Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

swindan

  • verb [ strong ]
Dictionary links
Grammar
swindan, p. swand, pl. swundon; pp. swunden
Wright's OE grammar
§498;
To waste away, languish, grow languid, be consumed
Show examples
  • Se synfulla swindeþ

    peccator tabescet,

    • Ps. Spl. 111, 9.
  • Sáwel heora on yfelum swand

    anima eorum in mails tabescebat,

    • 106, 26.
  • Ealle oþþe hefige slǽpe swundon oþþe tó synne wacedon

    omnes aut somno torpent inerti, aut ad peccata vigilant,

    • Bd. 4, 25
    • ;
    • S 601, 11.
    (v. ǽ-swind. )
  • Swindan (tabescere) ðú dydesð sáwle his,

    • Ps. Spl. 38, 15 : 118, 139.
  • on ðam frumwylme heora gecyrrednesse hý Hísylfe fulfremede taliaþ, ac hý swíþe recene áwlaciaþ and swindende ácóliaþ,

    • R. Ben. 135, 6.
Etymology
[
Nede in swot and in swynk swynde mot the pore. Nede he mot swynde . . , that nath nout en hod his hed for te hude, P. S. 150, 2 - 4.
O. H. Ger. swintan tabescere, tabefieri, deficere, conticescere
:
Ger. schwinden to dwindle, decay, die away.
]
Similar entries
v. á-swindan.
Full form

Word-wheel

  • swindan, v.