Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wároþ

(n.)
Grammar
wároþ, es; n.
Entry preview:

Sea-weed Ic eom wyrslícre ðtonne ðes wudu fúla oððe ðis wároð, ðe hér áworpen ligeþ in eorþan, Exon. Th. 424, 34 ; Rä. 41, 49

waroþ-gewinn

(n.)
Grammar
waroþ-gewinn, es; n.
Entry preview:

The strife of waves near the shore, the surge: — Wé on sǽbáte ofer waruðgewinn wada cunnedon faroðrídende, Andr. Kmbl. 877 ; An. 439

un-widere

(n.)
Grammar
un-widere, es; n.

Bad weathertempest

Entry preview:

Bad weather, tempest Ús unwidera weoldon unwæstma, Wulfst. 129, 4: 159, 12 note

Linked entry: un-gewidre

wan

(n.)
Grammar
wan, es; [n. (?) cf. Icel. vánt (neut, of vanr) with gen.]
Entry preview:

Want, lack Ne byð mé nánes gódes wan nihil mihi deerit, Ps. Th. 22, 1. Hí habbaþ ǽghwæs genóh, nis him wihte won, Exon. Th. 352, 9; Sch. 95. On ðám ðingum ðe hí won hæfdon in eis quae minus habuerat, Bd. 5, 22 ; S. 644, 15

weorold-wíg

(n.)
Grammar
weorold-wíg, es; n.
Entry preview:

The warfare of this world Ne gebyraþ him ( the priest ) náðor ne tó wífe ne tó woruldwíge, L. Edg. C. 60; Th. ii. 256, 35. Worldwíge, L. Eth. ix. 30; Th. i. 346, 23

weorold-wísdóm

(n.)
Grammar
weorold-wísdóm, es; m.
Entry preview:

Secular knowledge, science, learning Ða dohtor befæste se fæder tó láre, ðæt heó on woruldwýsdóme wǽre getogen æfter Grécisre úðwýtegunge and Lǽdenre getingnysse, Homl. Skt. i. 2, 20. His fæder and his frýnd hine befæstan tó láre tó woruldwísdóme, 3,

weorþere

(n.)
Grammar
weorþere, es; m.
Entry preview:

A worshipper Godes uorðare Dei cultor, Jn. Skt. Lind. 9, 31. Sóðo uorðares ueri adoratores, 4, 23

weorþscipe

(n.)
Grammar
weorþscipe, es; m.
Entry preview:

worship, honour shewn to an object Gif hwá biþ mid hwelcum welum geweorþod, hú ne belimpþ se weorþscipe tó ðam ðe hine geweorðaþ; ðæt is tó herianne hwéne rihtlícor si quod ex appositis luceat, ipsa quidem, quae sunt apposita, laudantur Bt. 14, 3; Fox

wer

(n.)
Grammar
wer, es; m.
Entry preview:

a man, a male person Wer oððe wǽpman vir, Wrt. Voc. i. 73, 11. Wer wintrum geong ( Isaac ), Cd. Th. 174, 34; Gen. 2888. Wíffæst wer a married man, L. C. S. 55; Th. i. 406, 14. Se Godes wer Sanctus Martinus, Blickl. Homl. 213, 36. Se eádiga wer, 215,

Linked entry: wíf

wer

(n.)
Grammar
wer, and <b>were,</b> es; m. [The word seems to be interchangeable with wer-gild (q. v.), e. g.
Entry preview:

Gif hé geþeó ðæt hé hæbbe híwisc landes . . . þonne bið his wergild .cxx. sciłł.; and gif hé ne geþeó búton tó healfre híde, þonne sí his wer (were, v. l. ) .lxxx. sciłł., L. Wg. 7; Th. i. 186, 14. Wergildes ( v. l. weres) . . . Se wer, 1; Th. i. 186,

wer

(n.)
Grammar
wer, es; m.
Entry preview:

a weir, a dam Salomon sǽde ðætte suíðe deóp pól wǽre gewered on ðæs wísan monnes móde, and suíðe lytel unnyttes út fleówe. Ac se se ðe ðone wer bricð, and ðæt wæter út forlǽt, se bið fruma ðæs geflites dicitur : 'Aqua profunda verba ex ore viri;' Prov

wer-beám

(n.)
Grammar
wer-beám, es; m.
Entry preview:

A strong man, warrior Ðá slóh mid hálige hand heofonríces weard werbeámas ( the Egyptians in the Red Sea ), wlance ðeóde, Cod. Th. 208, 20; Exod. 486. Cf. the epithets derived from words denoting trees which are applied to men in Icelandic poetry. v.

wer-cyn

(n.)
Grammar
wer-cyn, wer-cynn, es; n.
Entry preview:

Mankind World wendeþ . . . wercyn (wen-, MS.) gewíteþ, Exon. Th. 354, 45; Reim. 61. Cf. wer-þeód

weriend

(n.)
Grammar
weriend, werigend, es; m.
Entry preview:

A defender, protector Ic eom ðín wergend ego protector tuus sum, Gen. 15, 1. Utan lufian úre cyrican, for ðam heó bið úre friðiend and werigend, Wulfst. 239, 7. Hig woldon sumne weriend habban, ðe hí geheólde wið ðæt hǽðene folc, Ælfc. T. Grn. 6, 43

Linked entries: wergend werigend

wermód

(n.)
Grammar
wermód, es; m.
Entry preview:

Wormwood Wermód (uuermód, uermódae) absinthium, Txts. 37, 35: Wrt. Voc. ii. 4, 11: i. 79, 29. Weremód, 67, 23. Ic eom wráþre ðonne wermód sý, Exon. Th. 425, 23; Rä. 41, 60. Wermód. Ðeós wyrt ðe man absinthium and óþrum naman wermód nemneþ, Lchdm. i.

wer-stede

(n.)
Grammar
wer-stede, es; m.
Entry preview:

A weir-stead, place where thsre is a weir Of ðam wege on ða eá, and se werstede be súðan hreódbricge, Cod. Dip. Kmbl. iv. 105, 11

wesend

(n.)
Grammar
wesend, es; m.
Entry preview:

A bison, buffalo, wild ox Weosend, uusend, wesand bubalis Txts. 47, 337. Wesend, Wrt. Voc. ii. 11, 40: bubalus, 126, 60: urus i. 22, 45

Linked entry: weosend

westan-wind

(n.)
Grammar
westan-wind, es; m.
Entry preview:

A west wind Hé bád westanwindes and hwón norþan, and siglde ða eást, Ors. 1, 1 ; Swt. 17, 15

wéstend

(n.)
Grammar
wéstend, es; m.
Entry preview:

A waster, destroyer, devastator Wéstend, tólýsend desolalor, vastator Wrt. Voc. ii. 139, 34. Wéstend, ýtend exterminator, vastator, 145, 64

west-ende

(n.; adj.)
Grammar
west-ende, es; m.
Entry preview:

The west end, western extremity of anything Hire on westende is Scotland, Ors. 1, 1; Swt. 8, 27. Ðæt hire ǽwielme sié on westende Affrica, Swt. 12, 21. Hine man byrigde æt ðam westende, ðam stýple ful gehende, Chr. 1036; Erl. 165, 37. Æt ðam westænde