; adj. Proud,arrogant :-- Mægen prútes unnytt Gode
virtus superbi inutilis Deo, Scint. 17. Sáwl prútes (
superbi) byþ forlǽten fram Gode, 17. Wiðerwyrdnyss prúte (
sublimes) geniþerude, 46. Ðǽr mihton geseón Winceastre leódan rancne (prútne, MS. F., v.
note, p. 336) here and unearhne, ðæt hí be hyra gate tó sǽ eodon, Chr. 1006; Erl. 140, 26. [Þa iwarð þe king on mode prut, Laym. 8828. Prud (
the opposite of edmod), A. R. 176, 17.
Icel. prúðr
gallant, brave, magnificent.] v. prút-líce, -scipe, prútung, prýt.