ǽ-rist
- noun [ neuter ]
-
Se drihtenlica ǽrist
anastasis dominica,
- An. Ox. 2753 .
-
Seó wunderlice ǽrest eallum mannum wæs geopenod,
- Shrn. p. 6 .
-
Ðæt gemǽnelice ǽrist,
- Hml. Th. i. 394, 25 .
-
Mínes ǽristes dæg,
- 74, 18 :
- ii. 224, 25 .
-
Ðone tóhopan deádra monna ǽristes (-restes, Hatt. MS.) . . . Ðá Saducie andsacedon ðǽre ǽriste . . . ðá Fariséos geliéfdon ðǽre ǽriste,
- Past. 364, 4-6 .
-
On ðám ǽriste.
- Mt. 22, 28-30 :
- Mk. 12, 23 :
- Lk. 20, 33 :
- Hml. Th. i. 394, 32 .
-
Æfter ðǽre ǽriste,
- Ps. Th. 47, arg .
Bosworth, Joseph. “ǽ-rist.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/37941.
Checked: 1