Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-lǽred

Entry preview:

Add: imperfectly instructed Hé sealde bisene tó ðǽm ðæt ðá unlǽredan ne scoldon lǽran . . . hé ús wolde ðæt tó bisene dón ðætte ðá unlǽredan ne dorsten lǽran ut exemplum daret, ne imperfecti praedicare praesumerent . . . qua exemplo ostenditur, ne infirmus

platian

(v.)
Grammar
platian, p. ode
Entry preview:

Áplatedum obryzo, 456, 47. v. next word

Linked entry: ge-platod

rǽd-þeahtende

(v.; part.)
Grammar
rǽd-þeahtende, part.
Entry preview:

Cf. rǽd-hycgende and next word

clæppan

(v.)
Entry preview:

to throb Wið heáfodsár . . . þis syndon þá tácnu þæs sáres, ꝥ is ǽrest þá ðunewenga clæppaþ, Lch. iii. 88, 5. v. next word

Linked entry: clappan

eáþ-módig

(adj.)
Grammar
eáþ-módig, (?); adj.
Entry preview:

Cf. ofer-módig, and v. next word

geótend

(n.)
Grammar
geótend, es; m.
Entry preview:

See next word

syn-bót

(n.)
Grammar
syn-bót, e; f.

Amends for sin, penance

Entry preview:

Amends for sin, penance Bisceopum gebyreþ ðǽt hí ne beón tó feohgeorne æt synbóte, ne on ǽnige wísan on unriht ne strýnan, L. I. P. 10; Th. ii. 316, 32

mús-fealle

Entry preview:

Ne sceolde hé nán ðing forgýman ðe ǽfre to note mehte, ne forða músfellan, ne ꝥ gít lǽsse is, tó hǽpsan pinn, Angl. ix. 265, 8. Add

DWELLAN

(v.)
Grammar
DWELLAN, ic dwelle, ðú dwelest, dwelst, he dweleþ, dwelþb, pl. dwellaþ; p. dwealde, dwelede; pp. dweald, dweled.

To lead into error, deceive, mislead in errōrem dūcĕre, decĭpĕreTo prevent, hinder, delay impĕdīre, tardāre To continue, remain, DWELLmănēre, habĭtāre

Entry preview:

Ne hine wiht dweleþ, ádl ne yldo nothing prevents him, disease nor age, Beo. Th. 3475, note; B. 1735. Se ealda dweleþ miltse mid máne the old one [the devil] prevents mercy with wickedness, Frag. Kmbl. 62; Leás. 33. v. n.

Linked entry: ge-dwellan

GIST

(n.)
Grammar
GIST, gyst, es; m.

YEASTbarmfrothspuma cerevisiæ

Entry preview:

Niwue gist new yeast, L. M. ii. 51, 1; Lchdm. ii. 266, 1

Linked entries: giest gest gæst

stæððig

(adj.)
Grammar
stæððig, adj.
Entry preview:

Th. ii. 134, 7. v. ge-, un-stæððig, and next word

Linked entry: stæðig

ge-breówan

(v.)
Entry preview:

Ne bið ðǽr nǽnig ealo gebrowen, Ors. 1. 1; S. 20, 19. Ne dranc hé wínes drenc, ne nánes gemencgedes wǽtan ne gebrowenes, Hml. Th. i. 352, 7

Linked entry: breówan

ge-folgian

(v.)
Grammar
ge-folgian, p. ode
Entry preview:

To reach, attain Ðonne hé him ǽr tíde tó tióððæt hí ne magon ne ne cunnon, ðonne is him tó ondrædanne ðæt him weorðe tó lore ðæt hié tó ryhtre tíde gefolgian meahton ne cum arripiunt intempestive quod non valent, perdant quod implere quandoque tempestive

prýt

(n.)
Grammar
prýt, e; f.
Entry preview:

Ne gerísaþ heom príta ne ídele rænca ne micele ofermétta, L. I. P. 10, note; Th. ii. 318, 31. Riht is ðæt abbodas nǽfre ymbe woruldcara ne ídele prýda ne carian tó swýðe, 13; Th. ii. 320, 35

Linked entries: prít prýd

wil-weg

(n.)
Grammar
wil-weg, es; m.

A pleasant waya desirable way

Entry preview:

A pleasant way, a desirable way Syndan wé nú eft ámearcode tó ðam gefeán neorxnawanges; ne gelette ús ðæs síðes se fǽcna feónd, ne ús ne forwyrne ðæs wilweges, ne ús ða gata ne betýne, ðe us opene standaþ, Wulfst. 252, 17.

mis-efesian

(v.)

to cut the hair improperly

Entry preview:

to cut the hair improperly (of the tonsure) Wé lǽraþ, ðæt ǽnig gehádod man his sceare ne helige, ne hine misefesian ne lǽte, L. Edg. C. 47; Th. ii. 254, 13

wiþer-módness

(n.)
Grammar
wiþer-módness, e; f.

Adversitycontrary fortune

Entry preview:

Adversity, contrary fortune Hine ne gedréfe nán wuht wiðerweardes, ne hine ne geðrysce nán wiðermódnes tó ormódnesse non hunc adversa perturbent, non aspera ad desperationem premant, Past. 14; Swt. 83, 19

neoþor

Entry preview:

Seó eorðe stent on ælemiddan swá gefæstned ꝥ heó nǽfre ne býhð náþor ne ufor ne nyðor (neoðor, nyþror, v.ll.), Lch. iii. 254, 18. Add

bógan

(v.)
Grammar
bógan, bógian, bón; p. bóe
Entry preview:

Ic ne férde on mǽrðum, ne wundorlíce mid getote ne bóde, R. Ben. 22, 17. Þæt nán þing flǽsclices beforan Gode mid getote ne bógie ut non glorietur omnis caro coram Deo, 139, 2. Add:

crypel

(adj.)
Grammar
crypel, adj.
Entry preview:

Crippled[ Nán unhál cild, ne crypol, ne dumb, Hml. A. 179, 322.]