fóre-gangan
To go before ⬩ precede ⬩ præcēdĕre
Entry preview:
To go before, precede; præcēdĕre Hí wǽron fóregaugende in ðone leg they were going before into the flame, Bd. 3, 19; S. 548, 31. Hine sóþfæstnes fóregangeþ justĭtia ante eum ambŭlābit. Ps. Th. 84, 12. Hwæt ðǽr fóregange oððe hwæt ðǽr æfterfylige we ne
Linked entry: fóre-gán
fore-gangan
to precede
Entry preview:
Add: to precede (in time) Þá foregangendan hlǽfdian (praecedentes matres) gewunodon ꝥ hí hit sǽdon þám gingrum nunnum, and nú þá gingran nunnan hit reccaþ, Gr. D. 280, 26. Gódra foregangendra (praecedentium) wera, 8, 20: 277, 10. to take precedence of
fore-genga
an attendant ⬩ a predecessor ⬩ a leader ⬩ ruler
Entry preview:
Add: one who goes before Forgencga antecessor, An. Ox. 619. implying inferiority, an attendant: On þám fǽtelse þe hyre foregenga, bláchleór ides, heora bégea nest þyder on lǽdde, Jud. 127. a predecessor Se cyng Willelm wæs strengere þonne his foregenga
Linked entries: fore-genge for-genga
fóre-genga
a fore-goer ⬩ fore-runner ⬩ predecessor ⬩ prædecessor ⬩ a fore-runner ⬩ prodrŏmus ⬩ πρόδρομος
Entry preview:
a fore-goer, fore-runner, predecessor; prædecessor Ðætte swá æðele fóregenga swylcne yrfeweard hæfde that so noble a predecessor should have such an heir, Bd. 3, 6; S. 528, 33: 3, 9; S. 533, 12: 4, 30; S. 609, 6. Laurentius bii his fóregengan bebyrged
fore-gegán
to precede ⬩ to pass away
Entry preview:
to precede Stearra foregeeáde heú stella antecedebat eos, Mt. L. 2, 9. to pass away Tíd is foregeeád ł tíd eáde hora praeteriuit, Mk. L. R. 6, 35
Linked entry: ge-gán