Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wǽgan

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
wǽgan, p. de
To deceive, delude
Show examples
  • Ne gewurðe hit ðæt ic on dam hálgum gerecednyssum wǽge,

    • Homl. Skt. ii. 23 b, 18.
  • Bepǽhst vel wǽgest

    deludis, i. decipis,

    • Wrt. Voc. ii. 138, 53.
  • Uuégið

    fefellit,

    • 108, 46.
  • Wǽgeþ

    fefellit, i. eludit,

    • 35, 28.
  • Wégð

    mentitur,

    • Kent. Gl. 414:

    fallit,

    • 933.
  • Gif hwylc bróðor wǽgð and misféhð on boduncge sealma oðþe rǽdincge

    si quis dum pronuntiat psalmum fallitur lectionem,

    • R. Ben. 71, 5.
  • Gesuicas ł wǽges

    mentientes,

    • Mt. Kmbl. Lind. 5, 11.
  • Wǽgde vel bepǽhte fefellit, i. delusit,

    • Wrt. Voc. ii. 148, 27.
  • Ne hine nówiht his geleáfa wǽgde,

    • Bd. 4, 32
    • ;
    • S. 612, 3.
  • Weleras wǽgendes

    labia mentientis,

    • Scint. 95, 4.
  • Wǽgendre gesǽlignesse vel bepǽcendre

    fallentis fortunae,

    • Wrt. Voc. ii. 146, 73.
  • Wégende welere

    labium mentiens,

    • Kent. Gl. 596.
  • Wǽged

    delusus (v.

    • Mt. 2, 16
    ),

    • Wrt. Voc. ii. 71, 57: 26, 29.
  • Wǽged wæs

    deluditur,

    • 95, 63: 27, 26.
  • Wéged

    ludificatus,

    • 86, 22.
Similar entries
v. á-, be-, ge-wǽgan.
Full form

Word-wheel

  • wǽgan, v.