ge-cennan
to beget ⬩ bring forth ⬩ produce ⬩ to clear ⬩ declare ⬩ prove ⬩ purgare ⬩ advocare ⬩ manifestare
Entry preview:
to beget, bring forth, produce Gicende edidit, Rtl. 108, 29. From forleigere ne aru we gecenned ex fornicatione non sumus nati, Jn. Skt. Lind. 8, 41. [Cf. O. H. Ger. kiichennan gignere.] to clear, declare, prove; purgare, advocare, manifestare Gif he
Linked entry: ge-cænnan
ge-cennan
Entry preview:
Substitute: to bring forth, bear children Gecennes sunu pariet filium, Mt. L. i. 21, 23. Gecende (peperit) sunu hire frumcende, 25. ꝥ cneúreso gicende quod generatio edidit, Rtl. 108, 29. Of ðaem gecenned ł geboren is Haelend de qua natus est Iesus,
fore-geceósan
Entry preview:
to choose beforehand Ic mé sylfe myngode . . . þǽre mundbyrdnysse þe ic ǽr foregeceás, Hml. S. 23 b, 543
ge-ceósan
To elect ⬩ choose ⬩ decide ⬩ prove ⬩ approve ⬩ eligere ⬩ præeligere ⬩ seligere ⬩ asciscere ⬩ petere ⬩ nancisci
Entry preview:
To elect, choose, decide, prove, approve; eligere, præeligere, seligere, asciscere, petere, nancisci Nú monna gehwylc geceósan mót swá helle hiénþu swá heofones mǽrþu now every man may choose either hell's humiliations or heaven's glories, Exon. 16 b
ge-ceówan
To chew ⬩ rūmĭnāre
Entry preview:
To chew; rūmĭnāre Sume dweorgedwostlan geceówaþ some chew pennyroyal, L. M. 2, 32; Lchdm. ii. 236, 11. Lege dweorgedwostlan gecowene on ðone nafolan lay chewed pennyroyal on the navel, 2, 30; Lchdm. ii. 228, 20
Linked entry: ceówan
ge-ceolan
To make cold ⬩ to cool ⬩ refrigerare
Entry preview:
To make cold, to cool; refrigerare, Lk. Skt. Lind. 16, 24
ge-cemban
Entry preview:
to comb Ic his heáfod mid gambe gekamde, C.D. iv. 261, 2
Linked entry: cemban
ge-ceósan
Entry preview:
Add: to choose, select Ðá ðe woruldmonnum ðynceað dysige, ðá geciésð (-císt, v.l. elegit ) Dryhten, Past. 203, 23. Ofer ealle óþre ic þá stówe geceás, Bl. H. 201, 7. Geceás hé him þone deáþ, ꝥ him mon ofléte blódes on þám earme, Bt. 29, 2; F. 104, 22
ge-ceówan
Entry preview:
Æscþrotu gecowen on múþe and áwringen þurh cláð, Lch, ii. 36, 19. Add
ge-cerran
To turn ⬩ return
Entry preview:
To turn, return Ic gecyrre on mín hús revertar to domum meam, Mt. Bos. 12, 44. Gecerreþ ðæt folc commovet populum, Lk. Skt. Lind. 23, 5. Gecerre hine let him turn, Bt. 35, 1; Fox 156, 10. From wind gecerred a vento motus, Lk. Skt. Lind. 7, 24
ge-cennes
Entry preview:
a calling (?) Oð þone dæg his gerecenesse (gecænenisse, gecígednesse, gecígnesse, v.ll.) of middangearde usque ad diem suae uocationis, Bd. 5, 12; Sch. 634, 8. (?)
Linked entry: ge-cænenis
ge-célan
To make cold ⬩ to cool ⬩ allay ⬩ refrigerare ⬩ To become cold ⬩ to be refreshed ⬩ refrigerari
Entry preview:
v. trans. To make cold, to cool, allay; refrigerare Ðæt man ne mæge wæterseóces þurst gecélan that any one might not allay the thirst of a watersick [dropsical] man. v. intrans. To become cold, to be refreshed; refrigerari Forlǽt me ðæt ic gecéle ǽrðam
ge-cégan
to call ⬩ to call upon
Entry preview:
to call, to call upon, Ps. Spl. 48, 11 : 49, 1
ge-cépan
Entry preview:
To be on the look-out for a person (gen. ) Hí nán óþer ðing nyston, buton ꝥ se cásere héte heora gecépan, Hml. S. 23, 444
ge-cépan
To buy ⬩ ĕmĕre
Entry preview:
To buy; ĕmĕre Hí ðæt ríce hæfdon dióre gecépte they had dearly bought that kingdom, Bt. Met. Fox 26, 37; Met. 26, 19
ge-célan
Entry preview:
Ðætte hé gewǽte his ýtemestan finger on wættre and mid ðǽm gecéle míne tungan, Past. 309, 7. Gekéle (-céle, v.l.) Gr. D. 304, 18: 310, 14. ꝥte geceóla tunga mín ut refrigeret linguam meam, Lk. L. 16, 24. Þæt hé hys ( Dives ) þurst myd þí gecélde, Solil