a-fleów

un-tímness

(n.)
Grammar
un-tímness, e; f.

Misfortuneunhappiness

Entry preview:

Misfortune, unhappiness Ic sende on eówrum húsum cwealm and hungor and untímnesse and fýr, ðæt forbærnð ealle eówre welan, Wulfst. 207, 18

Linked entry: tímness

níþ-wundor

(n.)
Grammar
níþ-wundor, es; n.

A wonder that bodes evila portent

Entry preview:

A wonder that bodes evil, a portent Ðǽr mæg nihta gehwæm níþwundor (niþ-, Grein) seón, fýr on flóde, Beo. Th. 2735; B. 1365

cól

(n.)
Grammar
cól, coal. l. col,
Entry preview:

Þæt fýr wearð ácwenced ꝥ þǽr án col ne gleów, Hml. S. 7, 240

ælan

(v.)
Grammar
ælan, p. de; pp. ed; v. a.

To kindleset on fireburnbakeaccendereurerecomburerecoquere

Entry preview:

Úton wircean us tigelan and ælan híg on fýre faciamus lateres et coquamus eos igni, Gen. 11, 3. Fýr æleþ uncyste the fire burns the vices, Exon. 63 b; Th. 233, 17; Ph. 526.

Linked entry: alet

ge-sete

Grammar
ge-sete, l. ge-set,
Entry preview:

Hæleða éðel, leóda gesetu, An. 1261. v. fyrn-geset, fyr-gesetu, sǽ-geset, sǽ-gesetu

on-ǽlan

(v.)
Grammar
on-ǽlan, p. de.
Entry preview:

Drihtenes fýr wearþ onǽled ( accensus ), Num. 11, 1. 3. Cola onǽlde synd carbones succensi sunt, Ps. Spl. 17, 10. to burn (cf. anneal), consume by burning Ðás fýr onǽlaþ manna sáwla . . . Ðis fýr onǽlþ ǽlcne be his gewyrhtum, Homl.

á-drysnan

(v.)
Grammar
á-drysnan, p. ede
Entry preview:

Ðæt fýr ne bið ádrysned ( non extinguitur ), Mk. L. 9, 46: Rtl. 38, 23

Linked entry: drysnan