deáf
to dive
Entry preview:
to dive, q v
dyde
Entry preview:
of dón
ge-landa
Entry preview:
Contribulus, i. ciues, consanguineus mǽg, gelanda, Wrt. Voc. ii. 134, 76. Fratres gebróþor, et aliquando gemǽgas, aliquando gelondan, quas Latin i paternitaies interpretantur, 39, 47. Fratres gebróþru vel gelo[n]dan vel siblingas, i. 52, 3
ge-brengnis
Entry preview:
victus, but the passage refers to an offering
-en
to know
Entry preview:
to know
ge-medemlíce
Worthily ⬩ digne
Entry preview:
Worthily; digne, Rtl. 18, 33 : dignanter, 34, 18
gist-hús
Entry preview:
A place of entertainment for strangers, a guest-chamber, hostel, hospice, an inn Gisthús ælðeódigra manna zenodochium, Wrt. Voc. i. 58, 51. Gysthúses méd hospitii merces, Nap. 57, 10. Mæg hé witan ꝥ hé bið on sýðfæte and wel gysthúses beþearf, Ll. Th
gistern-lic
Entry preview:
Of yesterday Ðám dæge ne fyligð merigenlic dæg, for ðan ðe him ne forestóp se gysternlica, Hml. Th. i. 490, 20. Dæg se georstenlica dies hesterna, Hy. S. 47, 10
Linked entry: georsten-lic
DELFAN
To dig, dig out, DELVE ⬩ fŏdĕre, effŏdĕre
Entry preview:
To dig, dig out, DELVE; fŏdĕre, effŏdĕre Ne mæg ic delfan fŏdĕre non văleo, Lk. Bos. 16, 3. Ongan he eorþan delfan he began to dig the earth, Elen. Kmbl. 1655; El. 829. Ic delfe fŏdio, Ælfc. Gr. 28, 6; Som. 32, 45.
ge-lísnes
Entry preview:
Dele, and see ge-hýþclicnes
dilfst
Entry preview:
diggest, digs; 2nd and 3rd pers. pres. of delfan
á-delfan
Entry preview:
Gr. 179, 11. to dig, dig out a pit Hé ádylfð ðone pytt lacum effodit, Ps. Th. 7, 15. Also v.
Linked entry: a-dylf
hrýscung
Entry preview:
first passage under hrýscan
Linked entry: hristung
wyrt-truma
- Cod. Dip. Kmbl. iv. 93, 7).
Entry preview:
the root of a plant Wyrtruma radix, Wrt. Voc. i. 33, 11: 80, 8: 285, 79: Cd. Th. 252, 20; Dan. 581. Is seó æx ásett tó ðæs treówes wyrtruman, Lk. Skt. 3, 9. Be ðam wyrttruman, Lchdm. i. 172, 10. Wyrttruman radicem, Ps. Spl. 51, 5. Hig næfdon wyrtruman
Linked entry: -truma
ge-íþan
Entry preview:
Take here Ic þé bidde ꝥ þú áríse, and wit þonne bégen biddan ꝥ God þysum wífe geýþe (gemiltsige, v. l. ), Gr. D. 216, 2. See next word
Linked entry: -íþan
ge-bísgian
Entry preview:
occupare, Wülck. Gl. 253, 41. Se Hǽlend wæs gebysgod betwux micelre menigu on ánum wéstene, Hml. Th. ii. 384. 17
delfan
Entry preview:
Add: absolute, to dig 'Ic nát mid hwí íc delfe . . . ' ongan þá þǽrmid delfan, Hml. S. 23 b, 765. Þá dulfon hí in þǽre ylcan stówe, Shrn. 113, 13. to dig the ground Genam hé áne spada and dealf þá eorþan, H. R. 13, 13.
gang-ern
A privy ⬩ latrīna
Entry preview:
A privy; latrīna Goldhordhús, dígle gangern hypodrŏmum vel spondoromum? [ =spidromum, q. Similar entries v. in Du Cange], Ælfc. Gl. 107; Som. 78, 81; Wrt. Voc. 57, 57