ómig
- adjective
- 
                  Ðǽr wæs helm monig eald and ómig, - Beo. Th. 5519; B. 2763.
 
- 
                  Dýre swyrd ómige bmhetene, - 6090; B. 3049.
 
- 
                  Ðý læs ðæt ómige fæt mid ealle tóberste, gif hé mid ungemete scæfþ, - R. Ben. 121, 3.
 
- 
                  Anfiltes hómiges incudis, - Hpt. Gl. 417, 64.
 
- 
                  Ómigum vel ísengrǽgum ferrungineo, - Wrt. Voc. ii. 147, 66.
 
- Wyrð gegaderodu ómig wǽte on ðære wambe. Lchdm. ii. 218, 16.
- 
                  On ðam magan ómigre wǽtan gefylled, - 178, 9. v. next word.
 
Bosworth, Joseph. “ómig.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/24430.
Checked: 0