Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

æfte-weard

(adj.)
Grammar
æfte-weard, adj. [ = æfter]

Afterbacklatelatterfullposterior

Entry preview:

After, back, late, latter, full; posterior Æfteweard lencten full spring. Wrt. Voc. 53, 27. Æfteweard heáfod the back of the head, 42, 43. Drihten ðé gesett ná on æfteweard the Lord will not set thee in the after-part, Deut. 28,13

æfte-weard

Entry preview:

On æfteweardan ylde heó bið on bedde lange licgende, Lch. iii. 184, 6. Hand sceal habban h on forewerdan and d on æfteweardan, Ælfc. Gr. Z. 292, 3

æfte-wearde

(adv.)
Grammar
æfte-wearde, adv. [æfter, wearde, weardes]

Afterwardafterbehindpostpone

Entry preview:

Afterward, after, behind; post, pone Ðú gesihst me æftewearde thou shalt see me behind, Ex. 33, 23

æfter-weard

(adj.)

Afterfollowingposteriorsecundus

Entry preview:

After, AFTERWARD, following; posterior, secundus Gif he me æfterweard weorþeþ if he shall be after [afterward] me, Exon. 104 b ; Th. 397, 3 ; Rä. 16, 14

Linked entry: æfter-wearþ

æfter-weard

(adj.; adv.)

later, latterbeing behind (?), absentAfter

Entry preview:

Substitute: adj. later, latter Ver novum fore-weard lencten vel middewærd lencten, ver adultum æfterweard lencten. Eodem modo et aestas et autumnus vocantur, Wrt. Voc. i. 53, 27. being behind (?), absent Ðeáh ðe hé lícumlíce ðǽr æfterweard (æfweard,

ofer-healfheáfod

(n.)

the upper half of the head

Entry preview:

the upper half of the head Forheáfod anciput, æfteweard heáfod occiput, oferhealfheáfod sinciput, Wrt. Voc. i. 42, 42-44

fór-weard

(adj.)
Grammar
fór-weard, adj.

Forwardforeantĕrior

Entry preview:

Hig beóþ on forwearde and gé on æfteweard ipse ĕrit in căput et tu ĕris in caudam, Deut. 28, 44

Linked entry: fore-weard

up-weard

(adv.)
Grammar
up-weard, adv.

Upwardsup.upupwardbackward

Entry preview:

Tellaþ þreó and twéntig daga fram æfteweardum Martium upweard, 329, 28

Linked entry: up-riht

fóre-weard

(adj.; adv.)
Grammar
fóre-weard, fór-weard, -werd, -ward; adj.

FORWARDforeformerearlyprōnusantĕriorprior

Entry preview:

Drihten ðé gesett on fóreweard and ná on æfteweard constĭtuet te Dŏmĭnus in căput et non in caudam, Deut. 28, 13. Ðú gesetst me on heáfod oððe on fórewearde þeóda constĭtues me in căput gentium, Ps. Lamb. 17, 44

heáfod

(n.)
Grammar
heáfod, gen. heáfdes; dat. heáfde; pl. heáfdu [v. Ælfc. Gr. 15; Som. 18, 21-25]

HEAD, chief, source, 'the commencing point, or the highest point, of a stream, of a field, hill, etc.

Entry preview:

Æfteweard hæfod occiput vel postea: ofer healf heáfod sinciput, Ælfc. Gl. 69; Som. 70, 35, 36; Wrt. Voc. 42, 43, 44. Healf heáfod hoc sinciput, Ælfc. Gr. 9, 78; Som. 14, 24.