Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wealwian

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
wealwian, p.ode
Wright's OE grammar
§264; §536;
To wallow, roll (intrans.)
Show examples
  • Ðonne tyht hié ðæt ierre ðæt hié wealwiaþ on ða wédenheortnesse

    impellente ira in mentis vesaniam devolvuntur,

    • Past. 40
    • ;
    • Swt. 289, 6.
  • wealwode on ðæm gedrófum wætere

    in lutosa aqua semetipsum volvit,

    • 54
    • ;
    • Swt. 421, 8.
  • His hors feól wealwigende geond ða eorðan . . . mid ðam ðe hit swá wealwode,

    • Homl. Skt. ii. 26, 207.
  • Ða felga hangiaþ on ðám spácan, þeáh hí eallunga wealowigen on ðære eorþan,

    • Bt. 39, 7
    • ;
    • Fox 222, 14.
  • Ðæt hors ongan walwian and on gehwæþere sídan gelómlíce hit oferweorpan (

    in diversum latus vicissim sese volvere

    ),
    • Bd. 3, 9
    • ;
    • S. 533, 40.
  • Micel stán wealwiende of ðam heáhan munte,

    • Bt. 6
    • ;
    • Fox 14, 28.
  • [

    Hie secheð to þe fule floddri and þaron waleweð,

    • O. E. Homl. ii. 37, 27
    • :
    • H. M. 13, 34.
  • They walweden as pigges in a poke,

    • Chauc. Reeves T. 358.
  • Þe grete wawes walweth (walketh, v. l.),

    • Piers P. 8, 41.
    ]
Similar entries
v. be-wealwian; wilwian.
Full form

Word-wheel

  • wealwian, v.