Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hwistlian

(v.)
Entry preview:

Hwyslaþ exsibilat Germ. 398, 176. Wistlaþ ot þám dǽle þe ꝥ sár biþ, Lch. ii. 258, 19. Hwistliende sibilant (coluber linguis trisulcis ), An. Ox. 4703. Swisliende, 2, 370. Add

hwistlian

(v.)
Grammar
hwistlian, p. ode

to hisswhistle

Entry preview:

To make a hissing sound, to hiss, whistle Hé hwystlode stranglíc[e] stemne he [the devil] made a great hissing, Nar. 43, 17. [Wick. whistlen hiss (A. V.) Piers P. whistlen (to birds ).]

á-hwistlian

(v.)
Grammar
á-hwistlian, p. ode
Entry preview:

To hiss, speak indistinctly Seó tunge áwistlað þe ǽr hæfde getinge sprǽce and geráde, Wlfst. 147, 31

Linked entry: hwistlian

hwisprian

(v.)
Entry preview:

Hwisprendo murmurantes Jn. p. 4, 20. Add

hwisprian

(v.)
Grammar
hwisprian, p. ode, ede

To muttermurmurWHISPER

Entry preview:

To mutter, murmur, WHISPER Alle hwispredon omnes murmurabant, Lk. Skt. Rush. 19, 7. Hwispradun, Jn. Skt. Rush. 6, 41: murmurarent, 61. Nallaþ gé hwispriga nolite murmurari, 43

hwistle

(n.)
Grammar
hwistle, an; f.

A pipefluteWHISTLE

Entry preview:

A pipe, flute, WHISTLE Hwistle oððe pípe musa; hwistle fistula, Wrt. Voc. 73, 60, 65. Mið hwistlum tibiis, Lk. Skt. Lind. 7, 32