ǽs
-
Áwyrpað his líc fugelum tó ǽse and hundum tó mete,
- Hml. S. 37, 235 .
-
Næs se here swá strang ðæt on Angelcynne ǽs him gefetede,
- Chr. 975 ;
- P. 121, 12 .
-
Ðá getímode ðám deófle swá swá déð ðám grǽdigan fisce, ðe gesihð ðæt ǽs, and ne gesihð ðone angel ðe on ðám ǽse sticað: bið ðonne grǽdig ðæs ǽses, and forswylcð ðone angel mid ðám ǽse,
- Hml. Th. i. 216, 9-13 .
-
Angel vel ǽs ic (the fisherman ) wyrpe,
- Coll. M. 23, 11 .
-
Fugel, ðonne hé gífre bið, hé gesihð ðæt ǽs
escam
on eorðan, and ðonne for ðǽm luste ðæs metes hé forgiet ðæt grin,
- Past. 331, 17 .
Bosworth, Joseph. “ǽs.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/37962.
Checked: 1