Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mæst

  • noun [ masculine ]
Dictionary links
Grammar
mæst, es; m.
Wright's OE grammar
§335; §445; §556; §557;
Mast, fruit of forest trees e.g. oak, beech, used for feeding swine
Show examples
  • Ðrím hunde swína mæst, ond se biscop and ða hígen áhten twǽde ðæs wuda ond ðæs mæstes,

    • Cod. Dip. Kmbl. i. 279, 3.
  • Mid wude and mid felde mid mæste

    cum sylva et cum agro, cum porcorum esca,

    • iv. 202, 2.
  • Micle beámas ða ðe mæst and wæstm mannum bringaþ

    ligna fructifera,

    • Ps. Th. 148, 9.
Etymology
[
O. H. Ger. mast sagina.
]
Similar entries
v. mæsten, mæstan.
Full form

Word-wheel

  • mæst, n.