grimsian
- verb [ weak ]
- 
                    Ðá ðara treówleásra cyninga beboda wið cristenum monnum grimsedon cum perfidorum principum mandata adversum Christianos sævirent, - Bd. 1, 7; S. 476, 36.
 
- 
                    He grimsigende forleás sæviens disperderet, - 3, 1; S. 523, 29.
 
- 
                    Wól mid grimme wæle lange feor and wíde grimsigende pestilentia acerba clade diutius longe lateque desæviens, - 27; S. 558, 15: 4, 25; S. 601, 20.
 
Bosworth, Joseph. “grimsian.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/17519.
Checked: 0