wilde
Wild ⬩ wild ⬩ not domestic ⬩ not tamed ⬩ not broken in ⬩ wild ⬩ not cultivated ⬩ wild ⬩ uncultivated ⬩ uninhabited ⬩ wild ⬩ turbulent ⬩ ungoverned
Entry preview:
Wild Wildæ agrestis Wrt. Voc. ii. 99, 53: i. 17, 41. Wilde indomitus ii. 111, 78. Untamed, wilde edomitus 142, 40. Wudulíce oððe wilde agrestes, 4, 61. As in this gloss the word seems used in wylde (or cf. weald?)
Linked entries: ge-wilde wild-cyrfet
wilde
Entry preview:
Add Wilde weorf, Ll. Th. i. 356, 4. Mettas . . . þá þe gód blód wyrceað, swá swá sint. . . wilda hænna and ealle þá fugelas þe on dúnum libbað, Lch. ii. 244, 25. <b>I a.
wilde
Entry preview:
powerful Ac ꝥ is bedeóhlod ús hweþer þá wyldre wǽre in Stephane and þone sigor áhte sed quid in eo vicerit nos latet, Gr. D. 320, 24
wilde
Having power ⬩ powerful ⬩ strong
Entry preview:
Having power, powerful, strong Hit næs þeáw ðæt mon ǽnig wæl on ða healfe rímde ðe ðonne wieldre wæs mos est, ex ea parte quae vicerit occisorum non commemorare numerum Ors. 4, l; Swt. 156, 22. Beó á seó mildheortnys wyldre ðonne se rihta dóm semper
-wilde
Entry preview:
Add:
wilde-cyn
A wild species
Entry preview:
A wild species Wildecynnes hors equifer (cf. hic equiferus a wyld hors, 187, col. l). Wrt. Voc. i. 23, 4
wilde-deór
A wild beast
Entry preview:
A wild beast Weorpan hí an wildedeóra líc, Bt. 38, I; Fox 194, 31. Hé wæs mið wildedeórum erat cum bestiis Mk. Skt. Lind. Rush. 1, 13
Linked entry: deór
earfoþ-wilde
Entry preview:
Hard to subdue His foregengan þe wǽron . . . on ǽnegum gewinne earfoþwylde nǽfre þisne andweald on swá micelre sibbe smyltnesse gehealdan ne mihton, Lch. iii. 436, 12
Linked entry: -wilde
ge-wilde
Entry preview:
Take here <b>ge-wylde</b> in Dict., and add: Perhaps the three passages, Ors. 3, 9; S. 133, 22: Guth. 56, 23: Ps. Th. 59, 7, at the end of <b>ge-wyldan</b> in Dict. might be taken here
Linked entries: wilde ge-wylde un-gewilde -wilde
ge-wilde
Entry preview:
Powerful Ꝥ se man beó geðyldig and lǽte ǽfre his gewitt gewyldre þonne his yrre, Hml. S. 16, 336
wilder
A wild beast
Entry preview:
A wild beast þan deoren,and duden of þan wilden al heora willa, Laym. 1129. At þe fyrst quethe of þe quest quaked þe wylde, Gaw. 1150. Went we to wod the wilde for to cacchne. Destr. Tr. 2347. Þurh ðæs wildres ( the panther's ) mflð, Exon.
Linked entry: wildor
-wille
-wille
wille
A well, spring, fountain
Entry preview:
A well, spring, fountain Se wylle fluvius, Bd. I. 7 ; S. 478, 29 note. Hé is se libbenda wylle (-a ?) fons vivus Ps. Th. 41, 2. An tuddeles þorn, and an hróces wylle; . . . þonne an lawernwylle . . . On hróces wylle, þanne up on ðæne weg . . . ; þanon
-Wille
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
wille
Entry preview:
Gif wé ðone biteran wylle æt ðǽm ǽsprynge ádrýgað cum vitia ab ipso amaritudinis suae fonte siccamus, Past. 307, l. Þá gemétton hí be þám wege fægre mǽde and wynsumne wylle (eáspryng, v.l. ) invenerunt in itinere pratum et fontem, Gr. D. 129, 4. Add
-wille
Entry preview:
Add: v. fugel-wille, hár-wille, hund-wille, rúm-wille