medmicle
Humbly ⬩ meanly
Entry preview:
Humbly, meanly Oft wic beóþ on manegum stówum medmyccle gesette; seó ceaster ðonne wæs héh and aldorlíc, Blickl. Homl. 77, 24
morgen-drenc
A drink or potion to be taken in the morning
Entry preview:
A drink or potion to be taken in the morning Hé gesette gódne morgendrænc wið eallum untrumnessum, Lchdm. iii. 70, 17
þǽr-in
Entry preview:
Therein, wherein Hé wæs on Simones húse, þǽrin geát ðæt wíf ða deórwyrþan smerenesse on his heáfod, Blickl. Homl. 73, 3
þeón
Entry preview:
To do, perform, effect Wé ðæt ǽbylgð nyton, ðæt wé gefremedon, þeódon bealwa wið ðec ǽfre, Elen. Kmbl. 805; El. 403
un-dirne
Openly ⬩ clearly ⬩ plainly
Entry preview:
Openly, clearly, plainly Wearð ylda bearnum undyrne cúð ðætte Grendel wan wið Hróðgár, Beo. Th. 303; B. 150: 825; B. 410
blǽdre
Entry preview:
Wið blǽdran sáre. . . sóna seó blǽdder tó sélran gehwyrfeð, Lch. i. 206, 12-15. Add
cúþ-lǽcan
Entry preview:
To make friends with Hé sende tó Róme gecorene ǽrendracan, wolde cúðlǽcan wið hí, Hml, S. 25, 644. v. ge*-*cúþlǽcan
for-lecgan
to cover up
Entry preview:
to cover up Wið foredum lime, lege þás sealfe on ꝥ forode lim, and forlege mid elmrinde, Lch. ii. 66, 22
Linked entry: lecgan
ge-rinning
Entry preview:
Coagulation, thickening Wið þá gerynnincge þæs wormses ym(b) ðá breóst . . . syle þicgean . . . ; þá breóst beóð áfeormude, Lch. i. 292, 8
Linked entry: ge-rynning
fróferian
To comfort ⬩ consōlāri
Entry preview:
Ðæt wíf nalde froefra Rachel noluit consolari, Mt. Kmbl. Lind. 2, 18
mis-hírness
Disobedience ⬩ act of disobedience
Entry preview:
Disobedience, act of disobedience Forlǽt mé hý on wíta lǽdan, and ða mishérnessa gewrecan, ðe hý wið ðé forworhtan, Wulfst. 256, 4
ge-biterian
To make bitter ⬩ amarefacere
Entry preview:
To make bitter; amarefacere Hí sealdon him gebiterod wín dăbant ei myrrhātum vīnum [amarefactum vīnum, vīnum myrrha imbūtum ], Mk. Bos. 15, 23
ge-deftlice
Fitly ⬩ moderately ⬩ dĕcenter
Entry preview:
Fitly, moderately; dĕcenter Gif ðú wile hál beón, drinc ðé gedeftlice if thou wilt be healthy, drink in moderation, Prov. Kmbl. 61
stæþ-fæst
Entry preview:
epithet of sea-cliffs), stable Heáhcleofu stíð and stæðfæst, staþelas wið wége, Exon. Th. 61, 7; Cri. 981
wísfæst-líc
Wise
Entry preview:
Wise Hé him wísfæstlíc word onsende, þurh ðæt hí hrædlíce hǽlde wǽron misit verbum suum et sanavit eos, Ps. Th. 106, 19
wyrm-galdor
A charm against worms
Entry preview:
Ðæt wyrmgealdor (cf. ðis ylce galdor mæg mon singan wið smeógan wyrme, 10, 17), Lchdm. iii. 24, 25
leóþu-rún
Entry preview:
Ic þé lǽre þurh leóðo-rúne ꝥ ðú hospcwide ǽfre ne fremme wið Godes bearne. El. 522
bríwan
Entry preview:
to prepare a poultice Genim línsǽd, gegrind, bríwe wið þám elmes drænce; ꝥ bið gód sealf foredum lime, Lch. ii. 66, 25
ge-scildan
To shield, cover, protect, defend ⬩ protegere, tueri
Entry preview:
He us gesceldeþ wiþ eallum feóndum he will shield us from all enemies, Blickl. Homl. 51, 14.
Linked entries: scildan ge-scyldan