birnan
To burn ⬩ ardent ⬩ vehement
Entry preview:
To burn (intrans.) Ic byrne ardeo, ðú byrnst ardes, ic onginne byrnan ardesco, Ælfc. Gr. Z. 212, 6. of fire, light, &c. Bir[n]ð ardescit (ignis ), Kent. Gl. 573. Hé þá leóhtfatu onǽlde and hý burnon, Gr. D. 43, 19. Ðætte se spearca bierne (birne
birnan
Similar entry: sin-birnende
birgan
To cover with a mound, to bury ⬩ sepelire
Entry preview:
To cover with a mound, to bury; sepelire Birge man hine ðæs ilcan dæges sepelietur in eadem die, Deut. 21, 23: Gen. 49, 31
birgan
to taste
Entry preview:
to taste Byrgeth libat, Wrt. Voc. ii. 53, 33. Ic ꝥ wæter bergde aquam gustavi, Nar. 8, 28, 30. Seó swétnes ðe ic ǽr byrigde (bregde, v. l.) (degustans ), Bd. 5, 12; Sch. 625, 12. Úser Drihten gallan berigde, Angl. xi. 173, 3. Bergað gustate, Ps. Srt.
birgean
to bury
Entry preview:
to bury Iosue hét hí birgean Joshua ordered to bury them, Jos. 10, 27
bircen
BIRCHEN ⬩ betulaceus
Entry preview:
BIRCHEN, belonging to birch; betulaceus, Som. Lye
Linked entry: beorcen
birgen
A burying-place, sepulchre ⬩ sepulcrum
Entry preview:
A burying-place, sepulchre; sepulcrum, Gen. 23, 4, 6: 49, 30: 50, 5: Num. 11, 34
birigan
to bury
Entry preview:
to bury
birhtan
to shine
Entry preview:
to shine, literal Eall mín weorod for ðǽre micelnesse ðæs goldes scán and berhte, Nar. 7, 15. Byr[htende] coruscans, An. Ox. 4203. figurative Hé beforan manna eágum swá manigum wundrum sceán and berhte, Guth. 90, 11. Se noma mid him swá lange sceán
birning
Burning ⬩ incense
Entry preview:
Burning, incense Beorning (biorning, R.) incensi, Lk. L. 1, 11
Linked entry: beorning
biren
A she-bear
Entry preview:
A she-bear Ursa, ꝥ is on úre geðeóde byren ... Bebeád seó fǽmne þǽre byrene ... and seó byren hine lét gangan, Shrn. 47, 1-7. In loco que vocitatur birene-feld, C. D. ii. 76, 7. Byrene urse, Kent. Gl. 606
birla
The barrel
Entry preview:
The barrel, body (of a horse) Gif hors sié ofscoten; nim tóbrecenre nǽdle eáge, stinge hindan on þone byrlan, Lch. ii. 156, 30
Linked entry: byrla
biren
Entry preview:
Of a bear Byrenre ursinae, An. Ox. 1476. Byrenne ( = -re; byorenne, Hpt. Gl. 508, 43), 4380
be-birgan
To bury ⬩ sepelire
Entry preview:
To bury; sepelire Mín fæder me byd ðæt ic hine bebirgde pater meus adjuravit me, ut eum sepelirem, Gen. 50, 5 : 50, 6. He hine bebirigde he buried him, Ælfc. T. Grn. 6. 2. Hine bebirgdon sepelierunt eum, Gen. 50, 13. Bebirged sepultus, 50, 14. Ðǽr wæs
ge-birgan
Entry preview:
To taste. Take here ge-býrgan (l. -byrgan) in Dict., and add: Nǽnig weorona ðára gibergeð (gebirgað, L., gustabit) feorme mine, Lk. L. 14, 24. Ðá ðe of ðáre gebirgað qui ex eagustaverint, Rtl. 99, 22. Mið ðý gebirigde (inbergde, R.) cum gustasset, Mt
ge-birman
Entry preview:
Take here ge-byrman, and add: — Gebirm mid giste, Lch. ii. 96, 21. Cf. ge-beormad
Linked entries: ge-beormad ge-byrman
on-birgan
Entry preview:
Ic hálsige þé. . . ꝥ þú ná geþrístlǽce ꝥ þú þises húsles onbyrige ( ut non audeas hanc eucharistiam percipere), Ll. Lbmn. 413, 25. Add
á-birgan
Entry preview:
Add:to á-byrgan (in Dict.): with gen. Heora ǽlc ábyrige ðæs háligwæteres. Ll. Th. i. 226, 24. with acc. Hé ábyrgde ðá forbodenan fictreówes blǽda, Sal. K. 182, 34
Linked entry: a-byrgan
on-birgan
To taste of, taste, take (food)
Entry preview:
To taste of, taste, take (food) Gif hé bitres onbyrgeþ, Met. 12, 11: 13, 23. Onbirigþ, Bt. 23; Fox 78, 26: 25; Fox 88, 11. Sume ðe deáþ ne onbyrigeaþ (-byrgeaþ, MS. A.: -byrigaþ, MS. B.) Mt. Kmbl. 16, 28. Onbyrigeaþ (-byrgaþ MS. A.), Mk. Skt. 9, 1. Nán
Linked entry: á-birgan
a-biran
to bear ⬩ carry ⬩ portare
Entry preview:
to bear, carry; portare, Bd. 1, 27; S. 491, 31