swellan
- verb [ strong ]
-
Wið wunda ðe swellaþ,
- Lchdm. iii. 86, 16.
-
Gif sino gescrince and æfter ðon swelle,
- ii. 68, 1.
-
Gif fót oððe scancan swellan,
- iii. 38, 21.
-
Sió wund ongon swelan and swellan,
- Beo. Th. 5419 ;
- B. 2713 .
-
Swellende blæddran
vesicae turgentes,
- Ex 9, 9, 10.
-
Wiþ ǽlcre yfelre swellendre wǽtan,
- Lchdm. ii. 6, 26.
-
Swellende yfele swilas,
- 264, 12.
Bosworth, Joseph. “swellan.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/29655.
Checked: 2