Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

endleofan

(n.; num.; adj.)
Grammar
endleofan, endlufon, endlyfun, inflected cases of endleof, endluf, endlyf [end = an one; unus; leof=lif, from lífan to leave; relinquĕre, Grm. ii. 947, or end = án one; lif ten; dĕcem; existing in Teutonic languages only in the words for 11 and 12; A. Sax. end-lif and twé-lf = twá-lf= twá-lif, Grm. Gsch. §246] ELEVEN ; undĕcim = ἕνδεκα
Entry preview:

Ósréd ðæt rice hæfde endleofan wintra Osred held the kingdom for eleven years, Bd. 5, 18; S. 635, 20. Mid híra endlufon sunum cum undecim filiis, Gen. 32, 22. Endleofan steorran eleven stars, Gen. 37, 9: Chr. 71; Th. 13, 3, col. 3

Linked entries: ændlefen ellefne

endleofan

Entry preview:

Add Endleofan (-leofon, -lufan, -lufon, v. ll.) undecim, Ælfc. Gr. Z. 281, 10. adjectival Ðá férdon þá endlufun (-leofen, v. l.; ællefno,L., þá enleftan his, R.) leorningcnihtas, Mt. 28, 16. Endleofon daga færeld, Deut. 1, 2.

endleofan-gilde

(adj.)
Grammar
endleofan-gilde, adj.
Entry preview:

Entitled to elevenfold compensation Is arcebiscopes feoh endlifangilde, Ll. Th. i. 330, 19. Biscopes feoh .xi. gylde, 2, 4

endlyfta

Entry preview:

Se endleofta (-lyfta, v. l.) undecimus, Ælfc. Gr. Z. 282, 19. Sió endlefte tíd dæges, Nar. 11, 16. On þám endleoftan dæge Crístes úpstiges, Hml. Th. i. 298, 5. Embe þá endlyftan (ællefta, L. R.) tíde, Mt. 20, 6: Bl. H. 93, 6. Add

-gilde

(adv.; suffix)
Grammar
-gilde, in composition with numerals, forming noun, adj., or adv. v. án-gilde, endleofan-gilde, feówer-gilde, nigon-gilde, six-gilde, twelf-gilde, twi-gilde, þri-gilde

síþ

(n.)
Grammar
síþ, es ; m.
Entry preview:

Endleofan síþon hund þúsenda . . . eahtatýne sýþum hundteóntig þúsenda, Blickl. Homl. 79, 19, 22. (2 b) marking degree :-- Heó hæfde seofon síþum beorhtran sáule, 147, 16

Linked entries: síþemest síþmæst

wesan

(v.)
Grammar
wesan, p. wæs, pl. wǽron
Entry preview:

Th. 58, 33; Gen. 955. where an object exists, and so may be found; where in modern English there precedes the verb Wæs ðara manna . . . endleofan síþum hund teóntig þúsenda, Blickl. Homl. 79, 17. Wǽron monge, ða ðe Meotude gehýrdun, Exon.