Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-diernan

(v.)
Grammar
ge-diernan, p. de; pp. ed

To concealcēlāre

Entry preview:

To conceal; cēlāre Se ðe þiéfþe gedierne, forgielde ðone þeóf be his were let him who conceals the theft pay for the thief according to his value, L. In. 36; Th. i. 124, 17

dierne

(adj.)

hidden, secret

Entry preview:

hidden, secret, Elen. Kmbl. 2160; El. 1081

ge-dieglan

(v.)

To hidecovervelare

Entry preview:

To hide, cover; velare He wolde ðara scamfæstna giemelieste mid líðelícum wordum gedieglan he would cover [velare] the negligence of the modest with gentle words, Past. 31, 2; Swt. 207, 23; Hat. MS. 39 b, 23

DYRNE

(adj.)
Grammar
DYRNE, dierne; def. se dyrna, seó, ðæt dyrne; adj.

close, hidden, secret, obscure occultus, secrētus, latens, obscūrusdark, deceitful, eviltenebrīcōsus, subdŏlus

Entry preview:

Ðýlæs ða smyltnesse ðæs dómes gewemme oððe se dierna [dyrna MS. Cot.] æfst oððe tó hræd ierre lest secret envy or too hasty anger corrupt the calmness of judgment, Past. 13, 2; Hat. MS. 17 a, 12.

Linked entries: derne dierne

ge-dyrnan

(v.)
Grammar
ge-dyrnan, -diernan, -dirnan; p. de; pp. ed

To concealhidekeep secretcēlāreoccultāre

Entry preview:

To conceal, hide, keep secret; cēlāre, occultāre Se ðe forstolen flǽsc findeþ and gedyrneþ he who finds stolen flesh and keeps it secret, L. In. 17; Th. i. 114, 2. Se ðe ða þýfþe gedyrne, forgylde ðone þeóf be his were let him who conceals the theft

Linked entries: ge-diernan ge-dirnan

un-dirne

(adj.)
Grammar
un-dirne, -dierne, -dyrne; adj.

Not hiddendiscoveredrevealedmanifest

Entry preview:

Not hidden, discovered, revealed, manifest Gif mon áfelle on wuda wel monega treówa and wyrð eft undierne (-dyrne, MS. B.), L. In. 43; Th. i. 128, 20: 44; Th. i. 130, 3. Ðæt wearð underne eorðebúendum, ðæt Meotod hæfde miht, Cd. Th. 265, 1; Sat. 1. Wíde

Linked entries: dirne un-derne un-dyrne

ge-dirnan

(v.)
Entry preview:

Take here <b>ge-diernan, ge-dyrnan</b> in Dict. and add: trans. To hide Gedyrned appilatum (silentio ), Wrt. Voc. ii. 78, 74: 64, 23. intrans.

æf-ést

(n.)
Grammar
æf-ést, l. æf-est(-æst, -ist), æfst, æfstu; m. f.

zeal

Entry preview:

Add: in a bad sense Se dierna æfst. Past. 79, 13. Be ðám is áwriten ðætte ðis fiǽsclice líf sié ǽfesð invidia 235, 13. For ðæs æfstes scylde per livoris vitium 237, i. Æfestes, Wrt. Voc. ii. 50, 12. Mid ðǽre biteran æfeste, Bl. H. 25, 7.

ge-wemman

Entry preview:

Ðý lǽs ðá smyltnesse ðæs dómes gewemme se dierna æfst ne tranquillitatem judicii latens invidia maculet, Past. 79, 13. Ðý lǽs ðá rúmmódnessa sió unrótnes gewemme ne largitatem tristitia corrumpat, 323, 10.