ómig
- adjective
-
Ðǽr wæs helm monig eald and ómig,
- Beo. Th. 5519 ;
- B. 2763 .
-
Dýre swyrd ómige bmhetene,
- 6090 ;
- B. 3049 .
-
Ðý læs ðæt ómige fæt mid ealle tóberste, gif hé mid ungemete scæfþ,
- R. Ben. 121, 3 .
-
Anfiltes hómiges
incudis,
- Hpt. Gl. 417, 64 .
-
Ómigum vel ísengrǽgum
ferrungineo,
- Wrt. Voc. ii. 147, 66 .
Wyrð gegaderodu ómig wǽte on ðære wambe.
- Lchdm. ii. 218, 16 .
-
On ðam magan ómigre wǽtan gefylled,
- 178, 9 .
Bosworth, Joseph. “ómig.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/24430.
Checked: 1